Nogen har sagt noget med nogle døre som lukkes og andre der åbnes..

 

 

 

 

Jeg husker ikke helt nøjagtigt hvordan talemåden lyder, men som denne dage er ved at gå over i nat, har jeg mærket en fremmed fornemmelse vokse i mig.

 

Det er tid at gå andre veje, at tænke i nye retninger, og at bruge mandagens besked til at gøre en gammel drøm til virkelighed. I stedet for at se det som en trist nødvendighed, så vælger jeg at se det som min chance for at forandre mit liv til det bedre.

 

I mange år har jeg drømt om at flytte ud af byen. Det var noget vi også talte om, dengang jeg endnu boede i Vanløse. Både børn/skole og andre ting var en af grundende til, at det ikke kunne realiseres, men nu er der kun mig. Jeg har også her i Brønshøj vendt tanken i hovedet flere gange sidste år, men foruden det faktum at det koster penge at flytte, så betyder det alt for mig at mine børn ikke oplever det som endnu et svigt, at deres mor ikke bor tæt på dem.

 

I aften har de begge støttet mig og erklæret at det er ok.

 

Så nu vil jeg arbejde målrettet på, at finde mig en billig bolig i udkanten af danmark. Jeg ved, at det kan jeg godt klare fordi det skal være min måde, at få pengene til at række så jeg også kan afdrage gæld. Mange vil sikkert mene, at det må være døden at flytte ud på landet, men med det liv jeg allerede nu lever, gør det sgu ikke den store forskel. Jeg bor midt i en by, men ser ikke flere mennesker af den grund i det daglige. Jeg bor i fornuftig afstand på mine forældre og mine børn, men alligevel er det sjældent at vi ses, så nu skal det bare planlægges lidt i god tid når vi vil være sammen. Josefines kæreste har bil, og Rasmus er tæt på et kørekort, så også på den måde er der ikke de store forhindringer, hvis de vil besøge mig. 

 

Når det er sagt, vil der være mange glæder for mig, hvis jeg kan finde mig et sted langt væk fra storkøbenhavn.

 

Jeg har brug for ro, langsommelighed, stilhed, kontinuerlige hverdage, natur, og himmel. Faktisk tror jeg på, at dette er en fantastisk mulighed for mig, for at give mig selv et nyt og andet liv. Jeg tror også på at de venner jeg har, vil være indstillet på, at et besøg vil være en lille udflugt værd, og så bor der jo bloggere i alle egne af landet og over hele sjælland, så mon ikke jeg alligevel vil have nogen der vil besøge mig.  Det er jeg sikker på.

 

Min beslutning er ikke en som skal ske hu hej, for det er jeg slet ikke klar til, men jeg vil indstille mig på det. Undersøge hvordan jeg kan få det til at ske. Tale med hvem der nu skal tales med. OG så tror jeg på at der lige pludselig viser sig noget.

 

Det skal der bare.

 

Jeg elsker min lejlighed og især min altan, men nu hvor heller ikke Fister er her til at bruge altanen, ja så er jeg motiveret til at tage skridtet, og pakke endnu en gang. Jeg svor, at det ville blive sidste gang da jeg flyttede hertil, men sådan bliver det ikke alligevel. Istedet kan jeg konstatere, at jeg siden 2006 kun har boet ca to år det samme sted, og at jeg nok ikke finder det sidste og evige sted før gælden reduceret. Jeg hader at flytte. Det skal ingen være i tvivl om. Det er en pest og et helvede.

 

Endnu værre end at flytte er det dog, at være bastet og bundet til et liv uden midler, og en utryg fremtid. Så hellere finde en billig og mindre bolig, hvor jeg dermed kan få mulighed for at give mine børn gaver og mig selv mad på bordet og ro i sjælen. Og afdrage min gæld.

 

Jeg tror jeg kan sove helt godt i nat..