Det er ikke så meget teksten som melodien og stemningen. Pudsigt, at der lige nu i aften, så er et program med netop hende, på DK4 :
Glad og lykkelig som jeg er hernede, er jeg stadig hudløs og slet slet ikke repareret. Det kommer naturligvis, men det vil tage tid, og i dag har jeg følt mig slået af den velkendte afmagt. Pga økonomien. De første måneder efter en flytning er altid bøvlede, med afregninger og efterbetalinger, og de penge jeg skulle leve af, er i stedet bla sendt afsted til DONG. Det betyder at jeg her den 7. allerede ikke ved hvordan jeg lige skal komme igennem måneden.
Så, ja.. jeg har stortudet idag. Forskellen ligger i, at det er mere helende at tude til en udsigt af marker og køer, end det er til en storbyghetto. Jeg VED, at jeg har en hel uges kommentarer, som jeg ikke har svaret på og det går jeg og tænker på, men jeg er altså bare lidt bagud og der sker hele tiden noget, som får mig til at glemme. Og i dag er jeg så altså ovenikøbet lidt laset. Undskyld for det. Jeg er jo vildt glad for alt. hvad I gider skrive til mig af ord.
Jeg tager et par fridage i weekenden, og tager på en lille langfart til lidt forkælelse og afledning af alt det, som roterer i hovedet. Er tilbage mandag.
Rigtig god weekend, i masser af sol og sommer til jer
Sandelig også til dig Henriette!
SvarSletKirsten S.
Jeg ønsker dig en god weekend. Kh Lykke
SvarSletJeg ved det bliver bedre. Jeg ved det bare.
SvarSletNyd din weekend :)
Knus.
God weekend Henriette - og tag din tid; du skal ikke presse og stresse dig selv, men tage én ting af gangen - og mht kommentarer og svar til dem, så er jeg sikker på, at alle kan forstå, at du har mange ting i gang, på en gang for øjeblikket og der derfor er andet, der må prioriteres først :)
SvarSletRigtig god weekend. Ting tager tid og sådan er det, om du svarer den ene eller anden uge eller slet ikke pyt med det :)
SvarSletHåber du har en rigtig dejlig weekend, hvor bekymringerne ikke trænger sig for meget på.
SvarSletBedste hilsner fra Tove.
Brændnældesuppe, skvalderkål pesto (persille, bredbladet persille er også godt), sauterede Mælkebøtte rødder og mælkebøtteblomst saft -og der er flere gode og gratis glæder på landet end i byen.
SvarSletJeg har ikke prøvet den med mælkebøtterne endnu, men det kommer på et tidspunkt.
Ved godt at det er praktiske ting, den slags er jeg bedre til ;-)
Helle
Jeg håber bekymringerne er kommet lidt i baggrunden og du igen kan nyde dit nye liv...
SvarSletEr du kommet tilbage, Henriette?? :-)
SvarSletKære Henriette, du ønskes alt godt. Du er allerede så godt på vej.
SvarSletDu må ikke have dårlig samvittighed over ikke at svare på kommentarer, det er i forvejen sjældent at en blog-ejer overkommer dette. Jeg har læst med af og til den seneste tid, men ikke haft ´hoved´ til kommentarer, det har jeg jo også lidt ´dårlig´ samvittighed over. Jeg har været heldig at klikke en flere af de gode dage, hvor du stortrives, og det er jeg så glad for.
Mange hilsener Hanne