16 september 2013

Mandagmorgen, og jeg har allerede konstateret..

 

 

 

.. om jeg vil indse det eller ej, så ER der noget galt med huset.

IMG_7209

ALT, og jeg mener virkelig ALT, hvad jeg har bragt med mig ud derfra i går, stinker simpelthen så gyseligt at mug/jordslåethed, at det ikke er til at holde ud. Ganske enkelt.

 

Lige fra de baljer jeg har mit tøj og garn i, til computer og hud og hår. Det nyvaskede tøj jeg snuppede med fra tørrestativet i haven. Overtøj, undertøj, støvler, en brugt nettopose og, ja selv brillerne har den her vamle lugt af sur jord, eller gammelt sommerhus. Det er helt vildt. Så vildt faktisk, at det rum jeg har sat mine ting i, også hurtigt kom til at lugte. Det sjove er, at selve strikkegarnet ikke lugter ligeså slemt! Der skønne lille hus, med den for mig uvurderlige udsigt, fejler et eller andet.

 

Nå, men det gør min virkelighed noget anderledes, end jeg lige har troet den var indtil for kort tid siden. Voldsomme tanker om, hvorvidt jeg skal til at kassere både møbler og andre større ting til, HVAD jeg rent praktisk gør ved det vælter rundt i et muntert mylder i hovedet. 

 

Helt konkret har jeg det her at forholde mig til:

 

Jeg holder allerede så meget af omgivelserne, som alle vist godt er klar over, at selve tanken om at måtte forlade lige det sted er virkelig nederen, for nu at bruge ungernes sprog.

Omvendt er jeg nødt til at være realistisk og praktisk.

Økonomien har det sidste ord i første omgang.

Jeg HAR fået tilbudt husly, hvilket er super heldigt og dejligt, MEN…

.. det er mildest talt IKKE langt ude på landet. Det ligner, men det er det ikke.

 

Hvad gør en klog, økonomisk presset og stilhedshungrende quinde så? Hvad vægter mest lige nu og her?

 

Sindets behov for ro og lange vidder, eller helbreddet som på den anden side også har noget at sige, for at sindet fungerer?

 

På den negative side står, at jeg bare er SÅ ked af skulle flytte endnu en gang.

Det virker også nærmest forrykt i min situation, først at flytte den ene vej for så allerede efter fire-fem mdr, at flytte den stik modsatte vej igen.

Det nager mig, at der er brugt en mindre formue af mine forældres gave, på at installere parabol og vaskemaskine, måske helt forgæves.

Min lykke ved at kunne gå direkte ud i en helt stille verden, vil være et minde blot

Jeg får virkelig svært ved at omstille mig endnu engang mentalt på, at skulle bo et nyt sted, MEN..

 

.. på den positive side er så, at jeg kommer ud af et usundt hus.

At jeg ikke skal spekulere på det store verdensdillema omkring varme/vinter/penge

At haven reelt er for stor til mig, og en mindre kan give samme glæde

Jeg vil også få min familie og mine veninder lidt tættere på igen

Kløe og ubehag vil forsvinde

og ja.. lige nu kan jeg så ikke finde på mere, hvilket betyder at den står 5-5 til Lolland, Alsøvej versus Sjællands Odde kanten

 

 

Jeg ved sgu ikke..

 

Det har vist sig, at jeg er god til at finde de små glæder i tilværelsen. Jeg ved også, at jeg har brug for at der er ro i mit liv, og det er der lige pludselig ikke så meget af med de spekulationer jeg har haft, og har fået i august og sept. Jeg har haft de tre mest sammenhængende lykkelige og glædesfyldte måneder i år og på landet, siden 2009, men lykken kan sjældent bevares som konstant, hvilket jeg hele tiden har været bevidst om, så skal min sjælefred og lykke nu til at findes et nyt sted?

 

For hver gang jeg har måttet pakke mig selv og livet sammen for at flytte til et nyt sted, har jeg smidt lidt flere af mine ejendele ud. Denne gang kan det ende med at jeg kommer til at kun at beholde det løse. Tøj ( som kan vaskes ), garn ( ligeså ), køkkenting ( ditto der) og havegrej, bøger ( hvis de altså kan reddes) og håndarbejdsgrej. Min seng.. som var det eneste nye møbel efter krisecenteret, aner jeg ikke om der kan gøres noget ved, for den står i netop det rum hvor problemet er størst og værst.

 

 

Som I kan se er der meget at overveje og tænke på, mange ting at tage hensyn til, og beslutninger jeg er nødt til at tage. Om jeg vil det eller ej.. Men i dag mandag gør jeg ingenting. Intet andet end at sove og vaske tøj tror jeg, og så må jeg tage den derfra videre i morgen. Og i overmorgen. Og dagen derefter. Osv..

IMG_7229

75 kommentarer:

  1. Hej Henriette! Det er altså bare for synd, det der. Har næsten ikke ord! Kan igen ikke forstå, at nogen kan leje så dårlig en bolig ud!! Og slippe godt fra det. Lyder som om, at huset er uegnet til mennesker. ØV! Har du ingen mulighed for hjælp og erstatning, af ødelagte ting OG HELBRED. STORT kram fra Vibeke. <3

    SvarSlet
  2. Sikke noget....Hvad siger udlejer ? Hvad med LLO har du snakket med dem. Jeg ved godt man skal være medlem men jeg har altså fået gode råd på et tidspunkt uden at være medlem. De sagde faktisk at det ikke kunne betale sig at melde mig ind for de kunne ikke hjælpe i mit tilfælde

    SvarSlet
  3. Hej Henriette.
    Det gør så ondt på dine vegne. Det har været en fryd at følge dig på landet, hvor du har blomstret sammen med din have.
    Men det er dit fysiske helbred der vejer tungest denne gang, for uden det er intet andet godt.
    Knuss og tanker

    SvarSlet
  4. Når det virkelig gælder Henriette, er din styrke netop, at du er så god til at analysere tingene. Du er også ekstremt god til at se de smukke, dejlige ting, der også er i dit liv og omgivelser. De evner tager du med dig, uanset hvor du bor. Om du har en altan, en stor have eller en mindre - du finder det positive. Dit urolige sind flytter også altid med dig, derfor tror jeg, at det er vigtigt at dine rammer er trygge og ikke giver anledning til store bekymringer. Hvis du har mulighed for at beholde bilen, kan du altid køre ud i naturen og nyde stilheden - tage tæpper og kaffe med og give dig selv nogle timers ro og nærvær.
    Vinteren på Lolland er ikke altid rosenrød og slet ikke i et koldt hus med fugtproblemer. Jeg tvivler på, at alle dine ting er ødelagt. Mon ikke de kan reddes et tørt sted?
    Det er dejligt at høre, at du ikke står helt husvild og alene.
    Jeg ønsker dig alt det bedste, for det fortjener du, seje kvinde:)

    Kærlig hilsen Helle.

