Uha jeg fik vist angrebet græsset lige voldsomt nok, eller.. i haven glemmer jeg tid og sted og min egen dårlige form

 

 

 

Det blæser en stiv østenpelikanvind hernede, så jeg er ikke så meget i haven som jeg gerne ville være. Omvendt får jeg så ufrivilligt slappet det af jeg trænger til, MEN.. i aftes da vinden løjede lidt af tog fanden ved mig, og jeg gik til angreb på græsset. Uha det hjælper at få det slået ned, men det taget tid og koster kræfter fordi jeg kun har min lille græsslåer. Den har jeg nu valgt helt bevidst for motionens skyld, men den er sgu ikke glad for de høje grønne strå, så derfor har jeg også købt en lille tingest, som flår det af så jeg kan afslutte med slåeren. Den blev simpelthen slidt op allerede efter den ene halve side af huset var taget. Sælger ku godt have fortalt at jeg ville få brug for ekstra line, især fordi jeg fortalte at hvad jeg skulle igang med..

Nå, men jeg giver jo ikke op, så maskinen og jeg begyndte fra en ende af i forhaven og på en time så det sådan ud:

Tålmodighed har jeg masser af når det handler om haven, så jeg er ikke slået ud, bare slået i sofaen for NOOOOJ, hvor jeg havde ondt da jeg stod op i morges. Arme, ryg og hænder var helt smadrede.  Har slet ikke kunnet skrive før nu, ejheller har jeg kunnet strikke eller bare løfte kaffekoppen, hvilket alt i alt er surt når man nu elsker alle tre dele hihi.

 

Tirsdag har derfor været en dag der gik sådan her:

I selskab med Dalby både på tv og i bøger. Forresten er billedet fra i går’s Frihus, men bøgerne læser jeg flittigt i. Og endnu mere forresten, har jeg i dag også lige høvlet lidt af min ene pegefinger, da jeg ville skære tomaterne over!  Så ja.. selv en kniv er for tung, når man har slået græs. Hmm…