Jeg er topfrustreret. Jeg indrømmer og ved at det ikke nytter, men det er jeg altså. Dagen er nu nået til sin midte, og endnu har jeg INTET kunnet. Har bare siddet og klikket lidt rundt på den bærbare, set lidt tv, sovet en times tid, nulret Fisters bløde nakke, set mere tv, drukket min tredje kop kaffe, talt med lægen om hvilke bivirkninger jeg døjer med ( fordi jeg er så letpåvirkelig og IKKE skulle have nærlæst avisen i går..), kigget lidt ud på fuglene, rystet på hovedet af det støv som alt for tydeligt viser sig nu, hvor solen brager ind af mine vinduer, og ja.. jeg bliver langsomt vanvittig.
Jeg kan bare ikke holde ud, at det er sådan det er bare fordi jeg har brugt mig selv igår.
***********
Noget helt andet er, at jeg vil have risengrød til middag, men jeg orker ikke at stå en time for at røre i gryden, og nu er jeg sur på mig selv fordi jeg glemte at starte processen i morges. Kunne jo snildt have brugt dyneenergien i stedet for ik.. En dag under dynen er ikke kun godt for mig, men også for risengrøden HA!
Nå, men uden yderligere ord kommer her billeder fra min dejlige tur i går. Og vil I ikke nok skrive til mig derude? I dag har jeg brug for jer, til at fortælle mig, at jeg nok skal kunne mere med tiden, for jeg er sgu ked af det.
Ej lidt ord kommer her forresten alligevel. For det var en særlig tur for mig. Jeg klædte mig behørigt på, og tog bevidst en rute med så meget sne som muligt. Det giver mig motion, som jeg ikke ellers får og jeg elsker jo at gå i sneen. Det var regulær snestorm, og mit hjerte bløder for de stakkels fugle, som forgæves leder efter føde i stiv kuling og modvind. Søndag så jeg en ensom gråand, som åbenbart ikke nåede toget inden det tog afsted sydpå, men jeg kunne ikke finde den i går, jeg håber sådan den ikke er død af kulde og sult. Jeg havde min rullemarie med, og langsomt blev den fyldt efterhånden som jeg kom frem. Efter turen ved mosen, gik jeg ad småvejene bagom Frederikssundsvej. Jeg så et hus klædt på til jul med nisser overalt :) I Føtex købte jeg noget jeg ellers ALDRIG køber, for at forkæle mig selv.. En Lottokupon, som jeg ikke kan finde ud af hvornår jeg skal chekke hihi, en flaske Jim Beam til Irish Coffee i julen, OG en lille snapseflaske til en sildemad en dag. Jeg var glad og tilfreds da jeg kom ud på gaden igen, og jeg stred mig videre hen til isenkrammeren, hvor jeg købte mig en termokande, fordi jeg er træt af at tænde for elkedlen 1000 gange om dagen. Inden jeg nåede hjem, fik jeg også rundet den lille grønthandler. Der fandt jeg kastanjer til mig, og persillebundter til Fister. I Liedl blev det til 6 l forskelligt at drikke, mælk og saft og sånt. Det var en vidunderlig gåtur, med masser af smil og sludder fra mennesker, som pga vejret viste både humør og åbenhed. Det elsker jeg. Inden jeg var hjemme igen, var der gået mere end to timer og det var blevet mørkt. Jeg var træt. Ja nærmest udmattet, men ikke på den grimme måde, og derfor bliver jeg så ked af at det koster mig så meget. Jeg ville gerne have gentaget turen i dag, men jeg kan bare ikke.
Hvor pudsigt, du må have skrevet dette nye indlæg, mens jeg læste det gamle.
SvarSletDejligt du kom ud i går, det må under alle omstændigheder være et godt tegn. Krydser fingre for din lottogevinst.
Du virker da bestemt som om, du er på vej ´op´, hvad kan det ikke ende med af gode ting.
Skal afsted efter kattemad, ha´ en god dag.
Hilsen Hanne.
Det var godt du kom en tur ud Henriette.. Det er rigtig ØV at være helt smadret efter et par timer ude i sneen, men du har en dejlig oplevelse at tænke på nu, og det er rigtig vigtigt at fokusere på det man kan, og ikke på det man ikke kan.
SvarSletMå også sige at 2 timer ude i sne, kulde og blæst er ret meget, jeg ville nok også ha' været træt og brugt.
Mange hilsner fra Inge
Kære Henriette det er naturligvis træls, at du er ødelagt dagen efter sådan en udflugt. Men som det også er nævnt her, du skal prøve om du kan nyde det du har gjort, og det er små tegn på, at du langsomt er på vej i den rigtige retning. For en mdr. kunne du jo ikke klare sådan en dag. Så istedet for at slå dig oveni hovedet over hvad du ikke kan, så prøv og glæd dig over det du kan nu. Håber det er til at forstå. Men jeg kender det så godt. For et år siden kunne jeg heller ikke overskue, ret meget. Men er nu langsomt ved at komme op igen. Men ved også, at der ikke skal meget til at slå mig ned igen. jeg får nogle samtaler hos en psykiater, som har en sygepl. som jeg får rigtig meget ud af. Måske det kunne hjælpe dig.
SvarSletSender dig mange varme tanker og knus Dorthe
Hallo, Superwoman!
SvarSletHvor mange mødte du lige i går, som turde binde an med sådan en strabadsértur i det vejr?? Du er s'gu da monstersej!!
Så jeg vil gi' de ovenfor skrivende ret, nyd tankerne om din dejlige (men hårde) tur og om at du gjorde det OG nød det.
Så ingen medlidenhed, kun anerkendende skulderklap herfra.
Kh. Ellen
Du er da for sej, Henriette :)
SvarSletDu gik, du gjorde, du sejrede. Så skidt med at det koster på kontoen idag. Imorgen ser meget bedre ud. Nyd minderne, om den gode tur igår, idag.
Jeg kæmper med de samme problematikker, men ved at når jeg roser mig selv istedet for at slå mig selv i hovedet, ja så bliver det nemmere at nyde de dage hvor jeg intet kan . :)
Også skulderklap herfra, du er godt på vej. Nyd sofaen idag og tænk tilbage på igår, inden længe tager du sikkert en ny tur. Jeg glæder mig til den tur hvis du altså husker dit kamera, jeg kan vældig godt li dine billeder.
SvarSletTro på det Henriette! Mange varme hep herfra!
SvarSletJeg synes også du skal huske, at for ikke særlig længe siden kom du slet ikke ud.
SvarSletNu gjorde du det, og du kan glæde dig over du gjorde det - mens du nulrer Fister bag ørerne.
Knus :)
Jeg tilslutter mig heppe-koret: skide godt gået. Og ja, det er hamrende ærgeligt at du så bliver helt smadret, men du skal lige huske på, at du ikke har arbejdet/motioneret hårdt i lang tid og så tager du lige sådan en tur. Alle ville være fysiske trætte og sikkert også være ømme.
SvarSletSå op på hesten igen - din fysik vil elske det og det ser også ud til at humøret gør det....
Hilsen helle
Godmorgen allesammen. Hvor er jeg altså både glad og taknemmelig fordi jeg har jer. At jeg kan hente støtte og fornuft hos jer som læser med, er lige netop det jeg syntes er det største ved at fortælle om min hverdag. Jeres ord hjælper mig utroligt meget, for det er jo lige de ord jeg ikke helt selv kan finde frem i min hjerne. TUSINDE TAK og jeg har det bedre og er gladere nu :-)))
SvarSletI ønskes alle en super dejlig onsdag, selvom den er kold kold kold.
Kh Henriette :-))))