16 juni 2013

Tre læs senere

 

 

 

Min husarrest, måtte for en kort stund afbrydes i går. Jeg fik nemlig den glade besked, at alt det affald forrige lejer efterlod sig i haven, ville blive fjernet og kørt væk. Eller jeg blev faktisk spurgt om det ville passe mig, at få det overstået lørdag og øh.. JA for fanden da.

IMG_3625

IMG_4542IMG_4543IMG_4544

Derfor så man mig forsøge at springe op af sofaen, forcere trappen til første og kaste mig i kluns, som er en haveentusiast værdig trods det, at jeg nærmest kravler rundt som en firsårig. “ Pokker tage mig om resten af det der skal med IKKE kommer det, fordi jeg endnu har til gode at samle det sammen “, tænker jeg. Området på den side af huset hvor hoveddøren befinder sig har været brugt som hundegård, og om det er dem eller beboerne, som har formået at sprede alskens skidt og l.. er jeg ligeglad med, men det skal bare ikke ligge i min have, så tre trillebører med rester efter flænsede puder, brædder, glasskår, uidentificérbare laser af klæde, plastikdimser, og en bunke af pudsklumper nåede jeg på kort tid at få fjernet. PHEW’’

 

IMG_4545

Foruden alt storskraldet har jeg samlet en bunke med jord, som er forurenet af skidt og rester af puds fra huset, og i dag er det hele bare fjernet. Jeg siger jer.. det hjalp helt enormt, og så betaler jeg gladeligt prisen i form af endnu mere ømme og sovende arme, hævede fødder og lidt hovedpine. Det går jo over, og SÅ kan jeg i stille og roligt  ( host host ) fortsætte min grunding af haven. HEP!

 

Efter at meterhøjt ukrudt også var fjernet, græsset grundigt slået, og regnen helt perfekt et par timer senere skyllede hele herligheden, ser det nu sådan ud:

IMG_4565

Brændestablen skal flyttes og anordningen forrest i billedet er en af de to vandopsamlingsløsninger jeg har stående. Har ikke råd endnu til en ordentligt regnvandstønde, hvilket er dødirriterende når nu man kan genbruge og derved spare penge på det der falder frit fra himlen. Nummer to Storm P står her:

IMG_4569

Jeg ønsker mig to styks tønder. Her er nemlig to steder, hvor der løber vand fra en miiiindre utæt tagrende, og DET kan jeg da ikke bare lade forsvinde ned i jorden. ( Reelt er der faktisk fire steder, men på de to andre pladser gider jeg altså ikke se på tønder, så det skal der gøres noget ved ). Det ene hul sørger jeg selv for med en supergod ide, og det andet må udlejer selv fikse. .

4 kommentarer:

  1. Hvor er det blevet pænt, Henriette. Kan godt forstå, at du ville af med alt det skrammel. Altid en lettelse at få ryddet op, ikke?! :-)

    SvarSlet
  2. Jo helt bestemt, og er det ikke vildt som man kan smide affald ud i sin egen have?? Det er mig en gåde altså.

    ;)

    SvarSlet
  3. Husets ejer må da være lykkelig for at du er flyttet ind - så pænt du gør alting..

    SvarSlet
  4. Hihi, det er de faktisk :) De har sagt at det er lang tid siden nogen har gjort noget som helst, så de er vist ret tilfredse..

    Tak og god dag :)

    SvarSlet