Knoklet og vasket tøj. Knoklet og flyttet møbler. Knoklet og støvsuget endnu engang. Men så mente nogen også, at det måtte være nok. Når jeg får en impuls eller en ny tanke, er det næsten umuligt for mig at finde ro før jeg får handlet på det, og så er det at jeg bare knokler løs uden, at kunne mærke når det er nok. Således også i går og i dag, men da jeg ville til at tømme reoler og flytte rundt på både dem og bøger, satte ‘sjanten ind med et forbud. Sæt dig ned og strik kvinde.
Jamen, jeg kan ikke falde til ro. Strik! Jamen jeg kan da godt lige .. STRIK!! MEN.. STRIK for pokker. Nå ja ok, men kommer du så og flytter det for mig??
Og ja, bøgerne og reolerne er flyttet og i morgen kan jeg så stille og roligt i langsomt tempo sætte på plads. Tør ikke andet.
Nu er mængden af bøger altså også svundet gevaldigt ind siden de stod lagret hos Putz’erne. Der er ikke meget af Vanløse lokalbibliotek over samligen mere, Så det er sikkert hurtigt gjort tænker jeg.
Minder mig om engang jeg lige skulle flytte en reol (i en ungdoms lejlighed).
SvarSletOverboens 5-årige gik sporenstregs op til sin mor og fortalte at jeg havde så mange bøger liggende overalt, at de umuligt ville kunne være på reolen igen!
Det lykkedes nu ganske godt.....
Det er rart at nogen har været effektiv, når jeg nu ingenting har lavet :)
SvarSletDet er skønt at kunne smede så meget mens jernet er varmt :-)Jeg har gjort min lejlighed rent i formiddag og er nu i gang med at få vasket en del tøj.
SvarSlet