Pip på altanen og brød i ovnen

 

 

 

 

 

 

Ja sådan sluttede en for mig ret så aktiv lørdag.  Jeg fik sat det lille bitte fuglehus op, og gudhjælpemig om jeg ikke også lagde dej om formiddagen. Den stod så i sin skål og voksede ude på altanen lige indtil jeg ved aftenstide ku mærke at nu var det tid til at få duften af hjemmebag til at brede sig. Jeg ved ikke..  det er jo lidt typisk at min energi kommer sådan lidt i klumper, og i går ku jeg slet ikke tage det langsomt. Heller ikke en middagslur fik jeg, og DET er tegn på at dagen er anderledes i sig selv. Jeg nyder at have sådan en dag. Tænk sig så meget man kan få ud af den, når man ikke sover den væk. Gid jeg dog bare havde det sådan hver dag, og hvor det får mig til at huske at jeg faktisk engang HAR fungeret på helt normal vis. Jeg går og glemmer hvordan det er, at bruge sin dag mere end bare langsomt.

 

 

Da bollerne var bagt fik jeg pludseligt den indskydelse af dele ud af dem. Både fordi jeg ikke kan spise dem alle sammen selv, og fordi jeg heller ikke har plads i fryseren til dem, men mest fordi jeg bare syntes det ku være dejligt at glæde andre. Så jeg pakkede tre styks ind i hver sin serviet, ringede på hos naboen og mine to underboer, som alle blev noget overraskede over at jeg sådan stod der og rakte brød frem. Det er bestemt ikke helt almindeligt her i byen, jeg ved det godt, men jeg tror faktisk at de blev super glade da først de var overbevist om, at der ikke var andre grunde end at jeg ville dele hihi. De tre beboere er alle ældre mennesker, og især min nabo får ikke mange besøg. Han er over halvfems..

 

 

I dag tager jeg den med ro. Det skal jeg bare. Sådan siger loven . Hihi :-)