21 november 2012

Tirsdag kom og gik

 

Jeg sov simpelthen nærmest direkte fra mandagen og videre henover tirsdag, med enkelte glip med øjnene ind i mellem. Fister fik hvad han havde brug for af mad og drikke, frisk luft på altanen og kæleture, men ellers husker jeg ikke rigtigt meget andet. I dag kan jeg se at det er onsdag, men tidsfornemmelsen er altså lidt flosset, så nu må jeg hellere op, ud og videre.

 

 

 

Det har været en kæmpe hjælp at læse alle jeres kommentarer til forrige indlæg, og som altid glæder jeg mig over at blogland kan give mig det jeg ikke lige har adgang til i min hverdag, nemlig en masse forskellige stemmer. Normalt sparrer man jo med sine kolleger eller sin familie og sine venner, men den mulighed har jeg ikke såååå meget endda, og derfor er netop jeres reaktioner vigtige. Det hjælper at få spark i den rigtige og mest konstruktive retning, især når man som jeg har en hjerne der gør tingene til tider meget indviklede og uoverskuelige. Det lader heldigvis til at I der fast læser med har godt styr på, hvad der skal til for at hjælpe mig, med enkelte undtagelser…

 

 

 

 

En anonym har skrevet:

 

..Om din tallerken er fyldt op? Og om ikke bare du kan få ro? Det tænker jeg egentlig også du har. Tænker egentlig bare at hvad du føler dig ramt af, er LIVET....på godt og ondt.
Træk vejret dybt. Kontakt de hjælpeinstanser du har til din rådighed. Og læg så din tendens til at gå i selvsving fra dig:)
Jeg er sikker på at alt bliver løst på fornuftig vis. Ganske som det plejer!..

 

 

 

 

Så er det jeg undrer mig samtidigt med, at jeg bliver en smule trist. For her er der en, som åbenbart er godt træt af mine skriverier. En som ikke helt har opfattet, at jeg netop reagerer som jeg gør fordi jeg qua min iøvrigt ikkeønskede borderline, netop HAR det træk, at jeg går fuldstændigt agurk i mit hoved når noget uventet, og for mig voldsomt sker. Det er åbenbart også en som ikke er helt enig med mig i, at mit liv er liige lovligt spændende nok, men istedet mener at jeg har et fredeligt og rolig liv! Fint nok og JA jeg GÅR i selvsving.. det er lissom mit problem ik!  OG netop derfor skriver jeg om tingene på bloggen. Det hjælper mig faktisk også bare at skrive det ud,  du der. Men allermest hjælper det fordi jeg ad den vej får reaktioner, der støtter og muntrer op. For det erkender jeg at jeg har brug for. Jeg indrømmer at jeg er et skammeligt menneske, som det hjælper at få at vide, at jeg nok skal klare tingene. Netop fordi jeg IKKE selv har den mekanisme indbygget, så jeg kan fortælle mig selv det når min indre harddisk fryser.   ( Ved borderline går visse udviklingstrin simpelthen i stå når sygdommen bryder igennem, og man går derfor gennem livet med en personlighed, der til tider er ren teenager. Bare lige en bonusinfo ..)

 

 

Så ja du anonyme læser.. du har ret. Det skal nok løse sig ganske som det plejer.

 

 

 

Jeg syntes måske så nok, at du bare skulle se at driple videre til en anden blog, som ikke gør dig irriteret og spydig. Det må da også være det rarest for dig ik..

 

 

 

( OG OG… HVIS jeg har misforstået meningen og tonen i ovennævnte, så er jeg selvfølgelig ked af det. Jeg har bare ikke evnen til at se mellem linierne, så jeg læser det som det er skrevet. Jeg tager alting meget nært, og JA det er en belastning og ikke smart når man skriver offentligt, men sådan er jeg altså bare. Har jeg misforstået vil jeg meget gerne høre om det. Jeg kan nemlig ikke gennemskue andet end, at det er som jeg har opfattet det.  )

9 kommentarer:

