23 marts 2013

SÅ, nu bliver det ikke bedre i denne omgang

 

 

 

Bloggen har nu gennemgået en lille fornyelse. Jeg har tilføjet en ( ja faktisk to ) nye faner, selvom den ene har været der en lille tid. Jeg har bare glemt at omtale den hihi. Den ene fane bliver en ny side af bloggen, fordi jeg nu bliver havedame. Jeg vil ikke lukke altanbloggen ned, ejheller lave den om til en haveblog. Jeg mener stadig at altanen kan være til inspiration, så jeg lader den være i bloggosfæren, omvendt vil jeg ikke slå mig ned som endnu en haveblogger. Der er masser af dem derude i forvejen. Altanen var en ny lille niche, og det var sjovt så længe det var aktuelt.

 

Her på bloggen fortsætter jeg som altid med at skrive i nuet. Hvert et indlæg afspejler lige præcis det jeg har i mig i sekundet, så om det er liv, strik, børn, have eller en sjælden gang mad er tilfældigt. Jeg har fundet mig min egen stil hen ad vejen, og den beholder jeg. Til gengæld vil jeg ikke længere gøre så meget udi psykiatriens verden. Jeg vedbliver at fortælleom, hvordan det er at være borderliner, men jeg har ikke længere lyst til at det skal være et fokus, med links til andre sindslidende, eller med links til sider om den verden.

 

Jeg er stadig sindslidende, MEN.. jeg synes jeg har brugt min kvote op, som blogger om den del af livet. Andre må tage over, hvis de føler for det, og jeg vil meget hellere fokusere på, hvad jeg gør for at komme videre og væk fra den del af min identitet. Jeg er så meget mere end bare syg. 

 

Giver det mening?

 

Omvendt lover jeg, at skulle jeg en dag igen ende i en indlæggelse, ja så tager jeg en tørn mere, som blogger fra den lukkede :-)  

 

Nå, men de to faner..  Den anden ( hvordan man hækler ), kom faktisk til i begyndelsen af året, og jeg kan da se at den er velbesøgt, trods det at jeg slet ikke har reklameret for den. Jeg har lavet den, for at nybegyndere lige kan få et spark i den rigtige retning. Jeg har overvejet at slette fanen om mit strikkemagasin, men også den bliver besøgt hver dag såå… den får lov at overleve.

 

Så er der de to sidebarer.  I venstre side er det strik og garn som dominerer. Blogrolls, links, kreative bloggere, og fra tid til anden sjove sager. I højre side er der haveroll, lidt om mad, og begge sider har de velkendte kasser med tags, tæller og trofaste læsere.  Jeg håber at ideen om, at dele emnerne lidt op kan gøre det lidt mere overskueligt.

 

Når det er sagt, så aner jeg jo i virkeligheden ikke, hvor stor betydning alle disse småting har i hverdagen. Meget kan man se i “maskinrummet” bag bloggen, men om der nogensinde bliver klikket på noget af det, som ligger fremme, er et åbent spørgsmål. Et spørgsmål som jeg er lidt nysgerrig efter at høre mere om. Bruger I nogensinde mine blogrolls til at komme videre rundt? Inspirerer de?

 

Til sidst kan jeg lige fortælle at jeg har tilføjet lidt opdatering på fanen “om mig”.

 

Nu er klokken mange, men jeg vil lige tage et par runder med strikkepindende inden jeg går i seng. Ahhhhh

 

11 kommentarer:

  1. Hvor er bloggen fin og overskuelig. At du vælger en ny retning for dine indlæg er vel et signal om at nye tider vejer forude ;-)
    God ide med opdeling af din blogroll måske jeg også skal forsøge mig med den model. God søndag til dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte. Dejligt at høre den fungerer :)

      Rigtig god mandag

      Slet
  2. Godmorgen.

    Ja, jeg bruger blogroll, meget faktisk. Og bruger dem som inspiration. Så endelig behold den, og gerne forny hvis du falder over nye spændende.

    Dejlig dag til dig. Solen skinner her hos mig!!! :)

    Kh S

    SvarSlet
    Svar
    1. Goddag S. Oj, hvor fedt at høre. Jeg bruger dem også meget selv så det er skønt at jeg ikke er ene om det :)

      I lige måde og det gør den også i dag mandag her. Skønt :)

      Slet
  3. Jeg kan rigtig godt lide det nye udseende og dit nye focus på bloggen. Rigtig meget godt, endda.
    Det lover godt for dit helt nye liv som ø-bo.
    Jeg bruger Blogroll lidt on/off, kan godt lide at lade mig inspirere af andres rolls.
    GOD palmesøndag til dig

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det er godt den fanger og virker positiv :)

      Rigtig god mandag og nyd solen

      Slet
  4. Jeg synes, det er blevet fint, og det giver helt mening for mig, det du skriver omkring din sygdom. Jeg håber bestemt ikke, vi skal have blogindlæg fra den lukkede. Det ville da være træls for nu at sige det mildt.

    Der er to ting, jeg lige vil sige i forhold til det nye look her. Hos mig fylder bloggen mere end skærmen? Og så har du puttet mig under madblogs? Jeg skriver også om mad, men føler selv jeg hører til under hverdag og finurligheder absolut?

    Fortsat god aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Størrelsen på bloggen kan jeg nok ikke gøre så meget ved, det handler jo om opløsning og hvad ved jeg på de forskellige computere. Jeg holder jo at dine madskriverier, men så ryger du da fluks op under finurligheder hihi.

      Nu håber jeg bare ikke at flere begynder at skrive for at ville flyttes rundt ;)

      Rigtig dejlig mandag og pas nu på dig selv.
      Knus

      Slet
  5. Vil bare lige sige, at jeg har det fint med at ligge under haveblogs, selvom jeg også skriver om andet ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. ;-) hihi, og det takker jeg for. Førhen var der jo feks mere fokus på strik hos dig, end der der er i dag og jeg følger i høj grad med hos dig pga af din "nye" grønne linie.

      Håber at du får en rolig påskeferie uden for meget konflikt fnidder.

      Slet
  6. Tja, det der med strik er jo ikke lige det jeg gør det mest i. Har aldrig været særlig god til det, men havde en periode hvor jeg bare VILLE....så har da +100 nøgler garn liggende...elsker garn, men kan ikke finde ud af at bruge det til noget.

    Har to trøjer liggende (den ene har min kære mor strikket) der bare skal monteres. Den fra min mor skal sys sammen med maskesting...som jeg IKKE kan finde ud af...den anden tja...den har jeg tænkt mig at klippe over og sy lynlås i...begge trøjer har nu ligget i 2-3 år...og kommer nok til at ligge til evig tid, da jeg ikke kan få dem færdige...

    SvarSlet