05 marts 2012

Plantorama i Hillerød. Kundeanmeldelse

 

 

Har lavet et indlæg til altanbloggen, som også kommer på her. Er sikker på at der blandt alle I som læser med her hos detnyeliv, også er interesse planter og haveshopping :.)

 

**************************

 

I går søndag gik turen til Plantorama i Hillerød. Jeg kendte ikke til forretningen i forvejen, men har kunnet se på deres hjemmeside, at de har afdelinger over hele landet.

 

Overordnet er det praktisk og behageligt at kunne køre ligeud af mortorvejen, dreje af og slet ikke være i tvivl om, hvor man skal hen. Fordi det er helt nybygget er der ikke meget andet end nogle få ( i forhold til kundeunderlagets str ), p-pladser at holde på. Med nogle få mener jeg ikke 10 men nærmere 100-150, og det lyder måske lidt tvært af mig, men i går på en søndag i gråvejr og med rigtigt mange gæster, var de nærliggende græsarealer også fyldt op. Medsamt naboens jord og på den anden side af vejen. Med andre ord, håber jeg da bestemt at det er noget der skal tages hånd om. Vi fandt nu uden problemer en plads tæt på, og måske det skyldtes at vi først var der om eftermiddagen.

 

Inden for er der højt til loftet, brede gange at bevæge sig rundt med sin vogn i, og masser af plads, MEN når det er sagt så er den eneste grund til at jeg ville tage turen derop igen, at jeg kan køb jord i rå mængder og andre lettere kedelige ting såsom krukker og kasser. Det er temmeligt bilka/storcenteragtigt, med en Baresso og nogle slikstande til at holde børn og ægtemænd mætte og tilfredse. Jeg foretrækker til hver en tid de mindre og GRØNNERE planteskoler. Der hvor man kan dufte hvor man befinder sig. Der hvor der er frodigt og fyldt med alskens blomster og deslige.

 

Beklager, men det er ikke fra mig der kommer jubelråb, heller ikke selvom der reklameres med en dyreafdeling og hjælpsomt personale. Jeg ved ikke…

For mig er indkøb til altan ELLER have bare noget, der skal ske i omgivelser som får mig lyst til at flå planter ned fra hylder, eller op fra de bede de er udstillet i. Jeg vil inspireres og lokkes til at hamstre ind. Jeg kan på ingen måde mærke trangen til at nyde udelivet, når jeg shopper imellem et forholdsvist lille udvalg af arter, indendørs i en hal.

 

Kort sagt:  Der er i dag både federe, sjovere, mere fristende og grønnere i Bilkas’s haveafd. Bilka som jeg ellers førhen betragtede som et kedeligt gedemarked ( det er det så stadigt syntes jeg, men I ved nok hvad jeg mener ). Jeg vil også meget hellere handle ind på planteskolen ved damhussøen feks. Den er tæt på, hyggelig, lille og fyldt til randen fra gulv til loft med alskens sager.

 

Skulle I ved selvsyn ha lyst til at se hvad jeg ha skrevet om, så findes Plantorama lige her:

 

Åbningstider gældende fra fredag den 2. marts 2012:

Åbent ALLE ugens 7 dage.

Mandag til fredag 10.00-19.00
Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00

Adressen er:

Emblasvang 2, 3400 Hillerød

 

***************************************************

 

Jeg kom hjem med lidt alligevel, og jeg er bestemt glad for at vi tog afsted. På altanen er der brug for temmeligt mange poser jord, så det var skønt at kunne få det i eet hug. Også en del af de stedmødre jeg ønsker mig, fik jeg med hjem, og resten finder jeg med ganranti i nærområdet. Udvalget var nemlig ret så ensporet. Gule, hvide og lilla. I kasser med ti styks, og så nogle få andre farver som skulle købes stykvis. Jeg fik også to kummer og nogle altankasser, så nu er det på plads.

8 kommentarer:

  1. hvor skægt jeg arbejdede rigtig meget i Plantorama som rigtig ung og jeg vidste slet ikke de havde udvidet til sjælland også, dengang var det sådan en midtjysk ting :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi. Jo det er åbenbart ved at være en kæde,over hele landet. Jeg er ked af ikke at kunne skrive mere positivt om din tidlige arbejdsgiver, men håber at du dengang havde det sjovt der :-))

      Tak for din kommentar og rigtig god dag.
      Kh Henriette :)

      Slet
  2. Grumme minder om barndommen og mange mange time på planteskoler ; ) Måske det er derfor mine fingre er meget lidt grønne ; )

    SvarSlet
    Svar
    1. :-))) Rikke, kender godt den slags barndomsminder. Knuuus

      Slet
  3. Jeg bor selv i Hillerød og så godt af dette kæmpe plantecenter havde åbnet. Suk. Heroppe er der flere små, familiedrevne havecentre som har lukket indenfor de sidste år. Jeg er ikke i tvivl om at det er konkurrencen fra Pantorama (og Bauhaus, som ligger lige ved siden af) der gør at små havecentre må lukke. En virkelig trist udvikling, efter min mening.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bodil.

      Det er lige det jeg taler om, for det er bare så deprimerende at et stort kedeligt upersonligt center, får mulighed for at bygge "ovenpå" lukkede små havecentre. Det er faneme trist.. Så vi er helt enige her kan jeg godt sige dig.

      Tak for din kommentar og god dag
      Kh Henriette :-))

      Slet
  4. Må sige at indponeret af forretningen Pantorama i Hillerød, vi har været der mange gange og syntes at det er en meget dyr forretning og deres service er nærmest ikke eksiterend var sidst med en veninde som bare " skulle" købe et Loungesæt 12.995kr måske små penge men ikke for lidt til at bede om det fulde beløb.... det nu så den 3/5 2012, og de kan ikke finde deres møbler og en meget hoven mand kunne lige hjælpe, og så kunne han ikke finde ud af computteren.... og hun har stadig ikke fået sine møbler! det i dag den 11/5 2012 . Og der er 3 dages leveringstid...

    SvarSlet
  5. Denne vigtige blog, og jeg har nydt at læse mange artikler og meddelelser, der er indeholdt på bloggen, tak til dig og god dag

    SvarSlet