02 august 2013

Når det ene ikke gør, så gør det andet..

 

 

 

IMG_0599

 

Fysisk reagerer jeg virkelig voldsomt på den seneste nyhed i mit liv, og meget mere voldsomt end jeg gør mentalt!  Jeg synes selv at det er overdrevet, men kan ikke rigtigt gøre andet end bare lade det ske, og vente på at det driver over igen. Og ja.. igen i går røg jeg en tur i æltemaskinen med alt, hvad dertil hører af smerter, kvalme og synsforstyrrelser. Kravlede rundt med lukkede øjne, hver gang jeg måtte på toilettet eller have lidt luft. Den rene ynk og hvis nogen ku se mig, ville de tro det var løgn.

 

Efter sådan en omgang siger det sig selv, at min krop har det som efter 12 runder i ringen, og det tager også lidt tid før giften er ude af systemet igen. So be it. Jeg bliver hvor jeg er, og bevæger mig mindst muligt for i varmen ikke at tricke endnu et anfald.

 

IMG_0601

 

Når alt det er sagt så handler det hele om, at jeg slet slet ikke endnu ( åbenbart! ) er så meget ovenpå, at jeg kan håndtere de store følelsesudsving på en fornuftig og rationel måde. Den lille mørke djævel på min skulder, borderlineren, han gør også sit effektive stykke arbejde rigtig godt. Netop han betyder at jeg ikke kan styre tingene. Han betyder at alt indeni mig bliver sort og umuligt at sortere i. Han ER i sandhed satan selv, og jeg hader ham af et godt hjerte.

 

HELDIGVIS.. går der jo længere og længere tid imellem de episoder, som får mig til at flippe på denne måde. Jeg ER også blevet ældre, hvilket helt reelt er blevet bevist videskabeligt får selve sygdommen borderline til at mildnes, og det kan jeg faktisk godt mærke, selvom det jo også skyldes at jeg simpelthen ikke socialiserer særligt meget. Borderline er nemlig en lidelse som i høj grad trickes af omgivelser og mennesker. Lidt noget skidt ik..

 

 

IMG_0484

Nå, men jeg må bare rejse mig og gå videre.

10 kommentarer:

  1. Tiden mildner heldigvis mange ting og sager og følelser..
    Og vær varsom i dag - de har lovet os 31 grader !!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Miri, det gør det heldigvis. Og jeg laver minus, for så høje grader er lige fem for meget til mig :)

      Slet
  2. Har du haft en snak med din (nye?) læge? Det kan godt ske, at du er 'en kender' på dette område, men alligevel, du skal have én at snakke med, måske en professionel ...
    Kærligst Sanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Han er på ferie lige nu, men det er et fornuftigt råd Sanne. Tak :)

      Slet
  3. Kære Henriette, jeg læser og følger med og føler med dig - og hvis jeg var af troende kaliber, ville jeg helt klart bede for dig.
    Jeg kan f.... godt forstå, du reagerer meget på din datters valg af ændret liv. Hun har næppe selv været i stand til helt at gennemskue, hvor stor en betydning hendes valg har for dem, der har elsket hende hele hendes liv.
    Den form for snæversynethed hører ungdommen til.
    Jeg ønsker og håber af hele mit hjerte, at tingene jævner sig hen ad vejen, og at dit nye liv igen bliver skønt!

    Borderlinedjævelen sætter sig godt og tungt på dine følelser i denne situation, og vil ikke rokkes på. Den er totalt uimodtagelig for fornuft.
    Jeg ville ellers godt være med til at jage den på porten med et par borgerlige ord -- så kunne den ved samme lejlighed tage min snert af uhyret med!
    Pøjpøj med dig, håber du snart kommer rigtig til overfladen igen.
    Hvor er det dejligt, at du bor i dit dejlige hus og at vi har fået rigtig sommer at nyde i år. Jeg er vild med dine billeder, især elsker jeg dine billeder med tåge og dis. De er utrolig smukke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og jeg er så glad for at du gør det Kragedame :) tak og jeg kommer da op igen, skal bare lige.. har lidt tid

      Det er så dejligt at mine billeder giver glæde til andre end mig selv.
      Knus

      Slet
  4. Kære skønneste Henriette :)
    Åhh... hvor jeg føler med dig.
    Jeg vil og kan bede for dig. Ligeledes vil jeg sende dig masser af kærlig energi at komme videre på. Betingelsesløs kærlighed som jager denne borderline på porten :)
    Men tænker også det ville være godt for dig at have en at tale med. Kan godt følge dig i dit valg i at "putte dig i din hule" men det ene behøver jo ikke udelukke det andet.
    Vær blid ved dig selv min ven.
    Ønsker det allerbedste for dig.
    Kæmpe kram fra mig ;o)

    Kærligst Annie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Annie, hvor er det sødt af dig, og send bare alt hvad du har på lager af energi og god karma hihi, jeg trænger lige nu.

      Du har helt ret og jeg skal nok komme op igen, og jeg må også få talt med nogen. Selvfølgelig.

      Kh Henriette :)

      Slet
  5. Jeg synes du takler din borderline fantastisk. Jeg tror, at man skal have lidelsen, for at kunne forstå hvordan det er, når følelserne rammer èn helt uden filter. Det er som at stå i en orkan og bare klamre sig til et eller andet indtil stormen tager af igen. Det er godt, at du drager omsorg for dig selv lige nu og så tager jeg hatten af for, at du aldrig giver andre skylden, når du går ned. Din indsigt er stor og det er din menneskelighed også :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh Helle, du rammer så præcist hvordan det er ;) Tusinde tak fordi du synes jeg klarer det godt, det hjælper at høre fra andre. Noget har jeg heldigvis også lært gennem årene, og nej.. man må kigge indad og på sig selv, før man kigger udad og bebrejder andre.


      Mange knus og tak igen.:)

      Slet