Hvordan forløber sådan et gældsmøde så???

 

 

 

 

Jooo mit gik sådan nogenlunde sådan her:

 

 

Først ankommer jeg til en bygning med høje vinduer. Jeg går ind og vælger at tage trapperne til anden sal ( motion I ved.. ), og derfor står jeg lidt efter foran en lettere udtryksløs receptionist, gispende efter vejret og melder min ankomst. Hun beder mig om at gå til venstre og ned af en gang, jeg beder om et glas vand.

 

En kort ventetid på en stol senere, bliver jeg hentet ind i et kontor med et bord og nogle stole omkring. For enden af bordet på et forhøjet podium sidder manden og skuer ud ( ned ..) på mig.

 

Den unge mand, som både var flink og med et islæt af humoristisk sans, begynder med at forklare hele processen, men opdager hurtigt at det behøv’s ikke, for jeg har nemlig læst grundigt på mine lektier, og imens jeg smider regnfrakken, fortsætter han med de sidste formalia. Iøvrigt mener han også at jeg er lidt sej, fordi jeg ankommer UDEN bisidder. ( Den historie har I endnu tilgode forresten)

 

Sæt igang.

 

Han beder mig forklare lidt om bankgælden. Jeg smider sjalet. Vi går videre til næste punkt, og jeg smider min sweater. Så vil han gerne høre lidt om Johns rolle, og jeg får problemer med at trække vejret, så jeg begynder at gå lidt rundt og lave åndedrætsøvelser. Vi taler lidt om kronologien og begynder at gennemgå min ansøgning, og nu hænger jeg halvvejs ud af et af de høje vinduer for at kunne få luft. Mine fødder kan ikke nå gulvet. Han vil dernæst gerne forklare nogle ting for mig, jeg lukker vinduerne igen, sætter mig i stolen og må lige tørre øjenkrogen for den tåre, som er begyndt at vokse. 

 

Han fortæller mig at der er flere grunde til, at jeg ikke kan godkendes som ansøger, at jeg reelt har gode og valide grunde til sanering, MEN ..

 

En enkelt del af min gæld er for ny.

Jeg har forsikringer. ( Det må man ikke have i et saneringsforløb)

Jeg har tv og internet. ( Det må man heller ikke have i et saneringsforløb)

Bilen er et issue ja, men i mit tilfælde ikke afgørende.

 

SÅ altså det blev et nej. Jeg hørte ikke noget jeg ikke var forberedt på i og med, at jeg da jeg udfyldte ansøgningen netop hæftede mig ved, at der ikke var fælter til disse ting, under faste udgifter. Den unge mand var både behagelig og som sagt også humoristisk, så han taklede mine hedeture og det lille angstanfald heeeelt roligt, og da jeg fortalte ham at han skulle huske på mig, når hans egen kone engang rammer overgansalderen, grinte han bredt og sagde at det ku jeg være sikker på at han ville.

 

Inden jeg gav hånd og klædte mig på igen, blev flere ting vendt. Såsom hvordan jeg kan takle min gæld lige nu, banker som beredvilligt har lånt penge til deres kunder og som nu, hvor kunderne har problemer, IKKE vil være med til at forlænge låneperioden på den gæld, som de selv med brede smil har oprettet.

 

************

 

I dag har jeg ganske som forventet virkelig voldsom hovepine og jeg er udmattet mentalt. Jeg skal også lige bruge et par dage til at på virkeligheden på plads, men så må jeg videre og se om jeg kan finde ud af hvad jeg så skal gøre. 

 

TAK for jeres kommentarer i går, og BLIV VED med at skrive til mig, for det har jeg lige nu meget god gavn af.