17 juni 2013

Jeg har ydet førstehjælp

 

 

 

IMG_3852

IMG_4631

Gemt i et vildnis af grønt, jeg endnu ikke ved hvad hedder, opdagede jeg for et stykke tid siden, en spinkel og noget udhungret klematis. Der var dog tegn på optimisme og liv i de tre tynde stængler, så jeg har gået og spekuleret lidt over, hvordan og hvorledes jeg skulle gribe det an.

 

Det blev den bedste og letteste løsning for nu, nemlig en rydning af løv, skidt, gammelt puds, snegle, gamle murstensrester, ukrudt og plastikpropper!! Derefter blev jorden vendt og rystet og nusset, i det omfang jeg nu kunne uden at ødelægge rødderne på den lille overlever. Så blev der tilført almindeligt pottemuld, masser af næring i form af gødningsgranulat og til sidst et tykt lag græs. Foran har jeg for hyggens skyld sat tallerkensmækkere, som jeg håber vil vokse sig store og flotte inden efteråret. De to grosteder er dækket med et par skårne potter.

 

Nu ser det sådan ud:

IMG_4630IMG_4632

Og nå ja, lige ved hjørnet har jeg sat den sidste stokrose ( for ja, det er jo det de hedder haha ), som jeg har haft til at spire. Den kommer så til at deles om sol og beundring med klematisser på hver side. Hvilken slags de to klatreplanter er, ved jeg jo ikke endnu da de er her fra haven og tidligere ejere, ligesom klatrestativet jeg fandt i bunken af skrald. Godt jeg lige nåede at redde det fra lossepladsen hihi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar