Sådan er det typiske martsvejr her i landet, og selvom jeg for min del godt vil vente lidt med det reelle forår ( fordi jeg vil ha så meget som muligt af det med nede i min nye have..), så mener jeg nu nok at dagens blæsevejr og den lovede sne i weekenden er lige at stramme den lidt. NÅ!
Onsdag var en vidunderlig dag forresten. Den blev naturligvis tilbragt ude på altanen, og jeg har nu fyldt de første fem net med krukker og sager. Jeg fik et let overblik over, hvor meget der egentlig er som skal flyttes, og måske mere væsentligt… hvor mange kg. Aehmm. Ups!
Tjaaa jooo Henriette søde, når over 100 kg jord er slæbt op på 2 sal sidste år, så er der lissom desværre også over 100 kg, som skal ned igen. Nu i krukker, kummer og kasser. Jeps det skal nok blive en fest, for allermest VIL jeg ha mine klematisser med uden for store skader og hvordan er det lige man gør det når tre styks er flettet sammen i to kummer??? De to af dem skal ikke beskæres om foråret, som en ekstra lille krølle på flytningens morskab. Den ene har ovenikøbet fulgt mig siden jeg for seks år siden boede i Lyngby, så den SKAL bare overleve endnu en flytning, men det bliver nok heller ikke i år at jeg får dens blomster at se. Den bliver altid lidt stresset af at blive moslet rundt med.
Det er lidt sjovt, men jeg er ikke bekymret for noget som helst omkring den flytning, når det handler om alt det jeg har inde i lejligheden, men mine stauder og løg.. dem må der sgu ikke ske noget. Allerbedst ville det være, hvis jeg havde træk på bilen, så jeg kunne transportere det hele forsigtigt afsted på en trailer, men jeg har erfaret, at det koster flere tusinde!!! kroner at skaffe, og det er ikke lige aktuelt så. Jeg gik ellers og troede at et træk var sådan en standardting, som kunne købes nede i T.Hansen til enhver bil, men nææææh nej. Hver model sit træk OG hver årgang!!!!! sit træk. Jesus altså. Det kan kun være en mand der har fået den indbringende ide, for praktisk er det tiværtifald ikke.
I går var jeg på farten, og i dag tager jeg en slapper, for søndag skal jeg til Lolland igen. Jubiiii
Endnu en fordel ved at bo i provinsen (måske især i Jylland): biler er normalt 'født' med krog.
SvarSletVi har engang ejet en uden krog. Shocking!!!!
Hvor er du herlig :-)
SletKnus og kram
gamle krage; fnis
SvarSletDet er smukt at det netop er det levende du bekymrer dig for.
SvarSletJeg fik sat en krog på min bil, men fordi bilen er så lille, må jeg ikke køre rundt med ret meget vægt. Og en trailer vejer jo også noget i sig selv.
Forhåbentlig viser det sig at du kender nogen mellem Kbh og Lolland der har bil med hænger - og som gider køre turen ..
Jeg finder nok ud af noget ja :-) Og krogen.. den må jeg spare op til. Engang hihi
SletKnus