27 juni 2013

Dagens fødselsdagsbuket er enkel og fyldt med sol

 

 

 

De tre fødselares buket er samlet her til morgen. Der er ikke mange at tage af nu, men med vejkantens ukrudt, de gamle frøstande og de gule fra staudebeddet, er den nu alligevel blevet helt ok synes jeg.

IMG_5027IMG_5028IMG_5032IMG_5034IMG_5035IMG_5036IMG_5037

Nogle af stilkene er fra naturens side viklet helt ind i snerler. En ekstra lille smuk detalje, og så har jeg selv tilføjet et par ranker af humle. Punktum finale, det må række. Uden at ville det er jeg både nervøs og småstresset, og af en eller anden grund kan jeg ikke helt slappe så fint af, som når jeg ellers får besøg. Migrænen  viste sig i aftes, og den hænger ved endnu, hvilket må være en klar indikation på, at stress påvirker mig. Jeg BØR jo slet ikke være stresset, for de tre forventer hverken mere eller mindre end andre, men alligevel betyder det bare SÅ meget for mig, at de kan se jeg har det godt hernede. Så meget, at jeg sgu nok har det skidt når de ankommer!

 

Hvor åndssvagt er det lige..

6 kommentarer:

  1. De bliver da super glade når de kommer og ser hvor dejligt du bor og hvor godt du har faldet til her nede. Det er det aller vigtigste for dine forældre og din datter.
    Nervøsiteten går nok over så snart de er landet;-)
    Her skinner solen lige nu og jeg har ikke kunnet sove så jeg stod tidligt op, gik lidt ude i haven med nogen af hundene nu har jeg drukket en kop kakao og læst lidt aviser på nettet så mon ikke jeg nu kan sove et par timer.

    Hyg jer nu idag og buketten er så smuk den bliver de glade for.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
  2. Jeg kan faktisk godt følge at du har så stort behov for at vise, at din beslutning var den rigtige. At du kan selv, og du har det godt. At det giver en smule stress og langt værre migræne.

    Og jo. jo du har ret - det er dumt, men sådan virker vi også.
    Hvis du ikke får det bedre inden de kommer, må du bare sige det som det er :)

    Jeg synes det er skønt med buketten udenfor.
    Knus :)

    SvarSlet
  3. Hej Henriette!
    De er helt sikkert lige så spændte som dig :-)
    PÅ et af dine forrige indlæg, havevandringen er der en lyserød rose, det er højst sandsynligt en New Dawn og din staude op af huset en gammeldags staude Marguritte.
    Det bliver så fint hos dig.
    Knus og god dag.

    SvarSlet
  4. Hvor ER det en smuk buket! Lige præcis sådan en "vild" buket ville jeg foretrække på min fødselsdag... :-) Det er dumt, at du får migræne, men jeg tror, at du har ret - det er ofte stress, der frembringer den. Jeg har det lidt på samme måde...

    Men jeg tror som de andre, at det bliver bedre, når de kommer og I hygger jer sammen. Ha' en rigtig dejlig dag... :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det en smuk buket - Der er bare noget særligt ved de vilde buketter

    Jeg er selv typen, som går ned med sygdom ifm stress.. Og det kan oss nemt være sådanne besøg som gør det - Selvom jeg selv tænker, at det da ikke er noget at blive stresset over.. Men lige lidt hjælper det jo bare ;)

    Er sikker på det blir en skøn dag

    SvarSlet
  6. Jeg håber det er blevet en rigtig god 'første-gang'-de-besøger-dig.
    At din nervøsiteten gik over da de kom - og migrænen gik væk sammen med den (hvis det kan lade sig gøre).

    SvarSlet