Det her ku sådan set snildt være Fister i snor..
Den er kun prøvet en gang, og det var bare ikke populært, og skulle jeg gentage forsøget måtte jeg ud efter en ny sele forresten, for han er vokset ret så meget siden.
Mild som han er, har han også en side som er både snu og morsom. Mange gange om dagen spæner han hen foran altandøren. Så sitter han der en tid og venter på, at jeg får bevæget mit legeme hen for at lukke ham ud. En tid, er i dette tilfælde noget der ligner et minut og er jeg ikke hurtig nok, ja så kigger han på mig samtidigt med, at han stille og roligt begynder at gnave i væggen..
Det er noget, som kan rykke mennesket har han fundet ud af, ligesom det også er enormt morsomt at se, hvordan damen kan springe, hvis han hopper hen og begynder at vise interesse for en ledning. Så skal vi lege skal vi, ik å??
Når han er færdig med at indtage dagens ret ser det sådan ud:
Forresten fælder han igen, og det så det forslår. Jeg reder og børster, men her er bare kaninpels overalt i øjeblikket. Det må man leve med når man har pelsdyr, men jeg må da nok indrømme at kaninhår i mit hækletøj er knapt så fedt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar