03 september 2012

Hvis nu jeg havde tænkt mig om, ( eller om autistiske kaniner )

 

 

 

 

 

 

 

IMG_0622

 

 

.. så ville jeg nok ikke have flyttet min seng, frataget opholdstilladelsen til mit soveværelse, OG rykket rundt i stuen, hvor også stolen i hjørnet ( som er Fisters egen private natteresidens (( nedenunder er der lagt en måtte, så han kan ligge varmt og blødt )), og hvor han altid fortrækker til når han vil have ro ), er blevet flyttet til en anden plads.

 

 

 

Når man har en totalt autistisk kanin kan det kun ende galt, og det gjorde det da også i aftes og natten til i dag.

 

 

 

Jesus altså!

 

 

 

Jeg vil jo gerne bruge stuen mere nu, hvor det bliver vinter og mørkere, så jeg har flyttet det lille tv derind igen. Syntes måske nok at det vil være liiige tidligt nok, at skulle kravle til køjs allerede kl 15 i december hvor det er allermørkest. Hele sommeren har jeg jo været på altanen indtil sen aften, og er derefter gået direkte i kassen for at hygge med fjernsyn. Det kan en lille kanin, som aldrig har oplevet andet OG som er møj firkantet i hjernen, slet slet ikke forholde sig til. Så altså, i aftes tilbragte jeg så noget af aftenen i stuen. I sofaen der er flyttet, og med benene op på den skammel, som hidtil har været udkigspost for kaniner til garnreolen og skrivebordet. Og Fister, jo han saad ret op og ned foran den lukkede soveværelsesdør.

 

 

Nå, men jeg går så i seng. Forsøger at lokke fister ind under stolen, han stadigt kan sove under, men næææh nej. Ikke tale om at han ville derind. Sjovt nok, for det er ikke mange måneder siden jeg lå med r…. i vejret og på alle fire, samtidigt med at jeg forgæves forsøgte at få ham UD derfra. Dengang vendte Fister bare ryggen til og vaskede ører. Fuldstændigt pas på mine søde ord. Jeg bøjede mig dengang og tænkte, at det jo ikke skader at han sover der.  I aftes blev fister derfor efterladt, og jeg går i seng. Han finder vel ud af at det er nat og sovetid på et tidspunkt…

 

 

 

Klokken 03 i nat vågner jeg fordi jeg skal tisse. Jeg åbner forsigtigt døren og liiiister ud på toilettet, og mens jeg sidder nok så nydeligt der, mærker jeg den kolde trækvind fra Fister, der i FULD GALOP spurter forbi og ind i mit soveværelse. Kan man tisse og råbe komandoer på een og samme tid??  Ja, det kan man godt.   Får man noget ud af det?? NEJ, det gør man ikke.  Det siger sig selv, at på det tidspunkt var jeg ikke særligt frisk, og heller ikke indtillet på de store ballader, så jeg lod kanin være kanin og var gik tavst i seng igen. Lagde mig ned. Og der i mørket sad Fister. På bænken ved siden af sengen.  Godt uden for rækkevidde, med mindre jeg vil ud på en mindre agilltyøvelse. Ret op og ned sad han, og stirrede på mig. Og det blev han sådan set ved med indtil jeg imorges ved halv syvtiden følte mig så terroriseret, at jeg stod op og bragte kræet ud af rummet. Ud til persillen og madskålen.

 

 

 

Mandag har derfor føltes en kende søvnig, og jeg har brugt mine få kræfter på at få noget af stuen til at ligne en stuen igen, så jeg i aften har større chancer for at få min nattesøvn. 

 

 

 

 

IMG_0602

Jeg havde aldrig i  min vildeste fantasi, dengang jeg hentede pelstotten, troet at jeg ville få sådan et langøret æsel med hjem ;)

 

 

 

( Hele miseren handler om, at jeg elsker at have ham i sengen ved siden af mig, men omvendt så elsker han at tisse i den, og han fatter ikke at det er verboten. Har prøvet mange kompromiser, men det går bare ikke. Til min store ærgrelse)

4 kommentarer:

  1. Nårrrh , hvor er han sød ham Fister :):)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, tak Muffi. Han er ikke helt uden evner nej :)

      Slet
  2. For pokker hvor er han altså dejlig!! :-)

    SvarSlet