… jeg kan ikke holde op med at hyle.
I går satte min hverdag i perspektiv for mig, og jeg ønsker simpelthen ikke at leve sådan her. Alene, i tvungen stilhed ( bortset fra tv’et som overdøver tankerne lidt), ude af stand til at gøre alle de ting jeg savner og har brug for.
Det kan godt være at det lysner igen, men lige nu er jeg helt knust. Det bliver åbenlyst for mig, at jeg reelt er invalideret i en sådan grad, at jeg nærmest er sat på stand by. Det værste er at jeg ikke ved, hvor jeg skal vende mig hen eller, hvordan jeg skal få mine sanser til igen at kunne klare livet.
Åhh at kunne tage på en strøgtur. At kunne være til strikkesammenkomster, og samtale med en masse af alle I skønne, og søde kvinder derude. At kunne planlægge en udflugt uden at aflyse eller tage hjem efter et par timer ( med dage derefter på langs ). Jeg savner jer alle sammen på den der måde, uden at jeg har mødt jer. Jeg savner mine børn og mine forældre. At kunne være kæreste og at være tryg. At det igen ville give mening at barbere ben og tage mascara på.
Jeg savner livet.
( idag har været så mørk at jeg aldrig er kommet ud af natkjolen.. SÅ er det altså ik godt)
det skyldes måske min manglende viden om det danske sundheds- og sociale system, men jeg kan altså bare ikke fatte at denne situation bare kan blive ved og ved uden du får nogen hjælp eller behandling. din læge må da være forpligtet til at hjælpe dig og ligeså socialrådgiverne hos kommunen? eller er det virkelig sådan i Danmark at folk bare ligger syge derhjemme uden at nogen gör noget?
SvarSletkh.fra Island
Frida
Kære Frida.
SletJeg ved næsten ikke hvad jeg skal sige, andet end at ja.. det er sådan det er her i landet. Har både talt med læge og kommune, så der er nogen der ved at jeg har det sådan her, meeeen...
Tak for dine tanker
Varme knus
Henriette
Jeg synes også det er bekymrende. Er der da slet ingen steder du kan henvende dig? Ved godt at det kræver kræfter- men det er forfærdeligt, at du i den grad er overladt til dig selv og dit svære liv.
SvarSletDagene er svære at komme igennem for tiden- mørket og tågen. Tænker på dig og håber, at du vil overveje at søge hjælp. Der findes dog steder man kan ringe til.
Mange tanker herfra.
pernille
Kære Pernille.
SletVed ikke helt, men tror den eneste mulighed akut er indlæggelsen, og det er da muligt jeg må den vej rundt, men det bliver så først efter jul. Jeg har prøvet at ringe til SIND's telefon, men noj der kan man slet ikke komme igennem.
Det varmer at du tænker på mig og jeg takker.
Mange knus
Henriette
Henriette, jeg bliver utrolig ked af det, hvor gang at du skriver du har det dårligt. Jeg kan ikke forstå, at der ikke er noget hjælp at hente til dig. Jeg kan ikke forstå at det er nødvendigt at du skal have det så dårligt. Er det fordi, du ikke har nogen til ar råbe op for dig? Er det for du alene skal tag kampen op mod systemmet? Så kan jeg godt forstå, at du ikke har overskud og kræfter til dig. Men der må da findes det sted, hvor du kan få hjælp til at finde ud af at komme videre. Det er bare gået så meget ned at bakke med dit helbred, siden du flyttede.
SvarSletKære Merethe. Ja det tænker jeg også det er. At råbe op selv er helt uoverskueligt. Efter jul er det måske vejen om psyk skadestuen jeg må tage, for jeg kan ikke komme igennem andre steder.
SletOg ja.. det bliver værre og værre og jeg ved ikke hvordan jeg stopper det.
Mange mange tak for dine tanker og ord.
Knus
Henriette
Det kan jeg godt forstå, at du savner. Jeg har intet klogt at skrive, men jeg tænker meget på dig, Henriette og jeg ville ønske, at jeg kunne kramme dig og putte dig ned i min lomme, hvor du kunne ligge og blive klar til verden igen.
SvarSletEr der virkelig ingen steder, hvor de kan hjælpe dig? Hvor de kan give dig den opbakning, som vi alle har brug for og da specielt, når livet er svært. Du klarer det hele og du er fandeme sej, men jeg ville sådan ønske, at der var mennesker, som kunne kigge ind i dine øjne og fortælle dig, hvor sej du i virkeligheden er. Du er sej! Og sårbar og tyndhudet, men du er sej og du kæmper, så jeg savner sådan, at der var nogen, som ville kæmpe med og ved siden af dig, til du selv har kræfterne igen.