    SvarSlet
  5. Slå koldt vand i blodet mht. dine ting. Jeg tror altså ikke at de er ødelagt bare fordi de lugter jordslået nu, hvis du kommer i et andet tørt og varmt hus, vil de jo tørre ordentligt op og lugten vil forsvinde. Med mindre at dine møbler er blevet sorte (af mug mm) er de ikke ødelagt. Skulle der være noget f.eks. bag på reoler eller skabe, kan det vaskes af med rodalon, og så er den ged bareberet :o)
    Kærligst Sanne

    SvarSlet
  6. Jeg fik altså lige en tanke: jeg håber ikke, at det er ham den bedrevidende brændemand, der hjælper dig med bolig, for så kan du nemt komme både praktisk og følelsesmæssigt til skade.

    SvarSlet
  7. Mht bøger så er jeg rimelig sikker på at evt. Skimmelsporer kan støvsuges væk:-) og som der er skrevet så er rodalon effektivt til afvaskning, det anvendes også af de professionelle afrensere

    SvarSlet
  8. Jeg kan næsten ikke bære det. Jeg håber, du rådfører dig med sagkundskab, INDEN du gør noget drastisk i forhold til hus og ting og sager. Håber også du prøver at tale med udlejer. Det kan jo være, de er indstillet på at gøre noget ved problemet. Flytter nogen andre ind, risikerer de jo det samme.

    SvarSlet
  9. Det gør mig bare så ondt at læse dette, selvom jeg jo nok havde ventet det lidt:(

    Jeg ved jo netop, hvor hårdt det er for os BPD´ere at skulle rykke op med rode og igen at skulle finde sig til rette i en base.. Og især hvis det ikke er en selvvalgt en af slagsen, men dén som er blevet valgt for os

    For første gang siden jeg flyttede hjemmefra i sin tid, så føler jeg endelig, at jeg bor det rette sted! Det er slet ikke perfekt til mig, men jeg føler mig HJEMME! Og bortset fra, at der ikke er helt plads og lys nok, så er min lejlighed god for mig, og jeg har ikke den samme udlængsel som ellers

    Dén følelse håber jeg, at du får med dit næste hjem: At selvom det ikke var selvvalgt, så er det velvalgt

    Jeg sender dig alt det bedste - Både af tanker, håb og tilbuddet om et lyttende øre

    SvarSlet
  10. Det kan være du skal få din udlejer til at lægge noget spærrer mellem gulvet og det træ han har lagt på det kan være det er lugten fra under soklen der trænger op og det er ikke den store udgift for udlejeren. Det var noget jeg så på tv..

    SvarSlet
  11. Kære Henriette, flyt hurtigst muligt, udlejer ved dette, og kunne have ordnet det inden du kom. Dine møbler er ikke ødelagte for evigt, det er rigtigt som nogle skriver, de kan reddes, det ville også være godt med, at de stod i et rum med en affugter, bare sådan en man kan købe i et byggemarked, vi har en, men det er forlangt at transportere den. Vh Lykke

    SvarSlet
  12. Jeg glemte lige, kan du huske at jeg skrev, at tagrenderne skulle ordnes, og når udlejer ikke har gjort det, er han ikke interesseret i at forbedre noget.

    SvarSlet
  13. Kære Henriette
    I fortsættelse af Garnløkkens ovennævnte indlæg: Var der ikke også noget med vinduer, der ikke er i orden og afløb i badeværelse? It adds up, synes jeg , så jeg tror som Hanne, at det ville være en god idé at få en snak med LLO. Det kunne jo tænkes, at huset er i en sådan stand, at det slet ikke er lovligt at leje det ud??? Og under alle omstændigheder er det da noget underligt noget, at han ikke har taget skridt til at få manglerne ordnet, inden efterår og vinter sætter ind. Desværre er der mange plattenslagere derude for nu at bruge en nogenlunde pæn betegnelse.
    Og hvis der nu bliver en anden gang, jeg mener, hvis du skal flytte igen, igen (hvad Gud forbyde) vil det nok vær en god idé at holde sig for øje, at man får, hvad man betaler for. Hvis jeg husker rigtigt, har du nævnt en husleje på 3000 kr, og det er altså helt vildt lidt for et helt hus med have. Jeg tror næsten ikke engang, at det rækker til en toværelses lejlighed i rimelig stand nogen steder i landet.
    Atter engang: Du må have professionnel hjælp, Henriette. Er der ikke en arkitetkt i din omgangskreds, som du kan stole på, og som kan hjælpe dig enten med at gå huset igennem eller med at finde noget nyt? En sådan hjælper ville måske blive glad for fx en helt speciel håndstrikket sweater til gengæld for sind indsats sådan som min nabo, jeg fortalte om for nylig? Da jeg for en lille snes år siden købte et sommerhus og fik det lavet om til helårsbeboelse efter kommunens anvisninger, hyrede jeg en arkitet til at stå i spidsen for det. Det var håndværkerne ret fornærmede over, men hvis jeg ikke havde gjort det, havde jeg været ilde stedt. Da byggeriet var færdigt, fik jeg et par alt for store regninger ift det udførte arbejder - den ene fra en bekendt, som var svær at danse med. Min arkitekt fik ham imidlertidin ned på jorden, og jeg slap for at skændes med bekendten.
    Det gør mig ondt for dig, at du skal have så meget at slås med. Man skulle tro, at du havde fået rigelig modgang så vidt.
    Mkh
    Jytte Due








    SvarSlet
  14. Kære Henriette.
    Hvor er det dejligt, at du så hurtigt har fundet en sikker forklaring på årsagen på dine problemer. Det gør den næste beslutning, at flytte, lettere.
    Når huset efter den varmeste, tørreste sommer i flere år kan få dine ejendele til at lugte så slemt tær jeg slet ikke tænke på hvad en sur gang vinterkulde kan bringe med sig.
    At gøre det hus beboeligt lyder ikke realistisk. Det lyder som om der er mange 'spændende' livsformer i det hus, og sådan nogle er sjældent lette (eller billige) at gøre noget effektivt ved.

    Din læge bør anmelde huset til kommunen, på mistanke om at det er sundhedsskadeligt at lade mennesker bo i. Tænk hvis det efter dig bliver lejet ud til en børnefamilie.

    Jeg tror også, jeg ville kontakte LLO, for at høre hvordan du er stillet.

    Du er noget af en tumling, søde Henriette. Selv når du vælter allermest tilter du alligevel op med en hel masse kampgejst og går i flæsket på det hele.

