Ihvertfald har jeg været vågen fra omkring klokken fire i nat, og da jeg har sovet mit liv nok væk for nu, ja så stod jeg da bare op ,og har sittet og strikket på mine vanter inde i min varme stue. Lys i mine elskede huse ,og den herlige og også lettere underlige lydbog i ørene har sørget for, at humøret ikke er helt ad hækkenfeldt til nu.
Nogle bøger er bare underlige, men ikke på den kedelige og negative måde, og sådan en er altså denne. Jeg ved ikke hvad det er, og heller ikke helt hvad forfatterens mål har været, men jeg kan rigtigt godt lide den. Tonen i bogen er knastør og som altid syntes jeg at oplæseren fortolker teksten helt, som jeg tænker at det var meningen. Men nu er jeg jo også stor fan af ham.. Hr Bent Otto Hansen. Jeg må være blevet gammel, for førhen var jeg altså fan af både rockstjerner og skuespillere, men nu er det sgu oplæsere jeg lægger mærke til! Hmm…
Nå, men vanterne blev jo lige forsømt tirs og ons, men nu er jeg altså næsten færdig med den første om lidt. Af ren dovenskab laver jeg lige et par mere af Bella’s mittens, men denne gang er de strikket på et halvt nummer større pinde. De brune var skønne at have på, men lige tætte nok. Disse her er mere rummelige, men om de bliver for store må tiden vise, og om ikke andet så vil jeg elske dem alligevel. De er nemlig strikket i resten af det smukke græskargarn:
Med i sofaen har jeg også mit elskede strikkeblad :
Jeg har netop modtaget det ,og DET er noget jeg har set frem til med både forventning og tristhed. Det er nemlig det sidste jeg får. Jeg bestilte for to år siden, lige inden verden gik af lave forresten, et abb som er udløbet nu. To år er det klart mest fordelagtige, og prisen er latterligt lav i forhold til hvad de danske koster, når man både tænker i underholdning, kvalitet, interessante artikler, indregnet porto OG antal numre pr år. Desværre har jeg bare ikke haft råd til at forny, selvom jeg ellers nok er blevet opfordret til det fra forlaget af hihi. Jeg håber engang at kunne gentoptage det, for jeg nyder at læse disse blade meget mere end alle de mange andre magasiner man kan investere i.
Og så er det bare SÅ meget federe, at skrible om strik og hygge end mit elendige humør :-))))
Godmorgen derude.
Send mig din adresse, så får du det som julegave som tak for alle de timer, jeg har læst med.
SvarSletMange hilsner
Sarah
skr@berlingske.dk
!! Jeg er målløs, men har sendt dig en mail, og så er jeg bare helt vildt glad. Det bliver da en dejlig torsdag nu :)))
SletTak og god dag
Henriette