Jeg tror sgu jeg graver et hul.. eller, kan I holde til mere af det svære liv?

 

 

Jeg selv er nemlig langt forbi det punkt, hvor jeg synes det er sjovt. Eller hvor jeg synes jeg har kræfter til at bestige flere bjerge. Desværre tyder planeternes position i forhold til månen på, at jeg ikke kan blive her i huset…

 

I kan sikkert godt forstå, at jeg lige nu er træt og ikke helt kan finde det der skal til for, at jeg kan skrive en grundig og lang udredning, så jeg bruger stikordsmetoden i dag.

 

 

Noget tyder på at der er svamp i huset.

Allergien, at mit tøj lugter og at bla bestikket i min skuffe også lugter fælt, er en af grundende til min mistanke.

En anden er det aldrig tørre badeværelse, og det som vokser på vinduerne på første sal. Og eksemen omkring munden og på armene

Jeg HAR grebet knoglen og rakt ud efter hjælp ( igen .. SUK!) fra Bettina, som er  en yderst handlekraftig og løsningsorienteret dame ( og blogger og strikkeveninde).

Jeg kan nemlig ikke selv. Min hjerne er gået helt i baglås.

Den halve landsby her er også på sagen, fordi rygter heldigvis løber hurtigt hernede.

Naboen har på sin gård plads nok til, at jeg kan leje et par værelser og på den måde blive lige her, men da vi begge er pensionister OG hendes voksne søn også bor der, er den løsning desværre nok dødfødt fra starten. Vi ville begge få beskåret vores pension..

Kommunen bliver kontaktet af sød effektiv veninde.

OG… jeg har tudet øjnene ud af hovedet hele søndagen.

Meget har jeg været realistisk omkring, og historien om brænde og opvarmning gider jeg slet ikke bruge mere tid på, men den her har jeg sgu ikke lige set komme.

Jeg har været kampklar til både maling indedøre, småreperationer og så den store genopbygning af haven. Jeg har været fløjtende over de manglende gulve og syge vinduer, men igen… det her kan jeg ikke hamle op med.

 

 

Tilbage står jeg, kvinden som under ingen omstændigheder og vigtigst af alt, har økonomi til at tage konsekvensen. Kræfterne ku jeg muligvis nok finde, da jeg ikke har problemer med at forholde mig til, at mit helbred kommer før bekvemmelighed, men det værste af det værste er og bliver, at jeg ikke kan OVERSKUE det. I bloggens historie, hvor mange gange er det så lige at jeg har skrevet netop de ord efterhånden.. Det aner jeg simpelthen ikke, men ingen vil vel bebrejde mig at jeg skriver dem igen

 

Jeg kan edder pokker satme fanden prut og grønkål ikke overskue det.

 

Mandag bliver derfor ALT lagt i en kasse, og jeg åbner den først igen når jeg er kommet mig lidt over det. Regninger, indkøb, udflugten efter brombær, rengøring, og ja.. bloggen får lov at passe sig selv lidt nu. Jeg må have tankerne på plads og ro i kroppen. Fredagens hospitalsbesøg bliver her bare lige omtalt kort, men det gik super godt. Hurtig ekspedering, flinkt personale, jeg bliver indkaldt, og så operation på enten Næstved eller Køge sygehus. Der var kun to ting at hæfte sig ved sagde damen, først at min hånd virkelig er hårdt ramtog dernæst, at jeg må være den mest stædige kamel, for jeg burde ikke kunne strikke overhovedet, men som jeg forklarede hende, så er den eneste smerte jeg ikke kan fungere med migrænen. DEN lægger mig ned. Et hold i ryggen ville naturligvis gøre det samme, men man kan godt strikke på langs. Så ja jeg strikker, men jeg holder også mega mange pauser og ryster både hånd og arm i eet væk.  Venstre hånd skal iøvrigt igennem samme omgang om et halvt års tid.

 

 

 

See you later…