    SvarSlet
  15. "En sikker ny forklaring"????? Der er så vidt jeg kan forstå ikke lavet hverken den ene eller anden undersøgelse - skimmelsvamp såvel som allergi, der er ikke udbedret nogle af de ting, der måske kan været grunden til fugt, som får tøjet til at lugte. - Hvor er det lige, at den sikre forklaring så er? Ja undskyld men jeg ser den overhovedet ikke! - Måske det blot er et problem, der kan løses ved en ikke ret stor indsats....? Hvem ved, før der er en kyndig, der har vurderet tingene? Møbler med mere, mener jeg nu heller ikke, kan have taget skade af nogle måneder i et evt. fugtigt hus - OG mon ikke der, hvis det viser sig, at huset er ubeboeligt, findes ANDRE huse/lejligheder til leje på de kanter, så det ikke bliver en økonomisk udgift, der slet ikke er til at overskue, at flytte? - endda måske der findes et sted, der har en meget mindre have, hvis det er DEN, der pludselig er blevet uoverskuelig? Skulle da være mærkeligt andet. Endnu en gang - tag det nu roligt i stedet for alle de kaos teorier - som flere herinde er med til at fremme!

    SvarSlet
  16. Ja jeg mangler også svar på:

    1. Er udlejer kontaktet?
    2. Hvad gør han ved de problemer der er i huset, ude og inde?

    SvarSlet
  17. Jeg mangler også svar på.......
    Hvad er det lige du bilder dig ind!
    Du kan ikke kræve noget som helst,
    tror egentlig at Henriette er bedre tjent
    uden dine negative kommentar, som jo
    ikke kun er i denne tråd!

    Kære Henriette, held og lykke!
    Mange tanker Pernille J

    SvarSlet
  18. Undskyld, men en formulering der hedder "ja jeg mangler også svar på" er da overhovedet ikke noget krav fra den anonyme. Jeg ser det, som en person, der gerne vil have nogle facts, for at kunne se objektivt på tingene...og måske skrive en kommentar, der kunne være hjælpsom - hvorfor ellers skrive herinde? Men den sag ser vi åbenbart helt forskelligt på, kan jeg se. Det er i øvrigt mig der har skrevet den første anonyme kommentar - blot lige så du ikke angriber anonyme nr. 2 endnu mere! Det, at man er anonym, er ikke ensbetydende med, at man er en "fjende"! - det er ofte bare lettest at kommentere som anonym...

    SvarSlet
  19. Man kunne måske tro, at det er mig, der har skrvevet de sidste 2 indlæg, det er det ikke, jeg kender ikke forfatteren Jeg skrev tidligere, at vigtigst af alt var hurtigst muligt at få en samtale med udlejer, så det var helt på det rene, hvad han vil gøre, så du kan blive. Jeg kan forstå, du har besluttet dig til at fytte under alle omstændigheder, uden overhovedet noget er blevet undersøgt.
    Der er vel det, du allerede har nævnt, galt med huset, at der mangler vindue og tagrender, og en affugter til at udbøde den fugt, der her i det regnvåde efterår har dannet sig. Det behøver ikke at være nogen større historie at få udbedret, og må være i udlejers egen interesse at få ordnet.
    Det lyder endnu mere farligt med flytning til Sjællands Oddekanten, var det ikke der, den skrækkelige skovejer boede.
    Det er også mit indtryk, at flere her inde tilskynder kaotiske beslutninger, og helt ærlig har jeg ikke set noget, som for mig ser ud til at være et uoverskueligt problem mht at få manglerne i huset udbedret. Hilsner fra Mette.

    SvarSlet
  20. Hej Henriette. Du skal kontakte Huslejenævnet i din kommune og bede om råd og vejledning. Huslejenævnet kan pålægge din udlejer at udbedre boligen, og udlejer har pligt til at genhuse dig, medens det står på. Hvad står der i din lejekontrakt mht. til stand ved indflytningen, og hvad er der aftalt? Jeg tror ikke, det koster noget at få Huslejenævnet til at se på din sag. Held og lykke.
    Bodil

    SvarSlet
  21. Har lige tjekket Lollands kommune mht. Huslejenævnet og tager min antagelse om gratis vejledning i mig igen. Det koster kr. 139,00, og henvendelsen skal være skriftlig vedlagt kopi af lejekontrakten. Håber virkelig, at du orker dette.
    Mange hilsener Bodil

    SvarSlet
  22. Jeg vil lige tilføje, jeg bor også ude på landet, og her får man en bolig til 3000,00 kr hvor tingene er i orden. Og nogle koster 2700,00 kr. Vh Lykke

    SvarSlet
  23. Udlejer er stadig den første, der skal kontaktes. Ud fra hvad han svarer, kan der handles videre. Læser han ikke med her. Det ville virkelig være godt med et svar fra ham. Han er den, der kan udbedre fugtproblem, hvis du er interesseret i at blive.
    Det kræver blot lidt målrettet handling. Som allerede skrevet, der behøver ikke være noget stort problem, med mindre man her og nu vælger den umiddelbare letteste løsning, der på længere sigt kan blive den mest komplicerede. Det kræver langt mindre energi at tage fat på fugtproblem med udlejer, end hvad en ny flytning vil kræve. Udlejer er vel et menneske, som er til at tale med og få et svar fra.
    Opvarmning koster noget, lige meget hvor man bor. At haven viser sig at være for stor, og at kommer tættere på familie og veninder kan ikke udlejer, huslejenævn, kommune eller nogen anden instans gøre noget for.
    Hvis udlejer udbedrer manglerne, er det ikke en sag for nogen offentlig instans at tage sig af. Det første, der må gøres, er at tale med udlejer, med formål at få ham til at gå i gang med udbedring nu, med mindre lysten til at flytte er størst. Der er mange ubesvarede spørgsmål. En affugter ville besvare nogle håndgribelige spørgsmål, f eks hvor meget fugt drejer det sig om. Svamp, som først blev nævnt, tales der ikke mere om, så jeg går ud fra, det ikke var tilfældet. Det er ihvertfald noget, en fagmand let har kunne afgøre.
    Genhusning, og at møbler og bøger er ødelagt er at være noget for dramatisk. Når husskaderne er udbedret, kan lugten af mug let fjernes ved almindelig husopvarming og regelmæssig udluftning. På samme måde som katteallergi handler om mange gange støvsugning efter katte er ude af huset.
    Jeg forstår ikke jer, der straks fra første omtale af allergi i huset (efter kattene), før det blev problemet ikke nævnt, straks skal sende Henriette over hals og hoved ud i en ny kompliceret flytning uden først at forsøge at løse problemerne på stedet. Spørgsmålet som anonym stiller, om der er talt med udlejer, er et godt spørgsmål først og fremmest at stille, det kan jeg ikke noget negativt i.
    Udlejer behøver ikke være en skurk, som nogle straks skal have ham udråbt til. Han kan bare være noget sløv i optrækket og en ellers udmærket fyr til handling, efter han hører om fugtproblemerne på grund af de manglende udbedringer. Det kan der ikke vides noget om, så længe han ikke er kontaktet til en samtale med reelt svar. Eller det er han måske, og hvad svarede han så? Som allerede sagt, godt første spørgsmål, hvis man føler for at prøve at forstå problemets eventuelt mulige omfang og løsning.
    Min personlige mening er ind til videre, at problemets løsning ikke absolut behøver være så omfattende, stressende og krævende, som en ny flytning vil blive. Med mindre altså, der er så absolut dejligt og bedre det nye sted, at det bare er det helt rigtige og der ikke er grund til at bruge nogen energi overhovedet på at få tingene ordnet, hvor man allerede bor, eller få et klart svar, fra udlejer, på, om manglerne vil blive ordnet nu. Jeg føler, jeg bliver ved med at skrive det samme, nu lover jeg, jeg ikke skriver det mere. Gad vide hvordan man sletter :-). Hilsen Mette.

