Gad vide hvornår dette projekt får en ende? Og larver der bliver til møl der bliver til fjender af værste skuffe. På alle hylder.

 

 

 

 

Jeg har så småt taget hul på mission lagerstyring via Ravelry. Det er henved to år siden jeg sidst var seriøst med, og der er kun lagt sporadisk ind hist og her når jeg lige følte for det, men nu skal det være. Længe har garnet været opbevaret efter farve, det begyndte jeg på da jeg flyttede hertil, og før det var det lidt tilfældigt, så nu prøver jeg at sortere det på hylderne efter fibertype. Jeg gør det bare fordi jeg kan, har lyst, tid og altid har elsket at nørde og systematisere. En anden grund er et mindre flip jeg har fået. En raptus også måske. Eller man kunne kalde det en hysterisk reaktion.

 

 

 

På et møl jeg så en dag…  ( skrig og hyl lyder her )

 

 

 

Møllet var et af dem jeg opdagede for en måneds tid siden i kaninfoderet. En søndag hvor Vinna var her, måtte vi pludseligt igang med den helt store rengøring og udsmidning, for de var gået i alt melet mv i køkkenet. Vi fik nok ikke fjernet alle de æg der måtte være lagt, for ihverfald eet af dem blev klækket og et møl fandt altså vej ind i stuen. Og op på kanten af en hylde. Med mit elskede garn.  HYYL og så så man lige mig gå i selvsving.  ( og øv fordi jeg måtte smide kaninfoder for en formue ud, kort efter det blev købt )

 

Først blev fyren jo fjernet med bestemthed og en støvsuger, og så har jeg siden ikke kunnet slippe tanken om at, HVIS NU der gik møl i mit garnlager. Det ville i sandhed være en katastrofe af dimensioner og en jeg slet slet ikke kan overskue konsekvenserne af. ALLE strikkere kan sikkert give mig ret når jeg lister op her:

 

 

- Det har taget mig næsten fire år at samle det.

- Trods det, at det meste af det er købt billigt og hamstret i forbindelse med udsalg, slagtilbud,  og hvad har vi ellers, ja så tør jeg ikke tænke på, hvor stor en værdi det egentlig repræsenterer, men et gæt er mange mange og flere mange tusinde kroner. ( Det lyder vildt med tanke på, at jeg er en ydmyg pensionist, men igen.. husk på at det samlet over meget lang tid, og jeg giver afkald på så mange andre goder til fordel for denne hobby)

- Jeg vil nok aldrig kunne genskabe sådan et lager igen. ( selvom Ravelry og alle billederne heldigvis betyder dokumentation til forsikringen, hvis der skulle blive brand feks) 

 

 

Derfor har jeg også besluttet, at størstedelen af garnet skal opbevares i plastbokse. Ikke med min gode vilje, for jeg får meget tid til at gå med at se på det, røre ved det, drømme, planlægge og beundre. Man kan vel nærmest sige at garnet er min udgave af en frimærkesamling hihi. Jeg elsker at rykke rundt på det. Tage det frem og samle til en ide, og så bliver det måske senere igen lagt på plads, fordi andre ideer er dukket op.  Af samme grund kommer noget af det også til at stå fremme, og resten skal altså i de hersens gennemsigtige bokse, man kan få i Ikea.  Der er tænkt meget over praktikaliteten i det, og for mig er det bedst at de har en størrelse hvor der ikke er for langt ned til bunden. Jeg skal kunne have overblik så snart jeg hiver kassen ned af hylden. Så de er altså gennemsigtige, ikke særligt dybe, der er låg på,  og ender sikkert også med at få et mærke på med oversigt over indhold.

 

Garnet har jo mange str og faconer, men all in all har jeg regnet mig frem til at den rette størrelse boks kan stå ved siden af hinanden to og to, og så er det bare derudaf.  Og ja, det er lidt af et projekt jeg har sat mig for at bruge tid på, men i sidste ende giver det et godt overblik, og så skal jeg jo fremover bare hele tiden holde trit, og opdatere når garnet bliver brugt. Og her skal ikke tales noget som helst om indkøb af flere metre…  Mon man kan brandsikre sit garnlager??  *fnis*

 

 

 

 

 

Jeg strikker iøvrigt flittigt derudaf, men har også lige fået hæklet en sidste puff stitch hue. Kun fordi jeg ikke kunne stå for farven. Mørk vinrød eller bordeux om man vil. Åbenbart en af vinterens helt store farver :-) Garnet lå så fint i Nørkleriet og kaldte på mig. Hhheeeeeennnrieeeeetttteeeee  køøøøøbbb miiiigggg….   Ret uhyggeligt faktisk,og jeg blev så bange for at gå hjem uden de talende nøgler, at de uden yderligere betænkning røg i posen.  To nøgler gør ingen skade tænkte jeg, men nu har jeg vist også hæklet nok huer. Næste af slagsen skal strikkes for det har jeg endnu ikke prøvet nemlig.   Jeg fik sidste år foræret af en smadder sød læser denne lækre bog:

 

 

Den kan købes mange steder bla her. Jeg kan stort set lide alle huerne, men er især forelsket i den der er på forsiden. Så nu kære Dorthe, nu er det endeligt tid for mig til at vove modet og prøve en strikket hue :)  Jeg håber forøvrigt at du da stadigt følger med her hihi.

 

 

Forresten..

To slags garn er der i huen. Onion Tussah Silk ( silke og merino ) og Mayflower Kid Silk ( mohair og silke ) Det er desværre ikke til at se det, men Silken er mørk vinrød og mohair’en er mørk brun. På billedet her er garnet alt for lyst i forhold til virkeligheden, og så har jeg endda leget med kameraets muligheder for indstillinger af lys og mørke, og gråvejr og skygge og og og… Rød er bare håbløst. Og det er lilla forresten også.