Om at vænne sig til nye størrelser

 

 

 

 

I 2006 efter min skilsmisse, tabte jeg ret hurtigt 30kg. Jeg gik fra str 48 til 38 på otte måneder, hvilket betød at jeg i min hjerne stadigt var tyk selvom jeg var slank. Iøvrigt begyndte håret også pludseligt at krølle, men det er en helt anden historie.

 

At kunne følge med er vigtigt, ligesom jeg feks nu skal ha hovedet med i det her flyttehejs.

 

Siden 2010 og min indlæggelse, har min vægt mildest talt været helt uden for pædagogisk rækkevidde, og jeg håber selvfølgelig virkelig meget på, at jeg får den lidt i snor igen nu, hvor jeg skal have et nyt og mere udeaktivt haveliv. Når det er sagt, er det som sådan ikke fordi jeg er ked af min krop, som den ser ud i dag. Jeg kan vældigt godt lide at jeg har fået kvindelige former feks. Når man er meget slank og midt i livet (og har haft et stort vægttab..), så er der sgu noget hud som ikke længere sidder, hvor det var meningen at det skulle. Begrebet røvballegardiner får feks en helt ny mening, ligesom “sydpå” skal tages helt bogstaveligt. Bryster, maveskind og huden på lårene var i mit tilfælde rejst på permanet ferie syd for midten, og når man er 40 er det sgu svært at få det tilbage hvor det hører til.

 

 

NÅ, men i dag altså vejer jeg vel omkring ..  aehmm 78 – 80 kg ( har ingen vægt OG er kun 161 cm ). Damen på billedet er ikke længere virkelighed. Det er ok, og så alligevel ikke. Generne mærker jeg dagligt fordi fedtet, der befinder sig uden på mine ribben trykker når jeg sidder ned. Min mave er rund og dejlig når jeg står op, men får ALT til at stramme så snart jeg sætter mig.  Vægten tog et styrtdyk under indlæggelsen, men efter jeg kom hertil er den stille og roligt steget igen. Ikke underligt må jeg lige indskyde, med de kostvaner jeg holder mig, MEN kære læsere..

 

 

… alt dette er slet slet ikke det værste og det som gør mig allermest irriteret.

 

 

Næh nej. Hvad der virkelig sætter mit temperament på en gevaldig prøve er, at jeg stadig

 

- SLÅR FOR FÅ MASKER OP NÅR JEG STRIKKER TRØJER!

 

ARRGHGH!&#”%¤”&**?*^!§§>&¤%#))!§§§)(&¤)”(¤”)(¤”(=””??!!!!

Nogle vil måske kunne huske, at jeg faktisk ikke har strikket reel beklædning meget længe. Det er sjaler og deslige jeg har haft på pindene, og det af den simple grund, at jeg ikke kan vænne mig til min nuværende str. I mit hoved er jeg stadig slank som et siv når vi taler mål og masker, men sandheden er den, at str 40 kræver mindre maskeantal end str 46.  Sjovt nok ik..

 

Efter seneste megasjal, besluttede jeg at overvinde min modvilje mod strik i store str. Slog op og strikkede lystigt derud af. Nemt nemt. Oppefra og ned. På den måde kan man måle hele tiden, og gudskelov jeg valgte den teknik. Har heldigvis ikke strikket længere end, at jeg godt kan overskue at skrotte og begynde forfra.

 

I guder altså!

 

Iøvrigt kan jeg ikke med tal, så jeg evner ikke at omregne en opskrift, og må bare improvisere, hvilket selvfølgelig er årsagen til at jeg nu kan sidde her og fyre et helt indlæg af om vægt og maskeantal. Beklager girls ;-)

 

Det tegner da eller meget pænt ik..