10 juli 2012

Altså hende Frau Putz…

 

 

 

 

Foruden at jeg jo strikker med hende engang i mellem, når jeg får kræfter og aftaler til at passe sammen, ja så følger jeg jo også med ovre ved hendes blog.

 

For nogle uger siden var der fest i det Putz’ke hjem. Jeg var inviteret, men måtte desværre afstå fordi det var samme dag, som Rasmus’s skole holdt afslutning. Derfor er det jo herligt at jeg alligevel kan høre lidt om, hvordan det er gået ved at klikke over på bloggen. Og i vanlig stil blogger Frauen med masser af billeder fra dagen.

 

 

(Billedet er taget af Frau Putz og lånt fra hendes blog.)

INCL billeder af farverige kager..

 

 

Ihhh altså siger jeg bare. Det er næsten ikke til at holde ud for en kageelsker som jeg at se, hvad jeg gik glip af. Flotte kulørte stykker bagværk i regnbuefarver var produceret nærmest på fabriksmanér, og jeg er imponeret, men ikke længere overrasket over, hvilken kreativitet og energi der lægges for dagen.

 

Nå, men hun er jo altså også lidt morsom, og jeg kunne ikke lade være med at grine over kontrasten, da jeg kiggede derover igen forleden. Nyeste indlæg er nemlig en omtale og anbefaling af et sted på nettet, hvor man kan få elektronisk hjælp til at styre sit kalorieindtag.

 

HA! altså først sørger hun for, at læserne spunser ud for at rydde det nærmeste bagerlager, og bagefter bliver vi så “ sendt “ videre til en kalorietæller.. 

 

Hun er en djævel er hun .. ;-)

 

Jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke skal sættes sådan op, men jeg griner lidt alligevel. OG surmuler, for hun fik ikke desto mindre lokket mig til at klikke på linket, og i dag sidder jeg så og har meldt mig til!!!  Det skete søndag aften. Mandag morgen kikkede jeg derind igen, men blev overvældet af al den tid man skal bruge på at få overblik over sin dags kalorieindtag. Mandag aften ser jeg så, at også Deborah har meldt sig til, uden jeg dog skal skyde Frau Putz skylden på. Jeg klikker ind på siden igen, og nej..

 

Jeg mister fuldstændigt overblikket og modet, når jeg ser hvad der skal til for at komme igang. ØV

 

Det er nemlig en super side. Intet mindre virker det som om. Man bliver ført ved hånden hele vejen, og der er både motion og mad indlagt i systemet, så alt bliver regnet med. Jeg kan alligevel bare ikke koncentrere mig om det. Jeg kan også se at der reelt er mange, som har fået god hjælp til at få styr på kosten, så jeg har ikke helt opgivet endnu. Jeg har en måned til at få overblik over tingene, og gå igang med at tælle. Plusse og minusse. Lægge til og trække fra. Og skulle det vise sig at jeg godt kan, så kan jeg altid melde  mig til en længere periode.

 

 

Jeg giver Frau Putz skylden gør jeg. For min evt succes, men i høj grad også for min evt falliterklæring. Og uanset hvad så koster hendes tarvelige lokkelser

 

 

KAGE..  ;-)

4 kommentarer:

  1. Vær ikke ked. Jeg opgav også efter få dage, da jeg var medlem sidste år. Det var slet ikke mig, men sådan er vi jo så forskellige alle sammen.

    Dukan-kuren virker for mig (kan googles) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anita :) Dukan kuren?? den kigger jeg lige på

      Knuuus

      Slet
  2. Hæ-hæ... Sådan som du stiller det op havde jeg faktisk ikke set det. Jeg lokker jer i fordærv og kommer senere med "kuren". Lyder sgu som et småskidt kuponhæfte. Gid jeg havde aktier i mig selv ;o)

    Mht. Madlog - så behøver du jo ikke at bruge hele "pakken" for at komme i gang. Tast din vægt og første delmål ind - og at du ønsker at tabe dig ½ kg. om ugen - og så er du sådan set i gang. Resten kommer hen ad vejen - og husk: Alt behøver ikke at være vildt præcist. Lidt tastet og lidt kontrol med ens indtag er bedre end slet intet. I hvert fald for mig. Jeg brugte tit at "overdrive" mængderne lidt, hvis jeg var i tvivl.
    Undtagen de dage, hvor der var lidt for mange kager på bordet. De dage blev der som regel slet ikke tastet i Madlog. ;o)

    Og kager... Dem må du altså selv komme og spise. De kan ikke klemmes igennem Cyberspace. Kun i en MEGET kalorielet udgave, hvilket vel egentlig er den sundeste udgave af den slags...

    ~ Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Man er vel lidt skarp et par gange om året ik.. HA!

      Jeg opgiver ikke helt endnu Karina, men uhh der ligger et stykke motivation og venter på at blive spist for mig.

      Hvornår bager du mon næste gang? ;-)


      Knuuus dejlige kvindemenneske

      Slet