    SvarSlet
  24. Jeg kan godt forstå dig, Mette, jeg sidder med de samme tanker og synes heller ikke, at der er fulgt op på, om udlejer overhovedet er sat ind i problematikken omkring huset og de ting, der skal laves der? Det bliver jo efterhånden ET stort gætværk for os, der kommenterer her, følger med og deltager fuldt og helt i, hvordan det skal gå Henriette :)
    Så derfor Henriette: Vil du ikke nok være sød at give os besked, om du har talt med udlejer eller om du i virkeligheden bare vil væk fra huset nu og starte forfra et nyt sted? Det er ikke helt til at finde ud af, og vi kan selvfølgelig ikke 'kræve', at du svarer os, men da dette er en blog, hvor du lægger rigtig meget personligt ud, så kan vi ikke undgå at involvere os :)
    Håber du får sovet godt i nat og vågner tirsdag med nye ideer og et bedre overblik over din situation.

    SvarSlet
  25. SÅ præcist og klart formuleret Mette :-) igen igen.

    SvarSlet
  26. Sikke en træls situation at stå i. Forstår godt du er frustreret men tænker alligevel at det er noget som du måske skulle have undersøgt mere indgående før I indgik kontrakten. For lige nu står du jo ikke i en særlig gunstig position.

    Hvad siger udlejer til at du på et tidspunkt overvejede slet ikke at varme huset op til vinter fordi du ikke havde styr på indkøb af brænde? Det er jo slet ikke sundt for et hus med tendens til fugt slet ikke at blive varmet op...

    Jeg håber I sammen kan finde en løsning for afhængig af hvor lang opsigelse du har kan du jo "risikere" at skulle blive i huset 3½ måned frem (eller have dobbelt husleje i en periode) - hvis du ikke har råd til brænde er det jo ikke en løsning uanset hvilken af de to "onder" du vælger.

    Uanset hvad du ender med ønsker jeg alt godt for dig. Men jeg håber at hvis du skal flytte at du får undersøgt grundigt om huset er et sundt hus. Måske kan du også flytte billigere end sidst hvor det var professionelle og bede venner og familie hjælpe dig. Sådan er jeg altid flyttet selv - det er meget billigere og ikke så uoverskueligt hvis I er en håndfuld hjælpere. Det kunne måske også hjælpe dig økonomisk for uanset er det jo dyrt at flytte...

    SvarSlet
  27. Aner ikke hvad en flytning koster? - men mon ikke det overstiger en hel vinters forbrug af leveret tørt brænde lige til at putte i ovnen? Der kunne nok også blive til en lille elektrisk radiators non stop varme på badeværelset vinteren igennem? (Forudsat at udlejer er samarbejdsvillig. Vindue er lovet, og tagrender koster ikke alverden). Hilsen til alle, Mette.

    SvarSlet
  28. http://www.wupti.com/Produkter/Bolig-Fritid/Klima/MRD10/Woods-MRD10-affugter.html

    SvarSlet
  29. Sidste "anonym" (12:38) er "Mette". Jeg ville bare sige, at pengene til en affugter ville være givet godt ud, da det ville nedbringe varmeforbruget og skabe sundere klima i huset, også til husets bedste, indtil luftfugtighed indendøre igen er acceptabel. (Altså med en samarbejdsvillig udlejer).
    Kan der ikke lånes en affugter, for en tid, et sted?

    SvarSlet
  30. .... og så til allersidst: du må være forberedt på, når du kommer tilbage til huset efter din udflugt, så er det endnu værre, efter huset har stået uopvarmet og uudluftet en tid. Det er der ikke noget mystisk i. Slut, slut :-) M.

    SvarSlet
  31. Og det var vel lige præcis derfor, kommunen ikke var overivrig efter at hjælpe dig økonomisk med den flytning i sin tid. Det siger jeg ikke for at være bagklog, men fordi jeg faktisk også sagde det dengang. Jeg holder meget af Lolland, men det er jo ikke af filantropiske grunde, det er så billigt at leje gamle huse dernede. Når man underskriver lejekontrakten, er der sjældent nogen, der fortæller, at man til gengæld skal bruge 200% af den lave leje på at varme en forsømt knaldhytte op!

    Du har haft en dejlig sommer dernede, og det kan ingen tage fra dig. Det er ingen skam at tage fejl, men en skam ikke at erkende det og tage konsekvensen, Henriette. Hvor du mere konkret skal bo, skal jeg ikke kloge mig på, men nok tættere på din familie. Og i noget fornuftigt byggeri, hvor lejen nok er højere, men du til gengæld har en radiator, du kan skrue op for, når det regner og rusker udenfor. Til sammenligning bor jeg i privat udlejningsbyggeri i Horsens midtby. Termoruder og fjernvarme. 80 kvadratmeter (faktisk for meget plads til en, men ham jeg delte kvadratmetrene med, døde). Jeg giver lige godt 5.000 om måneden inkl. á conto varme - og får 1.100 i boligsikring. Og så har jeg en lille, billig kolonihave i cykelafstand.

    SvarSlet
  32. Jeg må give Fr. Møller ret - har du ikke pengene til at opvarme huset ordentligt, vil det fornuftigste være at kaste håndklædet i ringen allerede nu.

    Det huset mangler er opvarmning og denne koster umiddelbart mere, end de fleste regner med. Du har ikke så meget som råd til at tænke på at sætte en affugter i stikkontakten - en sådan kan koste tusindvis af kroner på din elregning, og de penge har du ikke.