  1. Hejsa søtte
    Håber du ikke misforstår mig men...

    Når jeg læser kommentaren fra den annomyme her i indlægget, så ser jeg den ikke som negativ (måske naivt) men det jeg hæfter mig ved, er at der også er en smily og et eller andet sted er du jo ramt af LIVET, ligesom alle andre bliver også bliver. Og jeg hæfter mig ved at der er et par ord for meget og egentlig mangler der efter mit hoved også et. Tror måske det er én som mig som ikke altid får alle ord med når man udtrykker sig på skrift og derfor kan meningen let blive en anden. :-)

    Måske jeg bare er for naiv til at se det "grumme" i folk, men det er så mit problem :-)
    Men jeg tror ikke det er skrevet i nogen ond mening.

    Kh C

    SvarSlet
  2. Kære Henriette,
    Det er dejligt at høre, at du kan bruge min og andres meninger om dit liv og problemstillinger i det :) - det er rart at kunne være med til at hjælpe og støtte.
    Og velkommen op til overfladen efter et par dage (næsten) i soveland - håber du får en dejlig og afslappende onsdag.
    Jeg tror heller ikke, som Catarina skriver, at den Anonymes kommentar var negativ, men det kan jo være den Anonyme selv vender tilbage og forklarer mere uddybende hvad han/hun mener :)
    Knus!

    SvarSlet
  3. Jammen du har misforstået mig:)
    -eller nærmere, jeg har vel formuleret mig uheldigt. Hvilket er øv, dels fordi jeg holder af dig og din blog og ofte sender dig små beskeder, og dels fordi det jo ikke var min intention at gøre dig ked/rasende!
    Jeg mente det såmænd godt. Men er ked af at du har taget det ilde op.
    Det ER min oplevelse at du altid lander på fødderne, ligesom det også er min oplevelse at du (qua din psykiske sygdom, jeg ved det godt, but still) går i selvsving:)
    Så mit indlæg var egentlig bare et "husk nu, det hele skal nok gå" agtigt et af slagsen.
    Jeg er ikke træt af dig eller dine skriblerier, tværtimod.

    :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er på vej ud af døren, for jeg har lovet Rasmus at se hans værelse.. han har gjort rent og er meeeget stolt. Så nytter det ikke at være en sovetrold, og jeg er bare glad for at han vil se mig :)

      Jeg er SÅ SÅ glad for at det er mig der har misforstået dig. Det er et eksempel på hvordan jeg nogle gange slet slet ikke kan gennemskue, og ser noget andet end det, der er ment.

      Jeg er glad igen og vil bare lige skrive det til dig med det samme :))

      Jeg kan jo godt se at I alle tre har ret, og igen.. det er megavigtige input i kommer med, og jeg er ked af min egen evne til at overfortolke. Nå, men du er en skat og jeg sender både dig, Catarina og Marianne kæmpe knussere.

      Kh Henriette :))

      Slet
  4. Du er sgu så sød, Henriette! Hav en dejlig dag med din søde dreng. Og dejligt "vi er ok igen" :)

    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig er vi så :)) Især når det er mig der er tumpet hehe.

      Slet
  5. Og i øvrigt; også tak til jer to damer der kom mig lidt til undsætning:)

    SvarSlet
  6. Hejsa Henriette:)
    Jeg synes at det er fantastisk at du har overskud til Fister når din tid 'går i stå', det beundre jeg dig virkelig for:)
    Og du skal vide at jeg altid gerne vil hjælpe dig med ham;)

    SvarSlet
  7. Kære Angel, hvor det glæder mig at du kigger forbi her :)) Jeg har dig ofte i baghovedet, og hvis du har læst med lidt bagud, kan du sikkert regne ud at jeg er helt færdig over risikoen for at jeg må af med ham.. og så tænker jeg igen på dig. Der er heldigvis noget tid til og jeg håber at Josefine finder en anden løsning på sit boligproblem. Jeg skal nok lade høre fra mig OG tak fordi du har hilst på her. Jeg elsker min lille pelsede ven højt og uanset hvordan jeg har det, så ligger det i mig at han bare skal ha en god dag med frisk luft og grønt :)

    Mange knus og kram
    Henriette

    SvarSlet