Livet er ekstra svært i mørke og med en højtid til at sætte fokus på alt det, som du finder svært, bliver det ikke lettere, men jeg hæfter mig ved, at dine børn gerne vil dig. At de får dig til at grine. At du elsker dem og de elsker dig. Det er godt og dejligt.
Kære Henriette, jeg har ikke noget klogt at skrive, men jeg vil gerne, at du ved, at jeg tænker på dig og jeg er vidne til dit liv og jeg ser, at det er svært, men jeg ser også, at du er pokkers sej og du vil det! Hatten af for det på trods af de svære odds.
Med ønsket om, at der kommer nogen forbi her, som er lokalkendte og ved, at der er hjælp at få, for det fortjener du!
Kære Liselotte.
SletJeg har ikke kunnet finde noget sted hvor jeg kan få hjælp, men jeg er begyndt at overveje psyk skadestuen igen, for ad den vej at blive hørt. Det er nok bare sådan i dag at er man alene, ja så kan man nemt ryge ud på et sidespor så at sige, i systemet.
Det betyder så meget for mig at høre fra dig og alle andre, for så føler jeg faktisk at jeg ikke er helt fortabt :) Jeg bliver både varm og glad over at få ord med på vejen.
Mange mange tak og varme knus
Henriette
Kære Henriette
SvarSletJeg har slet ikke noget klogt at sige, for jeg har aldrig haft den slags inde på livet. Men jeg ved, at den mørke tid kan være svær at komme igennem, og jeg vil tillade mig at sende dig et link. Måske kan du bruge det, måske ikke - men det er selvfølgelig blot et spinkelt forsøg på at hjælpe dig. Måske et lille puf i den rigtige retning? Det ved du bedst selv. KH Mia
http://depressionsforeningen.dk/Psykiske-lidelser/Depression/vinterdepression.html
Kære Mia.
SletKloge ord er heller ikke nødvendigt, bare det at du sender mig en hilsen og tænker på mig, betyder en masse. Jeg kender godt linket, men takker alligevel.
Mange varme knus
Henriette
Jeg er også fattig på råd og ord, men et knus vil jeg sende dig og håber at du snart ser lyset igen!
SvarSletEt knus og en tanke betyder en masse Kirsten. Det glæder mig og giver mig en fornemmelse af at jeg ikke er helt alene :)
SletMange knus og tak
Henriette
Hej Henriette
SvarSletHar over en længere periode læst i dit blogland. Har nu brug for at sende dig en lille hilsen. Dit indlæg idag gik lige i hjertet på mig - det kunne lige så godt ha været mig der havde skrevet det. Jeg selv gik helt helt ned pga. stress på arbejde og en egoistisk og manipulerene nu heldigvis eksmand. Er nu førtidspensionist, kender mange af dine symptomer og for mig er der en dyb sorg over at have mistet mig selv, men på en eller anden måde skal livet gå vidre, tro på at der også kommer noget godt til os.
Kære Anonyme.
SletAt det jeg skriver kan bruges til noget betyder også noget for mig, og jeg er glad for at du skriver til mig. Velkommen og mange tak for det :) Og ja.. sorgen over at have mistet sine evner og sig selv kan være voldsom ind i mellem.
Kh og mange tak
Henriette
Kære Henriette
SvarSletJeg sender dig de varmeste tanker.
Kh Inge
Tusind tak Inge. Det er jeg rigtig glad for.
SletMange knus og god aften
Henriette :)
Send mig endelig en mail, hvis du vil have mig til at prøve, at ringe til SIND eller skrive og forklare dem situationens alvor.
SvarSletDet er sørme en skam du bor i København, jeg er skam sikker på, at vi kunne have det lidt sjovt sammen, hvis vi mødtes. Har sgu også brug for en strikkelæremesterinde.
Hilsen Hanne.
Jeg har lige skrevet ved det andet indlæg at det er lige hvad jeg gerne vil bede dig om når nytåret er fejret :) Det lyder som om ja, at vi kunne få os nogle gode timer, men så nøjes vi bare med at skrive i stedet. Det er nu også rart.
SletMange knus og på genhør
Henriette :))