Efterskolen er nu fortid, eller om dagen der var store tudedag

 

 

Uhh det var en svær dag at komme igennem for alle de unge sjæle. Rasmus fortalte allerede fredag om, hvordan hele skolen var nærmest i opløsning, og jeg forstår dem så godt. Jeg har nemlig selv prøvet engang at skulle sige farvel, og det var endda kun efter tre ugers ophold på en boghandlerskole i Odder!!

 

Her er det jo mange mange måneder, som har knyttet dem sammen om en hverdag og en masse oplevelser i fællesskab. Om det så bare er efter en uge på Roskilde, så er der et voldsomt tomrum når man kommer hjem og pludseligt er helt alene igen. Heldigvis var de alle om at tude i fælleskab også, og så håber jeg de kommer godt videre inden længe.

 

Min lille dreng er blevet en fuldvoksen knægt, som rager godt op over sin mor. Jeg fatter ikke hvordan han kan blive ved med at vokse??  Tabt sig har han også, til forskel fra mig, der på halvandet år er kommet til at være ret så truntet igen. ØV!  Forresten klippede jeg mit hår af forleden..  Har længe været træt af det lange, måske især fordi jeg ikke rigtigt har følt mig langhåret indeni mere, og så ser det altså bare ikke smart ud med en midtilivet kvinde, som render rundt med fehår, godt fortyndet efterhånden og noget nær fuldgråt..  Ej du.. skridtet i retning af accept af min alder og min personlighed har været, at fjerne tjavserne, og så kan de jo altid vokse ud igen, HVIS jeg skulle fortyde ik.. Sjovt er det at opdage at krøllerne dukkede op igen, da længden røg??  Og så var der pludseligt fylde igen!!  Fyldigt hår og fyldig kvinde.  Hmmm

 

Det er ikke småting han har samlet sammen i tiden på skolen, men heldigvis har min lille bil prøvet det der var værre så med hiv og sving ku det hele være der, medsamt tre voksne også.

 

 

Selve dagen har stresset mig helt enormt, og natten til lørdag sov jeg slet ikke. Bevidstheden om (eller ideen om), at det ville blive en støjende, urolig og menneskefyldt dag gjorde mig helt ude af flippen. Hvis ikke Rene og Rasmus begge var fulde af ro, tror jeg at jeg var gået helt kold, men de sørgede for det praktiske, og jeg kan i dag sige at jeg er glad for at jeg var med. Også fordi jeg jo gerne ville være der for Rasmus selvfølgelig.

 

Søde sommerklædte piger og drenge får deres beviser  :-)

 

 

 

 

Som forventet har jeg siden hjemkomsten været helt til lossepladsen, med migræne og træthed, MEN jeg er ligeglad for jeg overvandt mig selv nemlig. Rasmus er i sin hybel og har en sommerferie i sigte, med både lange kedelige dage alene, masser af sjov med kammerater, og mig lige i nærheden, så alt er godt og i dag kan jeg passende passe på mig selv her i min nu efterhånden elskede lejlighed.

OG på altanen sæføli’.  Det giver sig selv ik ..