    Som jeg skrev til dig i en mail, jeg sendte, da du inviterede til strikkeklub, så kender jeg selv de problemstillinger, du tumler med. Jeg havde også en hård start på Lolland, blev ramt af depression og sad alene tilbage med alt for mange udgifter. Jeg har også siddet en vinter i er hus uden varme og det kan du ikke, Henriette! For hvor mine økonomiske problemer var af midlertidig karakter, så er dine livsomstændigheder permanente.
    Jeg tilbød i mailen at hjælpe, hvis du havde brug for at trække på mine erfaringer. Du har ikke svaret og det er su helt i din gode ret til. Ingen andre end du selv kan beslutte, hvilken vej du vælger at få nu.

    SvarSlet
  33. Hvis man ikke kan finde penge til at stikke en affugter i stikkontakten, hvordan kan der så findes penge til en flytning?
    Jeg har hurtigt prøvet ved hovedregning at finde ud af, hvad en affugter ca, koster i forbrug. Det så ud til at ligge omk. 300 kr for 1 månedes forbrug ved kraftig affugtning af en kælder, hvor der har været alvorlig oversvømmelse. Det var lige det eksempel, jeg hurtigst kunne finde, ret mig endelig, hvis der er noget, jeg har overset.

    I det hele taget vil det være gavnligt med realistiske udregninger, og frk Møller, det koster ikke 200% af huslejen at varme op. Hvis man regner fyringsperioden til 1/2 år pr år, vil 200 % svare til 12.000 kr om måneden til opvarmning ved en husleje på 3.000.

    Er man om sig i tide, er det muligt at fyre meget billigt med træ. Brug af elradiatorer koster - men er bunden lagt med varme fra brændeovnen, behøver radiatoropvarmning ikke koste meget mere, end det ville koste andre steder uden brændeovn.

    At fyre med træ kræver man er opmærksom på billige muligheder, og får træet hjem i god tid. Er man heldig, kan gode muligheder betyde gratis muligheder. Der er forskel på at bo i lejlighed i en midtby og et bonderøvshus på landet. Det er vigtigt at gøre op med sig selv, hvad man er til og ikke er til. Er det sin egen knaldhytte, man bor i, så er det bare at affinde sig med problemerne indtil løsning findes. Er det noget udlejet, så handler det om at have godt samarbejde med udlejer. Øv, nu sagde jeg det igen, jeg havde ellers lovet, jeg ikke ville sige det mere.
    Hilsen Mette.

    SvarSlet
  34. ps, jeg har forøvrigt også boet på Lolland engang (i 70-erne). Planen var at købe det billigste hus i Danmark, og så blev det selvfølgelig på Lolland. Huset var i rædsom stand men beboeligt, og kunne være blevet helt ok, Det er det i dag. Hvorfor jeg flygtede fra Lolland var, at jeg simpelhen fik angstanfald, når det stormede omkring et faldefærdigt hus på en kæmpe flad mark. Aldrig har jeg da oplevet storme som dem på Lolland. Men det er jo en hel anden historie. Bort set fra det, så er der dejligt på Lolland.

    SvarSlet
  35. Jeg ved godt, at det er dyrt at flytte, men jeg ved også, at Henriette selv har både kørekort og bil, og da alting denne gang ikke skal bæres ned fra en andensal, behøver en flytning ikke koste en formue.

    Hvis huset virkelig er gennemfugtigt - og det kan desværre sagtens tænkes - er det næppe noget, "en affugter i en stikkontakt" lige kan klare. En vinter uden opvarmning, så kan Henriette - ud over at blive syg - da virkelig se frem til at få sine ting ødelagt.

    Jeg kan sagtens forstå trangen til og glæden ved at bo fredeligt langt ude på landet. Men det handler om at være realistisk i forhold til de vilkår, man nu engang er givet.

    SvarSlet
  36. "En vinter uden opvarmning" er jo vanvid, det er vel ikke det, det handler om? Det er helt udelukket i mine beregninger. M.

    SvarSlet
  37. Jo, det er i følge Henriette også, hvad det handler om, fordi hun ikke har råd til at få brænde hjem. I forvejen kniber det sommetider med penge til basale fornødenheder som gas til komfuret og nødvendig medicin. Det er jo skruen uden ende, og vi kender vel alle førstereglen indenfor førstehjælp: Stands ulykken! Det kan som regel godt lade sig gøre, selv om der må sluges nogle fæle kameler undervejs.

    SvarSlet
  38. Det er meget sjældent at jeg er enig med dig Fr. Møller - men lige her skriver du igen og igen lige det jeg tænker. Allerede for uger siden da Henriette skrev om at hun ikke havde råd til brænde - og at det ikke var noget hun havde mulighed for at forberede pga sin sygdom ringede mine alarmklokker voldsomt. Alle huse bliver fugtige, hvis de ikke varmes op når kulden kommer - og at forestille at at man kan fungere i et hus langt ude på landet uden opvarmning er jo fuldstændig galimatias. Det vil på alle måde gå galt.

    Jeg håber virkelig for dig Henriette, at du finder et sted du kan bo og bygge en tilværelse op hvor du kan tænde en radiator og få varme. Måske det ikke bliver et stort hus men blot en lille etværelseslejlighed (som heller ikke er så dyrt i forbrug!). Jeg forstår heller ikke helt at du allerede nu stresser over at få råd til flytning, for som Fr. Møller pointerer så har du jo en bil. Jeg flyttede størstedelen af vores ting i vores lille bitte bil (Polo størrelse). Hvis du har træk kan en kassetrailer pakkes rigtig godt.

    Jeg er spændt på at høre hvad der sker, og håber virkelig det bedste for dig.

    SvarSlet
  39. Mette - 2.000,- alene til opvarmning af et gammelt, utæt hus er desværre ikke urealistisk. Ud over at være dyrt giver elvarme et ringe indeklima, fordi luften står stille omkring "radiatorerne". Jeg har boet i et hus med elvarme - og det var i det mindste sundt og tørt. Brændeovn kan være et hyggeligt supplement, men medmindre den er koblet på noget konvektion/genindvinding - netop kun et - tidskrævende - supplement. Ellers er den faktisk bare en hyggelig fyrkedel, der står og sveder tran i et hjørne af stuen.

    Elisabeth - jeg er her ikke for at tækkes nogen - til gengæld er jeg rablende realistisk.





    SvarSlet
    Svar
    1. Det er du - realistisk :-) På en meget rar og direkte måde faktisk.

