09 september 2013

Haveglæde i septemberregn

 

 

IMG_1752

Fra dagens begyndelse har jeg været i haven. Både min egen og i Viola’s. Der er blevet klippet døde blomsterhoveder af hos hende, og hos mig har jeg fået beskåret piletræerne ud mod markerne. Nu ligger der en herlig bunke og venter på, at jeg igen er tør nok til at kunne tage et par timer derude. De skal lige ha fjernet alle bladene, og når det er gjort er de klar til at få en fremtid som flettet hegn. Måske..

 

Jeg er lidt i tvivl om hvor meget energi, og hvor mange planer jeg skal lægge i havens fremtid, men uanset hvad og hvordan kan jeg ikke holde mig derude fra. Det giver mig så meget ro og nydelse i al slags vejr, så tiden derude er ikke spildt synes jeg.

 

Nu er jeg i sofaen. Der er ild i ovnen, kaffe og strik ved siden af mig, så resten af dagen kommer til at være hyggelig og rar. Jeg holder vildt meget at lyden af regn udenfor, og hernede kan jeg virkelig høre det. Der er ingen trafik til at forstyrre lyden af drip og dryp. Ahhhhh

IMG_1755

6 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare hyggeligt ud, og hvor har du fået indrettet dig godt. Din flytning er gået over al forventning, og sikken en dejlig sommer du har haft på dit nye sted.

    Når du gentagende skriver, at du ikke ved, om du kan blive på stedet, er det svært at hitte ud af, hvad problemet faktisk er.
    ER der svamp i huset, og hvad sagde den sagkyndige. Bliver vindue og tagrender lavet etc.

    Hvad, helt konkret, er det, som er grunden til, at du muligvis ikke kan blive?

    Hilsen Mette.

    SvarSlet
  2. Bilka sælger 8 poser briketter for 99,- kr lige nu - men du har vel monsterlangt at køre til en Bilka :-(

    Uh, hvor jeg håber for dig at tingene falder på plads, så du kan blive. Det fortjener du, med al den glæde du har af at bo i dit lille hus på landet.

    SvarSlet
  3. Som Mette rigtignok skriver at det er svært at vide om problemet er det ene eller det andet.
    En ide vil måske være at du laver digselv en liste over hvad du VIRKELIG ønsker og hvad VIRKELIGHEDEN er - og er det noget du skal vente på eller kan ting laves her og nu. Der er mange ting som vi læsere af din blog (bog) så gerne vil hjælpe dig med. Er det VIRKELIGHED at du har brug for hjælp? (nej jeg tvivler ikke da vi ALLE kan bruge hjælp ind i mellem) men virkelighed for DIG?
    Du SKAL huske at leve også som du viser nu på disse billeder og det du har talt om UDEN dårlig samvittighed og UDEN at skulle stå til REGNSKAB for nogen overhovedet.
    Du må bruge den hjælp som du får som en gave og når man får en gave, må man bruge den som man ønsker, og ikke fordi ANDRE skal blande sig eller ligefrem fortælle dig hvad, hvor, og hvorledes, ikke sandt? Du er et voksen menneske og har det ansvar at leve som det menneske du er.
    (Det var lige et sidespor) Det er op til dig selv at organisere som du ønsker ;) - Men kunne være en god ide så du har et overblik over hvad der virkelig skal til.
    Med venlig hilsen
    Mariane

    SvarSlet
  4. Hej Henriette. Jeg håber, du vil svare på, helt konkret, hvad grunden (eller grundene) er til, du muligvis ikke kan blive? Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Godmorgen Mette:-)

      Lige nu er mit hoved gået helt i sort! Jeg synes ikke rigtig jeg kan formulere mig, men jeg vil prøve.. Jeg vil og kan blive her, men jeg er i vildrede over det her med øjne og min teori om skimmelsvamp. Har fået så meget info om både det ene og det andet, at jeg er helt forvirret og når jeg bliver det, går min forstand i sort. Jeg kan intet koncentrere mig om, ingenting beslutte eller handle på, men nu har jeg i første omgang tid ved lægen d. 17, og der vil jeg bede om henvisning til distrikspsyk.

      I dag vil jeg igen prøve at komme igennem til den anden læge som laver priktest.

      Det er hvad jeg lige nu kan formulere, og så håber jeg det er ok Mette?


      Kærlig hilsen
      Henriette :)

      Slet
  5. Godmorgen Henriette. Ingen grund til at gå i sort. Priktesten vil sikkert vise, at du ikke kan tåle skimmelsvamp, det vil den sikkert vise hos de fleste. Spørgsmålet er, hvor meget skimmelsvamp der er, hvor du bor. De mangler som udlejer har lovet at ordne, kan let give skimmelsvamp. Spørgsmålet er så. hvornår han går i gang med det. Det må være det, der er det springende punkt, og ham, du skal have fat på, og klar besked fra. Underforstået, hvis han ikke udbedrer manglerne snarest, (vindue, tagrende, gulv), bliver du nødt til at flytte. I mellemtiden må der anskaffes en affugter, (leje, låne, købe). I mit univers er der mere vigtigt hurtigst at få en hel reel samtale med udlejer, end det er med distritkspsyk. Distriktpsykiarien er også en god ide, og noget du kan have løbende i baggrunden - men samtalen med udlejer er helt håndgribelig, det der står lige for, som kræver aktion fra dig her og nu mht at kontakte udlejer og få en aftale med ham. Om du så skal kravle (smiler). Kærlig hilsen Mette.
    .
    http://www.youtube.com/watch?v=m6IuXzTHGAc

    SvarSlet