29 august 2013

Om at overholde en aftale, eller.. jeg tager afsted i gooood tid

 

 

 

IMG_6789

 

Senere i dag tager jeg afsted til en overnatning på sjælland. I morgen kl 09.00 dut, har jeg endeligt en tid til undersøgelse af fingre og hænder, men i tråd med min natur er jeg overdrevet bange for at komme for sent. Overdrevet bekymret for, om jeg nu får beregnet tiden korrekt, så jeg kan komme til hospitalet og få parkeret og komme fra p-plads til den rette indgang, inden jeg skal være på afdelingen. Ikke så meget af respekt for personalets tidsplaner, det indrømmer jeg gerne, men fordi jeg kommer så langvejs fra og har ventet så længe, at jeg ikke kan overskue at måtte køre den lange vej hjem igen, uden mere viden om smerterne.

 

Førhen var det bare noget jeg gjorde, og jeg har godtnok haft mange af den slags aftaler igenne årene, og for de fleste er det også bare et punkt på dagsordenen, bare ikke for mig. I dag. Som jeg fungerer nu.

 

SÅ altså.. jeg tager afsted i meeeeeget god tid. Første etape i dag, og den næste i morgen. Er jeg frisk nok i aften, kan det sgu være at jeg tager en prøvetur, så jeg ved på forhånd hvordan Roskilde hospital er indrettet, og hvordan det er med p-pladserne. Erfaringen fra Kbh er nemlig, at det kan være nærmest umuligt at få en plads i nogenlunde afstand, og jeg skal muligvis beregne gåtid ind også.

 

Små mennesker små problemer, store mennesker store problemer.. jeg ved det, men jeg lever jo også i en lille verden ik..

 

 

IMG_6849

Iøvrigt hedder det noget så fint som:

Nerveledningshastighedsundersøgelse, på neurofysiologisk laboratorium. SÅDAN!

 

Jeg har valgt IKKE, at læse op på det på nettet efter jeg fik klikket mig ind på en side, hvor der stod at det kunne handle om Sclerose. I den forbindelse blev der listet andre symptomer op, og der ku jeg selvfølgelig sætte hak ved mange af dem. Man kan hurtigt komme til at lide af alt muligt når man læser om sygdomme, så jeg vælger at tro det kun handler om det der syndrom vi tidligere har talt om herinde.

Karpaltunnelsyndrom. Også et fint ord ik.. :-)

6 kommentarer:

  1. Hej Henriette. Min datter har fået lavet den undersøgelse 2 gange. Den er ikke ubehagelig, siger hun.
    Kh Charlotte

    SvarSlet
  2. Min mand fik den undersøgelse hér i foråret, ikke noget at snakke om, ikke ubehagelig eller smertefuld eller noget.
    Han har karpaltunnelsyndrom og skal derfor opereres (kikkertoperation) d. 10/9. En anden jeg kender fik det også gjort, men på 'gammeldags' facon (åben operation) hun måtte arbejde efter 1 uge, så det er vist ikke så slemt :-)
    God tur. Sanne

    SvarSlet
  3. Det er en god ide at beregne ekstra tid til parkering i Roskilde (og parkering er vist for øvrigt et lige stort problem for elle mennesker). Sygehusets p-plads er altid fyldt, så man kan nemt komme til at skulle holde på omkringliggende villaveje.
    Held og lykke med turen og undersøgelsen. Jeg håber de kan hjælpe dig af med smerterne på den ene eller den anden måde.

    SvarSlet
  4. Karpaltunnelsyndrom er såmænd også træls! På godt jysk!
    Håber du får et resultat du kan bruge..Svar/behandling.... pøj-pøj!

    SvarSlet
  5. All the best! Og alt er relativt, men i det mindste er viden bedre end det modsatte, og god tid - I can relate :-) Knus

    SvarSlet
  6. Din alder taler for karpaltunnelsyndrom, ikke for sclerose. Bum!
    Pøjpøj og held og lykke med undersøgelsen.
    Kram og kærlig hilsen fra Kragelund

    SvarSlet