Jeg efterlyser effekter fra overskudslageret ;)

 

 

 

 

De af mine læsere, der har fulgt med længe her ved, at foruden garn og strik er min altan og det at se det grønne gro, det der tilføjer mit liv allermest livskvalitet. Ihvertfald når der er tale om det, der IKKE handler om det menneskelige aspekt. Så ingen behøver at fare i blækhuset eller harcelere over, at jeg helt overser mine børn eller kæreste i det stykke.

 

Nå, men det er heller ingen hemmelighed for de mange der har have, at det psykiske velbefindende forbedres ganske væsentligt, skulle man have muligheden for at få jord under neglene. Om det er i have, på altan, i køkkenvinduet, eller måske i en kolonihave er eet fedt. Man bliver så glad og rolig af hele processen omkring det at se det grønne spire og gro.

 

I otte lange måneder ventede jeg på krisehjemmet. Ventede på at der var en bolig lige til mig, og en af de ting kommunen vægtede højest, var netop at jeg skulle have muligheden for at være på en altan. Jeg har jo perioder hvor jeg ikke magter at gå ud, og der er en altan et godt alternativ for luft og grønt. Jeg fik som bekendt en altan. Og det en ret så stor en af slagsen. Hver dag indtil det blev FOR koldt, har jeg siddet derude. Også inde bag stilladset nyder jeg at bare sidde der og kigge på verden.

 

Selv en meget lille altan har været en lykke som I kan se om lidt. I lyngby var min altan ikke stor, men det lykkedes mig alligevel at insistere på både frodighed og hygge. Her gælder i allerhøjeste grad, at det er ikke størrelsen men gørelsen hihi. Bare se her:

Jeg sad der i mit hjørne i timevis. Både i regn og sol, sne og gråvejr. Det gjorde ingen forskel, når bare jeg ku se på blomsterne derude.

Det første år jeg boede på adressen var jeg heldigt at rende ind i en enorm buket tulipaner i februar.  De stod på altanen permanent, og holdt i hele to måneder, så også på den måde er min altan en forlængelse af min dagligstue året rundt.

Jeg ku lige sidde på en lille skammel og nyde min kaffe og en bog.

 

**********

Andet år jeg boede i Vanløse fik jeg blod på tanden, og oprettede min altanblog. Der findes et utal af haveblogs allerede, men ihvertfald på det tidspunkt, var der så vidt jeg ved ikke andre der bloggede om haven på altanen. Både altan og blog gav mig mange sjove timer det år, men det kom jo til en brat ende i november, da jeg måtte forlade hjemmet nærmest fra den ene dag til den anden. Bloggen har ligget forsømt hen lige siden, men nu pønser jeg på at genoptage skriverierne der, for foråret ligger jo lige om hjørnet.  Den ene af mine to klematis har overlevet opholdet som gæst på en anden altan, og jeg håber at yderligere to planter viser tegn på liv, men derudover er der intet tilbage. Hverken min lille rødbedeaurikel, som jeg virkelig så frem til at skulle se i blomst, eller jordbærrene, hverken det lille stykke skovbund med anemoner, eller løvstikken har klaret at være upasset.  Jeg har stadigt nogle forskellige småting jeg skal have hentet hjem til min nye altan, deriblandt lidt potter og den smukke smedejerns altankasse. De står endnu i Vinnas kælder, og jeg har ikke fået det hentet efter jeg flyttede ind, men nu skal det være.

Udefra kunne man rigtigt se hvordan jordbærrene pyntede med deres lange ranker.

 

Og sådan så den jo ud den varme sommernat, hvor jeg ku ligge på gulvet og kigge op på stjernerne. ( Her skal kun i parantes nævnes, at det jo så også var den samme sommer, hvor jeg oplevede at være virkelig ked af det.. ) Altanen var min glæde det år.

 

De skønne sommeraftener blev udnyttet til fulde derude.

 

I potten står en lille stikling jeg har fået af Losarinas mor. Den er een af to jeg håber på har været stærk nok.

 

 

Og ja.. de to her overlevede heller ikke, og deres mor savner dem kan I tro. Dog SKAL jeg ha et nyt par som kan lege udendørs med mig,  når den tid kommer.  Hvem skulle ellers guffe af mine planter hihi.

 

Snart er det ved den tid igen, og jeg glæææder mig.

 

Og nu kommer jeg så til humlen ved dette indlæg. For også i år og allerede nu, ser jeg frem til livet på altanen. Denne gang måske endnu mere end ellers, både fordi jeg lige sprang sidste år over, og også fordi jeg prøver at se frem mod bedre tider. Det har været en håååård vinter og jeg har været tæt på at give helt op, så en af de ting jeg nu bruger som incitament til at se fremad med glade øjne,  er den nye altan. Jeg har bestilt nogle poser frø til at begynde med og jeg har også et håb om at det jeg har liggende fra sidste efterår kan bruges.

 

Og så er det at jeg vil høre jer ad, alle I der har haver. Jeg har brug for en smule starthjælp. Skulle I mon ligge inde med potter og kasser i ikke har brug for? Jeg har ikke rigtigt penge på budgettet til altanleg, andet end at jeg VIL have mig en ny klematis, en lanterne, og også gerne en guldkaprifolie. Dem henter jeg på planteskolen, men potter og deslige kommer det til at knibe med. Jeg har en ide om, at haveejere er ligeså slemme til at samle i rå mængder, som jeg er med mit garn..  Og dermed håber jeg, at der måske er nogen der kan undvære. Jeg kommer gerne i min lille dyt og henter selvfølgelig. Det handler også om at jeg ikke har så meget overskud, at jeg kan køre land og rige rundt på loppemarkeder og lossepladser for at lede.  Forresten kunne der jo også være en, som ligger inde med en af disse jerndimser man bruger til at sætte på væggen, så planterne har noget at slynge sig fast om.

 

Derudover efterlyser jeg en med lyst til at hjælpe mig med, at sætte hylder op på væggen derude. Jeg har fem der skal sidde i forlængelse af hinanden. Meget kan jeg selv, men jeg syntes ikke jeg lige tør begynde at bore huller i betonen. Det kunne nemt ende med noget skidt hihi.

 

 

 

Uanset hvad, så er det snart forår og det ser jeg virkelig frem til. Stilladset vil blive fjernet igen, hvornår er ret så usikkert, men det skal knagme ikke stoppe mig. Niksen biksen :)