09 marts 2012

Så blev det fredag og jeg har det lidt bedre

 

 

 

 

Jeg har det bedre i dag. Onsdag hentede Rene min medicin, og inden jeg gik helt i brædderne fik jeg en times massage, som i den grad fik mig til at slappe af. Jeg elsker massage, og særligt syntes jeg det er skønt oppe omkring skuldre og i hovedbund og ansigt. Det er sikkert også der de fleste af mine spændinger befinder sig, for når han siger “ SÅ det var det” vil jeg bare have en tur mere. Sjældent har jeg sovet så godt.

 

I går havde to højdepunkter. Jeg kom i bad, og Vinna ringede for at fortælle, at hun havde bagt til mig. Knækbrød og rugbrødshapser nok til en hel uge. Jeg syntes ikke hun skulle tage afsted med flere busser for at aflevere det, så jeg tog bilen til Vanløse og hentede det. En lille times samtale var nok for mig, så inden jeg kunne køre retur sov jeg i to timer i hendes datters seng. Jeg fik mig også en lang sludder med familiens undulat :)   Den er simpelthen så sød og vil gerne sidde og nusse og kysse. Måske jeg skulle overveje en fugl også..

 

Nu er det så blevet fredag. Jeg har en enkelt ting jeg bare er nødt til at overvinde i dag, men jeg kan godt. Rasmus slår sig ned hos Vinna i weekenden, så jeg ikke skal være mor endnu. Det er en stor hjælp og jeg ved at han hygger sig der. De skal spille WoW og der er planlagt bagedag i morgen, noget han glæder sig til og ikke er vant til herhjemme fra. Alt er godt.

 

Og hvordan har jeg det så? 

 

Bedre. Men meget træt. Jeg er faktisk ikke så pessimistisk, og ved at jeg nok skal få det godt. Jeg MÅ og SKAL bare styres udenom flere læs der vælter hvor jeg er. Allerstørst har det været at opdage, at det nu ligner noget der hedder:

 

Taget er FÆRDIGT.   HURRAAAAAA

 

Mandag kommer maleren og skal male udhænget og det må helt klart betyde, at enden er nær. Det har givet mig en dejlig fornemmelse i maven kan I tro.

4 kommentarer:

  1. Det er jeg altså glad for at læse. Bliv ved at huske at passe på dig selv :)
    Knus

    SvarSlet
  2. Juhhuuuu hvor fedt at du snart slipper for at have alle de fremmede mænd rendene og larme. er HELT sikker på at det bliver godt for dig !!!

    Og ja.. undulater er gode til at lytte.. og de forstår hvad man siger............ Og joo jeg har haft 3............

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre, at du har det bedre Henriette :) - og hvor betyder det meget med folk, som Vinna, der træder til med praktisk hjælp; og helt perfekt at Rasmus kan være hos hende denne weekend, så du fortsat kan passe godt på dig selv, som du har brug for i disse dage.
    Du må bede din kæreste om at give dig den slags massage jævnligt, for det er da noget der hjælper dig, med sådan en dybdeafspænding! :)
    Knus - og God weekend!

    SvarSlet
  4. Hvor dejligt at høre at det går bedre. Rigtig god weekend. (-:

    SvarSlet