Jeg fatter det bare ikke. De sidste dage har jeg været så glad. Har været energisk i små doser, og jeg har nået en masse af de ting, jeg går og gerne vil nå, men så BANG! vågner jeg i dag og er bare så ked så ked.
Hvorfor nu det??
Er det regningerne som jeg igen skal forholde mig til? Er det min egen måde at fungere på? At jeg ikke kan styre impulserne? Er det ynglingsstøvlerne, som jeg nu ikke kan lyne op fordi jeg har taget så meget på? Og som jeg ikke kan erstatte med et par nye? Er det fordi jeg har brugt nogle dage på at læse tilbage i min egen blog? At læse om mit eget liv ryster mig indvendigt, og er det derfor jeg nu er ked igen? Eller er det fordi jeg netop kender mig selv alt for godt, og VED at jeg aldrig aldrig mere kommer til at være “normal” ?
Jeg ved det ikke.
Summa summarum, er jeg altså ked af det. Tænker alle mulige tanker, der ikke er til få hold på. Jeg er nødt til at gå ud i dag, men jeg er godt nok ikke meget for det, så jeg håber at det kan klares i en ruf. I dag er sengen min ven.
Nåh... Og knus :)
SvarSletSådan er livet. Det går op og ned. Det er aldrig sjovt, når det er nede. Knus.
Du har ret:)
SletKnus
Æv.
SvarSletTænker på dig. Og hils din gode dyne.
Tak Krage, jeg fik jo ikke lov at blive under den længe :))
SletKh
Åhh søde Henriette, ville ønske jeg kunne ringe til dig og sige en masse hjælpfulde ting til dig... Du har ret, du vil aldrig komme tilbage til den du var, du er kommet så meget videre... Tror heller ikke det er meningen du skal det, for så var du aldrig blevet "budt" det her. Der er en mening med det, og du er i stand til at komme igennem det! Men rejsen er hård, uretfærdig og absolut ikke fair, men den er det værd... Det lover jeg dig!
SvarSletKæmpe stort knus
Karina
Tak Karina og meningen den er må der jo være et sted :)
SletI lige måde tilbage til dig.
Henriette
Hm, jeg tror de fleste kan have dårlige dage. Og jeg ved godt, at vores er anderledes. Jeg kan få det lidt ligesådan, at jeg også bare vågner op og er ked af det, uden påviselig grund. Dog kan jeg som regel godt finde en grund, hvis jeg ransager mig selv rigtig godt. Det er relativt små ting, der kan vælte læsset.
SvarSletDog er økonimirod, en sikker nummer 1. Men sålænge, jeg kan se mig ud af det, gider jeg ikke lade mit liv ødelægge af det, og heldigvis, er jeg så også sådan indrettet, at det går hurtigt over igen. Det håber jeg inderligt din lille nedtur også gør. Knus til dig
Hej Deborah. Jeg fik ikke lov at synke så længe i dag. OG godt for det, har det meget bedre nu :))
SletTak og i lige måde :)
Som jeg kan se andre også har skrevet, så har alle mennesker, også de "normale" mennesker. Men fordi at nogle af os får dem lidt oftere så slår de måske også det mere hårdt. Jeg får det næsten også skidt hver gang vi når til slut i en måned, fordi der venter regningerne...men når jeg så kommer over at der ikke er så meget tilovers til mad, ja så lysner det lidt igen, fordi det skal jo trods alt gå videre det liv, og så kan man ligeså godt smile som bekymres. Jeg prøver ihvertfald, selvom det ikke altid går lige godt. Jeg håber at denne dag for dig bare har været en lille bølgedal og at den kommende dag må gå mod toppen igen.
SvarSletKnuss og kram og tanker
Fra mig til dig.
Kære Pi-Andrea, den blev så meget bedre, men jeg var godt nok ikke meget for at lade den blive det til at begynde med ..
SletTak for ordene og jeg håber at du selv har haft en god dag :))
Knus og sov godt
Henriette
For år tilbage da jeg havde store økonomiske og følelsesmæssige problemer efter alvorlig sygdom og alt for tidlig død af en af minmand, fik jeg det pofessionnelle råd at skrive dagbog, så jeg hen ad vejen kunne se, at det trods alt gik fremad.
SvarSletDet var et rigtigt dårligt råd for mit vedkommende. Jo mere jeg skrev og jo mere jeg læste, jo værre fik jeg det. Men jeg fik også et andet råd, og det var til stor hjælp. Det gik ud på, at lige meget hvor dårligt, jeg havde det, skulle jeg tvinge migselv til at foretage mig det, som jeg før alle problemerne følte glæde ved - og det hjalp på l sigt altså sammen med masser af frisk luft og motion.
God bedring
Jytte
Kære Jytte. Tak fordi du har skrevet og helt ærligt.. det er et rigtigt godt råd. Og jeg bør altså stadig væk holde mig langt fra at læse tilbage i tiden. Jeg er bare ikke klar til det åbenbart.
SletRigtig god aften og tak igen
Henriette :)
Sender dig lige en håndfuld positive tanker...vi har alle dårlige dage. Og een af mine blogvenner, Hanne-Patch, har skrevet dette vidunderlige indlæg, som du skulle tage at læse: http://hanne-patch.blogspot.dk/2012/08/trafik-lys.html - den handler om at ens dage er som et trafiklys; rødt, gult eller grønt :-)
SvarSletKram og god bedring med dig fra Helle
Hej Helle. Tusind tak for linket, det vil jeg med glæde læse, for det lyder både interessant og bekendt :)
SvarSletKnus og sov godt
Henriette :)