02 juni 2013

NU holder jeg så lige en pause

 

 

Søndag morgen blev jeg trakteret helt ude over det sædvanlige med det her:

IMG_4186IMG_4192

Æg fra hjemmegående høns så at sige og ristet rugbrød. Uhh jeg nød det

 

Et par timer senere gik turen forbi et sølvbryllupspar, som hernede har været så søde at invitere mig, trods det at vi dog ikke har kendt hinanden så længe, nemlig min nye udlejer.  Jeg fik hilst og sludret en times tid, og NU hvor jeg igen er alene står den på hvile og søvn og tv og måske lidt strik. Jeg er SÅ færdig.

IMG_4194IMG_4196

Selvom jeg egentlig var for udmattet, VILLE jeg bare afsted for helt ærligt, det er sgu efterhånden sjældent at man oplever et sølvbryllup, og jeg personligt har ikke oplevet en port i mange mange år. Der var i Brønshøj en morgenvækning med hornorkester, hvilket kom fuldstændig bag på mig, netop af samme grund. Det er virkelig en tradition, som jo nærmest er historisk.

 

Som sagt har der været fart på siden torsdag, der egentlig begyndte som en dag, hvor jeg ville lave ingenting. Sådan gik det bare slet ikke og jeg har et par gode historier i ærmet til jer, men det MÅ altså vente. Der er sgu ikke mere sjov på min konto.

4 kommentarer:

  1. Du skal vist anstrenge dig for at komme til at kede dig - der ude på landet. :-)

    SvarSlet
  2. Hihi, jeg har været mere social og udadvent, mere udendørs og mere aktiv end jeg nogensinde har nået at være i Brønshøj! Det er så dejligt og jeg nyder at jeg faktisk orker og kan. Og prøver så også at huske pauserne :)

    Tak Tante og rigtig god søndag

    SvarSlet
  3. Aj hvor hyggeligt. Ja her på landet fejrer vi stadigvæk naboerne. Det er også en god måde at lære hinanden at kende på. I hverdagene går de fleste jo på arbejde, så er der ikke så meget tid til at pleje det sociale.

    Hilsen Kaja

    SvarSlet
  4. Pause lyder godt, hjemmegjorte æg fantastisk og dejligt at høre du kom af sted til sølvbrylluppet :)

    SvarSlet