      Slet
  40. Kære Mette
    Jeg tror ikke, du ved, hvad du taler om, når du vover dig ud i el- og varmeberegninger. Jeg bor i hus på landet (60 kv.m. i én etage) behørigt isoleret i gulv og loft, men ikke hulmursisoleret. Mine opvarmningskilder er brændeovn og varmepumpe, og før jeg fik sidstnævnte, havde jeg en exorbitant varmeregning. Det har jeg for så vidt stadig: 6.000 (sidste og forrige år 8.000) til brænde og 10.000 til elopvarmning. Endvidere er din fyringssæson på et halvt år skrivebordsarbejde. Det er sjældent, at vi har sommer i april og ofte ikke i september, så de seks måneder, du taler om, rækker som regel ikke.

    Elpriserne svinger irriterende nok op og ned hen over året, sidste år mellem 2,07 kr og 2,20 kr her, hvor jeg bor, når man regner det hele med, så at have affugter og elektrisk varmeapparat kørende non stop ville være en katastrofe økonomisk set, sådan som det også fremhæves i en af ovennævnte kommentarer.

    Henriette er ilde stedt ikke bare økonomisk, men også når det drejer sig om, hvad det koster at bo på landet, så vi selvbestaltede rådgivere påtager os et ansvar, når vi disker op med vore meninger. Hvis jeg var hende, tror jeg nok, at jeg ville være noget forvirret efter at have læst alle vore kommentarer. Derfor er mit bedste råd til hende endnu engang: Søg PROFESSIONNEL HJÆLP!

    Mvh Jytte Due

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jytte
      Du har ganske ret. Folk udtaler sig rask væk om noget, de intet aner om, og der er meget mere i tingene end bare lige. Dertil kommer, at der måske er elementer i sagen, som Henriette ikke har lyst til at dele og derfor måske forekommer uklar i sine svar. Omend man deler meget, er der dog grænser.

      Mange hilsener

      Deborah

      Slet
    2. Vi kan kun forholde os til det, der bliver fortalt. Der kan uden problemer oplyses, at der er også er andre grunde til at skulle flytte, som ikke ønskes omtalt, hvis det er sådan, det er. Så ville "folk", mig selv iberegnet, helt sikkert ikke blande sig, om noget de ikke har oplysning om. Det ville være rart at vide, inden man prøver at at udtænke en løsning. Hvis der er andre, uoplyste grunde, er det meningsløst at blande sig. Så kan man bare forholde sig til, at man ikke kender omstændighederne, og lade være at blande sig i en problematik, man ikke kender. Det kræver dog lige at vide, det forholder sig sådan. Den oplysning kan jeg ikke forestille mig, nogen vil tage ilde op.

      Slet
    3. og det var så Mette, igen igen. (17.29). Hilsen Mette, som glemmer at skrive navn.

      Slet
  41. Mig bekendt flyttede hun på landet, fordi der der var en væsentlig billige husleje! Det var vist hovedargumentet for at flytte. Derfor må man vel også nu formode, at der er råd til at betale for opvarmning af huset, hvis man altså ønsker at blive boende, fordi man kan mærke, at det er godt for en. Selvom økonomien garanteret stadig er trængt og der ikke er plads til udskejelser, så må der dog være plads til at betale for opvarmning af et hus og evt. en affugter. Alle de fordele du listede, da du besluttede dig for at flytte gælder vel stadig og at vende tilbage vil vel bare give dig de samme problemer, som du tidligere stod med og som du jo ville fra? Jeg ville stå ved min beslutning, som i længden må være den billigste - hvad skulle pointen være ved at flytte tilbage? - men livet på Lolland var måske ikke som du forventede??

    SvarSlet
  42. Jytte, dine tal lyder realistiske. Jeg har - måske modsat en del andre kommentatorer her - boet med elvarme. Det var meget dyrt, og indeklimaet var dårligt, selv om huset i øvrigt heldigvis var sundt og tørt.

    Men hvad vil du i denne sammenhæng opfatte som "professionel rådgivning" - LLO - eller?

    SvarSlet
  43. Hej Fr. Møller
    Ja, LLO eller fx en arkitekt eller anden bygningssagkyndig med pondus og viden fra det virkelige liv og sidst, men absolut ikke mindst en økonomisk og realistisk sagkyndig, som kan hjælpe Henriette med at lægge et realistisk budget, før hun kaster sig ud i større forandringer.
    Mvh Jytte

    SvarSlet
  44. Det vil hurtigt koste et par tusind, Henriette heller ikke har. Ikke forhindre udlejer i at leje ud til den næste "dumme københavner" med urealistiske drømme. Næh, evakuér den synkende skude :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Fr. Møller, men det kan jo hurtigt blive rigtig dyrt at fremture i sin uvidenhed, som vi ser her, og professionnel assistance kan somme tider findes i ens familie-eller omgangskreds uden at man skal til de store lommer,sådan som jeg tidligere har beskrevet det i en tidligere kommentar om en Aran sweater, jeg strikkede til min nabo som tak for computerbistand igennem lang tid. Han havde set en sådan i København til 6.000 kr. Ønskede den hedt, men syntes at det var alt for dyrt. Mig kostede den kun garnets pris, og nu nyder jeg endda goodwill i lang tid samtidig med, at jeg havde fornøjelsen af at kreere og strikke den fuldstændig, som han gerne ville have den.

      Slet
  45. Hør høj, I må lige læse rigtigt, hvad jeg skriver! Der stod ikke 2.000 kr men 12.000 kr.
    Fyringshalvåret er hvor varmen kører nat og dag, 24 timer i døgnet. Det er ikke startet endnu. Lige nu f eks har jeg døre og vinduer åbne og ingen varme på. Når det bliver køligt til aften, er det alt rigeligt at fyre lidt op.At nogen køber brænde til vanvittige høje priser, må skyldes indkøb forkerte steder.

    Affugteren ska sgutte køre hele året. Det er tænkt som en hjælp til at får huset udtørret her og nu. Måske der vil være brug for den en måned. Lugtede der muggent, da Henriette kiggede på huset sidst på vinteren? Siden er der blevet malet vægge, var de mugne at se på, før de blev malet? Efter plasticmaling skal der tørres godt ud.

