19 december 2012

Jeg er ok, men jov jeg har helt sikkert brug for assistance.

 

 

 

Tirsdag tog lige en drejning, så jeg endte med at være så overtræt, at jeg slet ikke kunne få kroppen til at finde hvile. Derfor har jeg taget en af de der djævle, som både er en forbandelse, men også en redning. Jeg vil derfor helt sikkert være mere eller mindre småsovende det meste af onsdagen. Skulle nogen undre sig over, hvorfor jeg ikke lader høre fra mig.

 

Julekalenderen er heldigvis sendt i luften, og om der i virkeligheden er nogen som åbner lågerne, så er den ihvertfald klaret. Jul skal det være her. Bare en lille smule :-)

 

En anonym læser jeg slet ikke kender, spurgte mig i går om hun kunne hjælpe med noget, og lige der vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige. Det er så menneskekærligt at spørge, og jeg har faktisk tænkt meget over det.

 

Jeg ved og accepterer at jeg har brug for hjælp. På mange områder. Meget må jeg klare selv, og det er helt nødvendigt at jeg gør det. At finde heling og kræfter er feks noget jeg kun selv kan fikse, men af de mere praktiske ting ER der faktisk noget jeg gerne vil spørge om..

 

Jeg VED at det er næsten håbløst, og vel også nærmest lettere dumt at spørge lige netop nu. Alle har travlt så tæt på jul og tid er der ikke meget af. Men alligevel. Er der mon en i nærheden, som kunne afse et par timer til mig?  Fordi jeg er så træt, og fordi jeg ikke kan koncentrere mig, begynder det at stresse mig med nogle få ting. Jeg har en pakke jeg meget gerne vil have sendt afsted, selvom jeg nok må se i øjnene at den ikke vil være fremme ved modtageren inden jul. Derudover kan jeg ikke helt klare de overfyldte supermarkeder, og jeg mangler af få handlet ind til julen.

 

Jeg bider hovedet af al skal og æder den stolthed jeg har tilbage og spørger. Hvad andet kan jeg gøre, og hvad kan jeg miste ved det?  Ingenting, og er der ikke noget at gøre, så går det nok alligevel. Jeg kan jo handle helt til og med søndag trods alt, og i dag ringede Rasmus og fortale at han havde købt et juletræ. Det står nu hos ham og jeg skal bare hente det. Han er sgu en knag. Tænker på sin mor og tager sagen i egen hånd. Bare ret så komisk at træet efter sigende er så bredt, at han ikke har plads til det i sin hybel hihi. Gad vide hvor han mon sover i nat?  Jeg var nærmest gået kold da jeg fik beskeden, så jeg håber ikke han har klippet det helt i stykker nu. 

 

Skriv, ring, send røgsignaler eller brug en brevdue. Uanset hvordan så vil jeg være dybt taknemmelig.

 

 

243898136041480640_lB5omeX5_c

12 kommentarer:

  1. Henriette, det er et ønske. Jeg gad godt, jeg kunne overskue.
    Lige nu er min egen julehandel langt bagud, og bare det at finde min egen plads, kan give mig en smule sved på panden.
    Jeg krydser fingre for, at nogen andre i nærheden har indkøbene på plads, og tid til få dine klaret også :)

    SvarSlet
  2. Godmorgen Pernille. Jeg er ret så overbevist om, at det er helt i hegnet at spørge og forventer bestemt ikke noget. Jeg mener.. kan man have mere om ørene end lige netop nu? :)

    Jeg var så glad for at vi mødtes i går, så fik jeg da et skønt kram. Tak for det og pas nu også på dig selv.

    Knus :)

    SvarSlet
  3. Kære Henriette.

    Det var mig der skrev om jeg kunne hjælpe, og jeg vil så gerne hjælpe dig. Men jeg bor så langt væk fra dig, det mørke Jylland. Men jeg kan hjælpe dig telefonisk...jeg vil ringe til alle instanser (evt handle online?)det skal være i hele verden. Kan jeg bruges til noget?


    Kh

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anonyme. Ja det kan du faktisk :) Skriv til mig via min mail, så kan vi skrive lidt sammen om det.

      Tak og knus :)
      Henriette

      Slet
  4. Kæreste Henriette dog. Det er da skidt at høre. Jeg vil gerne komme ind til dig i morgen, evt. fredag og hjælpe dig, hvis du synes. Vi kender jo kun hianden herfra Bloggen, men har da skrevet lidt sammen. Du kan svare her eller ringe til mig. Helst i dag, hvis det kan lade sig gøre. (-: Mit nr. 40159787. STORT KRAM.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Vibeke. Det ser ud til at jeg har fundet en løsning, som ligger tættere på, så den siger jeg ja til. Jeg er så glad for at du ville køre helt herind for min skyld, og jeg siger mange mange gange tak.

      Varmt knus og kærlig hilsen
      Henriette :-)

      Slet
  5. Hej Henriette!
    Jeg kan godt lave nogle indkøb for dig torsdag og aflevere torsdag eftermiddag- skal alligevel købe ind torsdag formiddag :-) Så sms på 24 62 77 21 :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ellen Kathrine. Jeg skriver lige til dig :)

      Mange knus og tusind tak
      Henriette

      Slet
  6. Godt at se, du nu har et par telefon-numre. Jeg bor jo som du vist ved i Århus.

    Jeg kan jo ´kun´ tilbyde dig hjælp til at ringe til ´diverse´ instanser efter behov. Du har min mail, jeg aflæser den næsten hver dag.

    Det er godt du ´kan finde ud af´ at spørge om hjælp, bliv ved med det. Overvej at få en ven-støtteperson via SIND (kan ringe for dig). I det nye år. Foreløbig nyd julen trods alt. Ønsker dig alt godt.

    Hilsen Hanne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Hanne. Jeg har netop tænkt på dig i den forbindelse, for jeg selv har prøvet at komme igennem på deres hjælpelinie, men det var helt umuligt. Jeg vil nu prøve igen, når julen er overstået, men i det nye år inden d. 14 januar ville det være en stor hjælp om du så ville tale med dem om bisidder og min situation.

      Mange tanker og vi høres ved
      Knus
      Henriette :))

      Slet
    2. Fint, det vil jeg gerne. Jeg skriver lige en mail til dig - og SIND - før jul, og så ringer jeg mellem jul og nytår. Og om nødvendig igen og igen i januar.

      Hilsen Hanne.

      Slet
  7. Hej igen. Godt du får lidt hjælp nu. (-: Håber du får en dejlig jul med din familie, trods alt. Varme og positive tanker fra Vibeke. (-:

    SvarSlet