Jeg er ok, men jov jeg har helt sikkert brug for assistance.

 

 

 

Tirsdag tog lige en drejning, så jeg endte med at være så overtræt, at jeg slet ikke kunne få kroppen til at finde hvile. Derfor har jeg taget en af de der djævle, som både er en forbandelse, men også en redning. Jeg vil derfor helt sikkert være mere eller mindre småsovende det meste af onsdagen. Skulle nogen undre sig over, hvorfor jeg ikke lader høre fra mig.

 

Julekalenderen er heldigvis sendt i luften, og om der i virkeligheden er nogen som åbner lågerne, så er den ihvertfald klaret. Jul skal det være her. Bare en lille smule :-)

 

En anonym læser jeg slet ikke kender, spurgte mig i går om hun kunne hjælpe med noget, og lige der vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige. Det er så menneskekærligt at spørge, og jeg har faktisk tænkt meget over det.

 

Jeg ved og accepterer at jeg har brug for hjælp. På mange områder. Meget må jeg klare selv, og det er helt nødvendigt at jeg gør det. At finde heling og kræfter er feks noget jeg kun selv kan fikse, men af de mere praktiske ting ER der faktisk noget jeg gerne vil spørge om..

 

Jeg VED at det er næsten håbløst, og vel også nærmest lettere dumt at spørge lige netop nu. Alle har travlt så tæt på jul og tid er der ikke meget af. Men alligevel. Er der mon en i nærheden, som kunne afse et par timer til mig?  Fordi jeg er så træt, og fordi jeg ikke kan koncentrere mig, begynder det at stresse mig med nogle få ting. Jeg har en pakke jeg meget gerne vil have sendt afsted, selvom jeg nok må se i øjnene at den ikke vil være fremme ved modtageren inden jul. Derudover kan jeg ikke helt klare de overfyldte supermarkeder, og jeg mangler af få handlet ind til julen.

 

Jeg bider hovedet af al skal og æder den stolthed jeg har tilbage og spørger. Hvad andet kan jeg gøre, og hvad kan jeg miste ved det?  Ingenting, og er der ikke noget at gøre, så går det nok alligevel. Jeg kan jo handle helt til og med søndag trods alt, og i dag ringede Rasmus og fortale at han havde købt et juletræ. Det står nu hos ham og jeg skal bare hente det. Han er sgu en knag. Tænker på sin mor og tager sagen i egen hånd. Bare ret så komisk at træet efter sigende er så bredt, at han ikke har plads til det i sin hybel hihi. Gad vide hvor han mon sover i nat?  Jeg var nærmest gået kold da jeg fik beskeden, så jeg håber ikke han har klippet det helt i stykker nu. 

 

Skriv, ring, send røgsignaler eller brug en brevdue. Uanset hvordan så vil jeg være dybt taknemmelig.