Hovså! At ligge søvnløs kan være en ( dyr ) fornøjelse..

 

 

 

( kl. 03.30!!!!)

 

Jo altså.. Jeg fik afværget den helt store hovedpineballades returneren i aftes, og jeg er bare lettet, MEN nu er jeg altså vågen, og har været det en tid. Så er det jo, at det er så nemt at åbne for den bærbare, for lige at få tiden til at gå indtil jeg får tunge øjenlåg igen. ( forresten kan jeg tilføje, at man ikke længere kan ringe til lægevagten, hvis man bliver overmandet af migræne!  De kører ikke mere ud til patienter med medicin til behandling akut, men kan kun tilbyde at indtelefonere en recept til “døgneren”, og så kan man, hvis altså man kan komme på benene og ikke kaster op i bilen (( hvis man har sådan en)), selv afhente det på “nærmeste” apotek). Panikken spreder sig allerede, og nu er det blevet endnu mere vigtigt ALDRIG at løbe tør igen.

 

Fint nok..

 

Nu er det bare sånt altså, at jeg er kommet til at bruge nogle af mine fødselsdagspengegaver ( fra min elskede ikkekæreste.. ). Det lyder ikke som en større forbrydelse, hvis altså ikke det var fordi at jeg havde øremærket dem til at betale regninger med. Præcis som med de penge jeg har fået af mine forældre. Det er ikke formuer vi her taler om, men hver en krone tæller jo.  Jeg vil så gerne kunne blive i lejligheden, så derfor prøver jeg at bruge hver en pengegavekrone til afdrag på den forbandede Ikeakonto, som jeg jo hænger på efter at eks’en beholdt de møbler vi havde købt der. Min forældregave står heldigvis stadigt urørligt og venter på næste måneds regninger, men Rene’s mange mange tokroner på en snor ( den drillepind ), ja de har nu fået ny ejermand…   Hr. Weller..

 

( billedet er lånt fra den Wellerske hjemmeside )

 

 

 

Den uhyrligt fristende herre, fik jeg sent i aftes en nyhedsmail fra, og netop i denne mail ku han føre mig i fordærv med noget garn jeg har drømt om siden jeg så det første gang. Jeg mener.. hvad ligner det? Sådan at få nye farver på hylderne igen??

 

 

Sagt på en anden måde, så er jeg så dødtræt af hele tiden at skulle overveje om jeg kan tillade mig dette eller hint rent økonomisk, træt og ked af at være så stramt spændt for, at jeg ikke kan tillade mig noget som helst andet end at overleve. Lyder dramatisk, men sådan er det bare. Læste et sted forleden, at man skal huske at leve livet og ikke bare overleve det, men det er jo let nok sagt, og jeg prøver virkelig hver eneste dag at efterleve den devise, men let er det ikke. Så i stedet ( er det i eet eller to ord ??)  for at afdrage på det spisebord, den seng og de kommoder og persienner der nu står et sted i Kirke Hyllinge, har jeg nu garn i vente til mig selv, og så håber jeg iøvrigt at den smukke mand, som endnu uvidende har givet mig en ynglingsgave, tilgiver mig min svaghed. Mine overbevisende argumenter er nemlig, at jeg jo har taget på og er NØDT til at få strikket mig nye trøjer jeg kan passe, OG at det snart bliver koldt igen, og så skal væggen jo holdes godt isoleret nemlig.

 

 

 

Jeg ryger nok i helvede over det, men det er jo allerede så varmt her at det næppe kan blive værre..