Da september måned allerede er slut, og det med en fart jeg slet ikke har følt før i dag, hvor oktober banker på, så skal jeg selvfølgelig markere med denne smukke sang. Den er indspillet i et utal af versioner, og af ligeså mange kunstnere, men jeg tror jeg vil hylde den nyligt afdøde Andy Williams. Ham holder jeg så meget af. Er jo vokset op på blandt andet den amerikanske 60’er musik, og det ligger mit hjerte meget nær, selvom jeg ikke er hverken gammel eller affældig hihi. Faktisk ( og det har jeg jo fortalt om før ) var jeg allerede som 18 årig, i London for at høre Sinatra live I Royal Albert Hall. Derfor har jeg begge croonere med her i dag.
Tak for sangen Andy og Frankieboy :
Ingen kommentarer:
Send en kommentar