Det her kan simpelthen ikke fortsætte, men hvordan får man en regnorm lavet om til en ståland???

 

 

 

 

 

 

Statistisk set har jeg de seneste to år ihvertfald, haft flere og flere af de voldsomme hovedpineanfald. Alle mulige gode grunde kan jeg remse op, men summen af dem alle bliver den samme. Smertebehandlingen ødelægger min krop, og den bliver kraftigere og kraftigere. Det kan gå begge veje, men jeg har alle dage været meget bevidst om, at hovedpine i sidste ende kan opstå som abstinenser af den smertestillende pille.  Det er skruen uden ende, men jeg tilstår blankt at jeg er rædselsslagen intet mindre, for tanken om detox. Det er blevet mig tilbudt flere gange og nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg alvorligt må overveje det. Men bange det er jeg. Bange for smerten, som jeg forestiller mig kan blive ved og ved uendeligt, uden at jeg ved hvornår det holder op. Sjovt nok tager jeg ikke piller til smerter andre steder i kroppen, men hovedet.. det kan jeg altså bare ikke holde ud gør ondt.

 

Det har jeg forresten skrevet om engang før.

 

Nå, men bevidst det er jeg. Noget andet er at gøre noget ved det. Først vil jeg have godt af at få mine organer renset og gjort klar til resten til af livet. Glostrup hovedpinecenter vil kunne hjælpe hvis jeg tør. Dernæst må og skal jeg bare få lavet om på mine vaner, som jeg OGSÅ ( gaaab ).. har skrevet om igen og igen. Det er bare så megasvært. Og nå ja forresten allerførste skridt er vel at erkende, at jeg på hovedpinefronten har et problem. Et misbrug. URRKKK bare at skrive det, er grænseoverskridende. Men det er vel sådan jeg SKAL se på det. De doser jeg tager for at fjerne smerten er så store, at de burde kunne slå en hest i jorden, men oftest mærker jeg intet andet til det end, at jeg kan fungere.

 

 

Sikke noget lort hva?  Ja undskyld sproget, men det er det altså.

 

 

Som med alle former for misbrug, skal man jo erkende før man kan handle på det, og som jeg sidder her og skriver, tænker jeg over om jeg mon er den eneste blogger i universet, som har et misbrugsproblem??  Eller er det noget jeg ikke bør skrive om? Er det FOR tabu eller overskrider jeg flere grænser end mine egne?? MÅ man i det hele taget være SÅ åben? Og får det jer, mine læsere til at drible væk fra mig, og videre til andre og mere behagelige blogliv??

 

Jeg ved det ikke, men i dag har jeg simpelthen bare fået nok. Jeg gider ikke mere sluge alt det skidt i de mængder, og jeg er nødt til at gøre noget ved det, så snart jeg har fået kræfterne tilbage efter denne omgang. Seneste anfald kom nemlig for fuld styrke i morges. BANG! så sad den der igen, og Rene ku heldigvis stå foran apoteket til åbningstid for at være bud for mig. Det har så taget det meste af dagen og lige nu er jeg ok, men hvor længe ved jeg ikke.  Og Mia forresten.. i går tog jeg springet og tænkte at det vel dårligt kan blive værre, så nu er det dag to med de der Feverfew du sendte mig :-)

 

Der skal andre boller på suppen, men jeg kan ikke klare det alene. Det kræver at jeg gør mere end, at tænke på at ændre livsstil med hvad det indebærer af andre kostvaner, mere motion og nye måder at tænke på. At tænke og vide er ikke nok, men bare de to ting er altså nok til at jeg bliver ukoncentreret og overvældet over, hvad der skal til, så ja.. jeg skal ha en form for hjælp. Især fordi jeg ved der kommer en tid nu, med mindre lys og dermed flere sindsformørkede dage til mig. Dage som ikke er dage med overskud til at være obs fra morgen til aften på min krops tilstand.  Jeg vil så gerne, men når det kommer til stykket så bliver jeg en pivende klynkende kælling, som fortryder og ik ve alligevel. Så det kræver stærke kræfter at gennemføre.

 

 

 

På den anden side.. hvis Paprika Steen kan, så kan jeg vel også..