05 september 2012

Med Trine på cykeltur

 

 

 

 

 

578231_399714286746000_2064657110_n

 

 

 

Jeg har været på min første motionstur i dag. Det bringer min indre Trine helt frem i frontlinien, for uhh hvor er jeg bare negativ. Jeg ved det. Kan endnu ikke se det sjove. Kun den tid jeg KU ha brugt på bedre beskæftigelser. Feks ku jeg snildt ha nået at strikke MINDST fire julegaver. Eller have fået hele hytten til at være top rengjort. Eller drukket dejlig kaffe. Og set hyggelige krimier. Nusset fister bag ørene. Nippet blomster. Sovet.

 

 

I stedet hev jeg cyklen frem og trådte i gang. Og jeg HADER det. Kan godt lide at cykle, men nu er det pludseligt en sur pligt, så derfor er jeg møgsur. Sur over at det er nødvendigt. Sur fordi det var blæsevejr. Og fordi det er OP ad bakke første halvdel af turen BÅDE ud og hjem ( turen peaker lige præcis på halvvejen af underlige årsager ), sur fordi jeg meget hellere vil spise kager og være tyk, end gulerødder og være slank. Hvad fanden.. jeg har kun sidste halvdel af livet tilbage og hvorfor skal det nu OGSÅ være surt. Som om første halvdel ikke har været rigeligt af det NÅ!  Endnu surere er jeg når jeg tænker på, at jeg skal ud på flere ture igen.

 

Eneste formildende omstændighed i dag, var målet. Det skulle have været Anika, for at have noget at køre efter, men jeg ændrede det og kørte til Nørkleriet i stedet for.  Det hjalp gevaldigt på det hele, at der var garn for enden af turen hehe.  Jeg er verdensmester i brok, og jeg brokkede hele vejen frem og tilbage ja jeg gjorde så. Tog kamera med for at kunne dokumentere at jeg ikke har snydt, men da billedet af nedfaldne æbler på en vej skulle skydes, ja så lå SD kortet derhjemme…

 

 

 

SÅ brokkede jeg mig endnu  mere.

 

 

 

Jeg siger det lige igen:

 

390772_269781766465073_593446969_n

 

Det kræver virkelig motivation for at det skal ende med, at jeg syntes det er sjovt.

 

 

 

Jeg bryder mig ikke om at jeg kan mærke mig selv fysisk, og der har vi nok problemets kerne. Det føles direkte fobisk at hjertet hamrer derudaf. At det gør ondt i benene, og at hænderne sover når jeg holder på styret. Jeg kan ikke lide at jeg sveder som en gris efter to min, eller at jeg bliver så forpustet at jeg kan mærke lungerne. Jeg kan i det hele taget bare ikke lide at jeg mærkes. “ Så kan man mærke at man lever”, er overhovedet ikke motiverende på mig, og jeg ville hellere sidde så jeg intet mærker til andet end nå ja.. ingenting. DET kan jeg tilgengæld forholde mig til, og det gør mig ikke bange.

 

 

Faktisk er det absurd så voldsomt jeg føler utrygheden ved hele det her motionsfis, jeg ved det godt. Sådan har det været altid tror jeg. Kan godt more mig med en ketcher i hånden, eller når jeg hiver i den der tingest som styrker ryggen, nede i motionscentret, men jeg har aldrig mærket andet end trangen til at kaste mig over nærmeste pølsevogn, når jeg er færdig med at svede. Så derfor mine venner..

 

 

Jeg er bare møgsur fordi det er nødvendigt. ØV

5 kommentarer:

  1. Undskyld Henriette - ved godt det er seriøst....hahahaaaha haaaa..hahaharr. Herligt indslag at læse, og jeg lover dig, at du ikke er den eneste, der HADER motion. Det kan du ikke bruge til en ski´, medmindre du mangler undskyldninger for at droppe den, for dem har jeg tonsvis af;-) Om jeg begriber, at man kan blive fuldstændig hooked, og absolut skal stæse derudad hver dag? Gider du gi´ lyd, hvis du finder tricket:-) Mvh Helle

    SvarSlet
  2. Hej! Kan godt tilslutte mig ovenstående. (-: Jeg kan godt lide at cykle, men er helt enig i at der skal være et mål. Det er osse øv at svede som en gris, for det koster jo som regel et ekstra bad. Øv det kræver megen energi! Men,Men. Har du det ikke lige som mig, at når man så kommer hjem, så er man helt høj! Yes, jeg klarede det. Håber du kommer til at holde lidt af det. (-:

    SvarSlet
  3. Jeg føler med dig, det er ikke sjovt at skulle og ej heller uden mål...og med det med målene, så kan gratis motion godt gå hen og blive en dyr fornøjelse :)

    SvarSlet
  4. Det er godt det du goer, lige nu faar du arbejdet al det sure ud af kroppen. Det skal nok vende. Og hvis dine haender sover naar du holder paa styret, saa er din cykel indstillet forkert og du holder alt for godt fast. Tag den med ned til cykelhandleren og lad ham indstille den rigtigt til dig. Det kan godt vaere det foeles forkert efter han har gjort det, men dine haender falder ikke i soevn igen.

    SvarSlet
  5. Jeg synes, du er sej!!!!
    Og så er jeg vild med det nederste billede - DEN kender jeg!!!!

    (Jeg var til mit livs første Zumbatime i går - godt, vi er to, ellers kom jeg nok aldrig af sted igen!!!)

    SvarSlet