    Jeg tror nok, jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg bor i et 200 år gammelt hus på 80 m2, der ikke er hulmursisoleret. Her har jeg boet i 12 år. Jeg har brændekomfur i køkkenet og ovn i stuen. Jeg har masser af tørt træ på lager købt billigt. Også en vinters forbrug, af bøg som Henriette måtte få gratis, da jeg er holdt op med at fyre med bøg og foretrækker noget der futter hurtigere af. Desværre bor vi ikke i nærheden af hinanden. Det handler om at indrette sig. Det kan godt være, der skal tykke forhæng for dører, når der er snestorm med 20 graders frost - men syg på grund af huset, har jeg bestemt aldrig været. Jeg har heller ikke frosset indendøre. Der kan godt komme sort på vinduet på badeværelset, hvis jeg ikke får luftet ud. Jeg bor alene, er på efterløn, og har ingen hjælpere så som familie eller offentlige instanser. Denne tråd interesserer mig, fordi jeg ved, selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis det er det, man vil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja! Hvis man ikke er syg eller gammel eller begge dele, så man selv kan klare det hele.
      I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, om jeg virkelig betaler for meget for mit brænde: 2 hække kløvet løvtræ à 1850 kr og en hæk' torskerogns'briketter til 2000. kr frit leveret. Pga sygdom kan jeg ikke sanke brænde i skoven eller hente billigt brænde uden for matriklen og stable det; men jeg er ikke for gammel til at lære, så hvis jeg kan få brænde billigere end det, jeg har nu, ville jeg blive glad for at få tippet.
      På forhånd tak
      Jytte

      Slet
    2. Jeg blev meget fanget af din sidste sætning [... selvfølgelig kan det lade sig gøre, hvis det er det, man vil.] Det er spot on - for jeg tror faktisk ikke helt det er det Henriette vil længere. Og som Fr. Møller skrev tidligere i kommentarsporet, det havde rådgiveren fra den gamle kommune nok også lidt på fornemmelsen...

      Det kom helt bag på mig, at Henriette sidste vinter i snevejr var nede og se huset og besluttede sig for at det var det rigtige at gøre - velvidende at det blev opvarmet med elradiator og brændeovn. Men trods flere måneder i huset først i august begyndte at blive bekymret for hvordan man skulle holde varmen i vinter fordi der ikke var råd til brænde. Og da der blev kommenteret på dette var svaret at der ikke var mulighed for at forberede sig på det pga borderline-sygdommen. Det kan godt være at det er rigtigt at det kan være svært at planlægge fremadrettet - men jeg må indrømme at jeg måbede over at Henriette (eller familien som har hjulpet meget) ikke har været opmærksom på dette problem allerede i startfasen så varme blev indregnet i budgettet. Det håber jeg Henriette er i sin næste bolig.

      Slet
    3. Nu ved jeg ikke, hvor du bor, eller kender folk i dit område men det handler om at kende nogen, som måske kender nogen, der har træ, de ikke skal bruge. Så skal man måske betale nogen for at få størrelsen på stykkerne tilpasset med motorsav eller kløver, og være klar over, hvad der skal ligge og tørre, og hvad der kan bruges nu. Man kan selvfølgelig ikke lige flytte til et nyt sted på landet og starte med at kende folk men det kommer. Torskerognsbriketter kender jeg ikke. Der er blevet fældet en del i haven hos Henriette, det kan så blive gratis varme fra om 2 år. Det er sådan, gratis varme foregår. Hvis du både er syg og gammel, kan jeg godt se, at brænde kan blive dyrt og besværligt for dig. Jeg er kun gammel. Hilsen fra Mette.

      Slet
  46. Hov, den sidste kommentar var fra Mette, Den anden anonyme er ikke mig.

    SvarSlet
  47. Samme tanke her; skimmelsvamp eller lignende - fugtige vægge eller mug må også at have været at se/mærke, lugte i feb efter en lang vinter - eller hvad? Hvis ikke det var at finde der, så skulle det da undre, at der pludselig er et så grelt problem, som ikke kan klares med opvarmning...fagmand og allergitest ville der da være fornuft i at overveje, før der reageres overilet. 12000,- er på ingen måde urealistisk!!

    SvarSlet
  48. ,,,, og hvem er du egentlig "anonyme"? Jeg synes, vi er ret enige, og så sætter vi for øvrigt kommaer på samme måde, ret mystisk. Kan du ikke give dig til kende? Hilsen Mette.

    SvarSlet
  49. Ja, jeg tror på, der også stank af gammel mug i foråret. Og solen kastede formildende stråler over en brakmark forklædt som have. Der er jo ingen have.

    Vennerne skyndte sig hjem. Kom væk, Henriette!

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay, nu stoppede den rare måde så...

      Slet
  50. Undskyld, er det noget, du gætter dig til Fr. Møller? "Vennerne skyndte sig hjem", lyder fælt. At der ingen have er, passer ihvertfald ikke. Det har vi set utallige beviser på i form af fotos, og Henriette har været i fuld gang med at lave haven endnu dejligere. Den have kan let laves til et lille paradis. Brakmark er vel nok et grimt ord, det vil jeg tillade mig at kalde direkte løgn. End ikke de omkringliggende marker er brakmarker men marker med dyreliv, der har givet Henriette stor glæde. At du ikke har sans for natur og landliv, behøver du ikke formidle på en så negativ farvet usand måde. Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
  51. En brakmark er jo ingen have. Hvorfor har vi kun set fotos af nogle træstubbe med medbragte Klematis? Ja, vel fordi resten er en brakmark. Som selvfølgelig kan blive fin, men det koster mange tusind kroner at anlægge og drive.

    Man kan hverken betale brænde, flaskegas eller medicin ved at glo på vilde dyr.

    Jeg har masser af "sans for naturen" - men er også erfaren nok til at vide, at den ikke duer som betaling henne i Brugsen. De vil sgu have penge.

    SvarSlet
  52. Og der er intet fedt eller romantisk ved at sidde på landet og fryse og mangle medicin! Beklager!

    SvarSlet
  53. Og for god ordens skyld - så har jeg skam haft hus på landet. Købte, da jeg var 21, fordi det var billigere end min lejlighed. Boede i det i ni år, ville videre. Det var usælgeligt. Så jo, har - lige rundet de 51 - visse forudsætninger for at udtale mig. Ellers havde jeg nemlig ladet være.

    SvarSlet
  54. Jeg har set mange fotos af andet end klematis, som blomstrer. Det passe bestemt heller ikke, at en have "koster mange tusinde kroner at anlægge og drive". En have kan være og blive skøn, uden det koster en krone. Mange havefolk er gavmilde med stauder, frø og stiklinger og vil hellere end gerne forære væk.

    Du skulle komme med nogle konkrete forslag til, hvad Henriette nu helt realistisk kan gøre for at få bedre økonomi. At hun bare skal pakke bilen,"komme væk" og i en fart forlade en såkaldt "synkende skude", har hun vel allerede gjort, og hvad så? Det løser i sig selv ingenting. Det giver ikke penge at "glo på vilde dyr", som du noget hånligt skriver. Men hvad giver så, helt konkret, penge til Henriette i den situation, hun er i, Frk. Møller? Hvad er det, hun skal gøre nu?

