Jeg kigger lige frem, og besøg i Blomsterskuret på Værnedamsvej.

 

 

 

Lørdag morgen har vi siddet på altanen en en times tid og vågnet op. Den lille hoptimist sneg sig med, for jeg kan fornemme at onsdagens nedbrud IKKE har været så graverende, som jeg frygtede det ville være. PHEWW’’ siger jeg bare.

 

Jeg kunne slet ikke kende forskel på en midledertidig tilstand, eller et længerevarende forløb, men måske det også har noget at gøre med at jeg bare er grundtræt. Jeg tager oplevelsen til mig, og prøver nu virkelig at tænke over, hvad jeg bruger min energi på, men det er svært. I de friske timer vil jeg en hel masse og i de trætte magter jeg intet, sååå i virkeligheden er der ikke noget nyt i det.

 

Da dagens møde var overstået, slog jeg et smut om Værnedamsvej. Der ligger en blomsterforretning jeg ikke (har råd til ) besøger særligt tit, MEN det er en klar yngling. Faktisk er det ikke første gang jeg har blogget om gaden.

Denne lille grønne oase er den absolutte modsætning til Plantorama fra sidste weekend, og netop et perfekt eksempel på hvad jeg mener, når jeg skriver om lysten til at flå ned af hylderne. Jeg kunne simpelthen bo der. Intet mindre.

I går var bordet midt i det lille lokale præget af rosa nuancer, og jeg faldt for en enkelt rose. Roser er ikke noget jeg gør mig så meget i. Ved ikke hvorfor for der er så mange smukke at få, men de virker så sarte og besværlige at have med at gøre, så jeg ender ofte med andre stilke, men ikke denne gang.

Den er ikke det mindste rosa, men har de smukkeste rødspættede blade. Den er monster stor og meget kompakt på en tyk stilk, hvilket giver mig indtryk af at jeg kan holde liv i den længere end ellers. Sikkert ren indbildning:) Det må være en hybrid af en art for duft er der ikke meget af, men det blæser jeg på, for jeg købte også en anden plante med hjem. Den er til altanen, dufter helt vidunderligt og er perfekt til at begynde sæsonen med.

Her er kun en enkelt lille bid af den, men den er GRANDE kan jeg godt sige jer. Uh den bliver flot når den kommer i kummen, og jeg tror faktisk at den er søster til den jeg fik af Miri for nogle år siden. Den ligner ihvertfald.

Smukt ik..

 

Som jeg står der og pludrer løs, bliver jeg gjort opmærksom på af ejeren, at taget er nyt og til sommer vil det være gadens første taghave. Der skal etableres græsser og hvad har vi deroppe, så jeg kan garantere at jeg må forbi der igen i år. Det må jeg bare opleve. Man kan ikke se det på billedet, men gavlen er malet af en amerikans kunstner. Den er himmelblå og helt oppe sidder manden i månen. Det er så fint og jeg kan sagtens forestille mig, hvordan det vil se ud med en lille have lige under maleriet. Det er så herligt med den slags historier, og igen en god påmindelse om at KIGGE OP, når man vandrer i byen. Det er sgu der det sner.. eller øhh.. gror.

 

 

Efter Værnedamsbesøget, rundede jeg Damhussøen og Bo grønt. Overskuddet er, som I kan se alligevel større end jeg selv vidste, og jeg frøs med anstand for at få et par billeder af mine altid elskede, men også altid ens fugle.

 

Lige overfor ligger et plantesalg.

Der fandt jeg stedmødre som laaaangt slår dem jeg købte i søndags. En bakke med 18 styks store smukke sprøde og frodige planter til 100 kr. De står nu også og venter på at ryge i altankasserne.

 

 

******************************************************

 

Som jeg sidder her under dynen igen, for at få varmen med min varmedunk, er solen endenlig kommet frem fra sit skjul. Rene er smuttet ud i verden for, at opleve lidt mere end jeg lige kan tilbyde idag. Det passer så fint at vi kan dele tiden på den måde. Hvert vores behov tilgodeses, og i aften mødes vi igen til ovnkylling og noget godt dertil. Hvis solen bliver på sin plads, kan man senere se mig iført varmt tøj, der hvor jeg har mine tanker mest for tiden.

På altanen.