    Jeg ville finde det uanstændigt bare at sende Henriette ud i en omflakkende tilværelse. Alt må være gjort først, for om muligt allerede nu at løse eventuelle problemer, hvor hun bor. Du skriver "kom væk" men hvad er alternativerne til nuværende bolig?
    Det er stadig mit indtryk, at problemerne kan løses for rimelige beløb, med samarbejde med udlejer, hvis man hurtigst gå i gang fra en ende af. (Med mindre det handler om noget andet, jeg ikke kender til.) Ærgerligt jeg bor så langt væk, ellers skulle jeg sørme selv komme og kigge på det, medbringende de rummeter knastørre bøgetræ, jeg ikke selv skal bruge..

    Det er nok bedst, jeg dropper videre udveksling med dig Frk. Møller, vi er vist ikke helt på bølgelængde :-)
    Hilsen Mette.

    SvarSlet
  55. Det har jeg da hele tiden sagt: Flytte i noget ordentligt byggeri et sted, der ikke kræver bil, man ikke har råd til. Det siger jeg gerne igen. Og hvis du tror, man gratis får en have ud af et areal med radegræs, er du ikke nødvendigvis dum, men måske uvidende.

    SvarSlet
  56. Hvad er det, der koster, - en anlægsgartner?
    Nu forholder det sig sådan, jeg selv er startet på det, du kalder en brakmark med "radegræs", og jeg har ikke brugt anlægsgartner, kemiske midler, motoriserede maskiner, indkøbte fliser, granitskærver, containerplanter (brug og smid væk sommerblomster) eller andet af det gyselige, der koster penge. .I dag skal du betale for at komme ind og se haven ;-), det koster 20 kr :-) (gratis for venner og ubemidlede). Jo, jeg ved godt, hvad jeg taler om..Jeg elsker havearbejde.
    Ok, dit forslag er, Henriette skal droppe bilen og bo et sted,, bil ikke er nødvendig. Det var da et reelt forslag.
    M.

    SvarSlet
  57. Ærligt talt Fr. Møller og anonyme Mette samt til dels mig selv! Dette er jo Henriettes blog, så hvis I/vi føler trang til at småskændes yderligere, synes jeg, at det må gøres på egne blogge ..... hvis vi altså har sådan nogle!
    Med kærlig hilsen til jer begge
    Jytte Due

    SvarSlet
  58. Jeg skal hverken forsvare eller stå inde for andres beslutninger. Højst gøre rede for, hvorfor jeg tænker anderledes. Det har jeg gjort - uden at gøre mig til fortaler for at leje en rønne på Lolland.

    SvarSlet
  59. Jaja, hun kan da også bare svare, Hende Henriette :-)

    SvarSlet
  60. Kære Henriette.

    Har du ikke mulighed for at blokere for kommentarer fra Fr.Møller og andre anonyme?
    Det er da en ualmindelig, meget modbydelig tone og personangreb. Jeg har først lige læst det nu og er målløs.

    Håber virkelig, at du har det godt søde.
    Knus Helle.

    SvarSlet
  61. Hovhov - jeg er ikke en skid mere anonym, end google gør mig. Og der er absolut ikke tale om personangreb, blot fordi jeg aldrig kommer til at synes, det er genialt som enlig førtidspensionst med dårlig økonomi at flytte i lejet hus på Lars Tyndskids mark. Må VI så lige være her!!

    SvarSlet
  62. Gå nu nat Fr. Møller!
    Kirsten

    SvarSlet
  63. Så gør dog din profil offentligt tilgængelig. Eller skammer du dig(meget passende!) over din perfide opførsel?

    SvarSlet
  64. Kan vi så få kammertonen! Henriette har jo ikke mulighed for at svare tilbage på kommentarer i disse dage, hvilket hun selv har forklaret. Jeg tror, at hun lige nu har mere end rigeligt af spekulationer over hvad hun skal gøre og mere end rigeligt af forslag fra alle her, om hvad hun kan gøre ved sin nuværende situation.
    Tid for time-out m.h.t. forslagene! :) Bare indtil Henriette kan komme tilbage og svare på kommentarerne.

    SvarSlet
  65. Kære Henriette
    Marianne har så absolut ret, men alligevel vover jeg mig nu frem med noget viden, som jeg tror, du kan bruge til noget, og som kan give dig lidt ro i sindet.
    forleden hørte jeg en skorstensfejer sige i et tv-interview, at det er om sommeren, når døre og vinduer står åbne rigtig meget, at der samler sig fugt i husene, og at det forsvinder under opvarmning om vinteren. Jeg kan ikke huske den tekniske forklaring, men følgende historie underbygger den forklaring.
    I det sydlige Florida, hvor min datter bor, kører airconditionanlægget non stop i hele sommertrekvartåret for lukkede døre og vinduer, og det er ikke kun for at holde temperaturen nede, men også for at fugt ikke skal ødelægge huset.Derovre har man aldrig tæpper på terrasso- eller flisegulvene, og eventuelle gardiner er florlette. Endvidere samles alt, som ikke bruges stort set dagligt til opbevaring ude i byen, hvor man lejer bokse i en slags kølehuse!
    Du har på et tidspunkt nævnt, at vinduerne på første sal i dit hus har stået pivåbne hele sommeren, mener jeg, så det kunne måske være grunden til dine lugtproblemer?
    En anden blandt os selvbestaltede rådgivere har også nævnt, at man kan SE alvorlige fugtproblemer som svamp, så alt i alt tror jeg, at jeg ville slå koldt vand i blodet og se tiden an vinteren over. Men glem nu ikke at lufte ordentligt ud flere gange i døgnet.
    At blive i huset løser så ikke dit opvarmningsproblem, men denne viden om fugt og ikke fugt kan måske give dig lidt ro i sindet. Det er jeg sikker på, at du har brug for nu. Prøv ikke at lade ondskabsfulde kommentarer gå dig til hjertet og overvej som andre foreslår at slette visse kommentarer. Jeg kan godt lide, at du sætter en ære i at lade alle komme til orde, men mennesker som fremturer i dårlig opdragelse og måske manglende empati skal man ikke sætte sin sindsro
    på spil for.
    Med kærlig hilsen
    Jytte Due

    SvarSlet
  66. Hvis det er mig, du mener, Helle Storch, så ved jeg ærligt og redeligt ikke, hvad du mener med at "gøre min profil offentligt tilgængelig"? Jeg er ikke spor hemmelig - hedder Susanne Drews Møller. Måske er det, fordi jeg ikke blogger i et af Googles systemer, det ikke fremgår. Jeg ved ingenting, "profilen" er, så vidt jeg er orienteret, bare knyttet til min gmail-konto.

    Det handler absolut ikke om manglende empati, når jeg siger, at Henriette måske har taget gevaldigt fejl omkring det lejede hus på Lolland. Og det tror jeg faktisk, Henriette så udmærket ved :-)

    SvarSlet