31 oktober 2013

Nu vi taler om hygge.. eller, den er da blevet helt væk her

 

 

 

IMG_1698

En ting der virkelig generer mig, eller som jeg ihvertfald er frustrereret over, er den manglende hygge i mit liv. Mangler jeg hygge i hverdagen, mangler den også på bloggen det ligger i sagens natur, og det er sgu noget skidt. De sidste to måneder har været fyldt med seriøsitet, problematikker, sygdom, træthed og alt muligt andet kedeligt, og det jeg allerhelst vil fokusere på, er kørt helt ud på et sidespor. Og jeg hader det. Det gør mig trist. Det gør det sværere at komme igennem dagene. Når jeg ikke magter at fokusere på de små glæder, de smukke ting i livet omkring mig, ikke orker at give mig selv fri til netop det, ikke får taget tiden til det, så går jeg endnu mere ned mentalt. At vi så også nu rammer mørke og vinter, får mig til at lige at tænke mig om en ekstra gang. Hvordan sørger jeg for ikke at gå helt ned?

 

Jeg må ændre fokus…

 

IMG_1958

 

Fysisk har jeg det virkelig dårligt nu. Heldigvis skal jeg tale med lægen i morgen, men det her er jo ikke noget han kan gøre noget ved, så det er bare en biting. Faktisk har jeg det så dårligt, at jeg kun er ok når jeg ligger ned.. Så jeg ligger så snart jeg kan. Ligger og tænker over alt det her. Og hvad jeg er nødt til at tage hensyn til, for IKKE at ende på en hospitals afd igen. For det er der, jeg er på vej hen. Jeg mærker det indvendigt. De ydre omstændigheder er måske nok anderledes end sidst jeg endte der, men inde i mig er reaktionen den samme. Jeg kan simpelthen ikke tåle at være presset og stresset, og konstant at være i alarmberedskab. Kan ikke tåle at mangle indre ro og fred, at mangle tid og fokus på det, som giver mig lyst til livet, i mine omgivelser. Faktisk er det hele august, september og oktober nu jeg tænker efter, som stort set har handlet om uro og forandringer.

 

IMG_1915

 

Hvad kan jeg gøre for at forhindre mig selv i at blive seriøst syg lige nu, har jeg spurgt mig selv.

 

Jeg kan gøre flere ting.

 

Jeg kan:

 

- Indrømme over for mig selv, at jeg IKKE er glad for det sted jeg skal hen. Men jeg kan sørge for at få det bedste ud af det, og så håbe på at mine forventninger bliver glædeligt overrasket.

- Jeg kan acceptere, at jeg må se det som en løsning på et akut problem, men at det ikke behøver at være enden på det hele.

- Jeg kan se praktisk på visse dele af de problemer, som er lige nu og her. Feks at min seng ikke kan komme op i soveværelset. Og at min lænestol er så stor, at den nu nærmest vil fylde hele stuen. Så jeg gør nu det, at min sovesofa kommer permanent op på første, så jeg IKKE skal sove i stuen fremover. Så kan jeg bruge min lænestol som base, og skulle det ske at jeg får gæster.. ja så ved jeg ikke lige hvad jeg så gør, men det handler først og fremmest om min egen trivsel. Min elskede næsten nye og dejlige, men måske også lugtende seng, må på en eller anden måde blive pakket godt ind og så få plads oprejst.. et eller andet sted. Til en dag jeg kan tage stilling til hvad jeg skal gøre med den. ( DET spekulerer jeg konstant over.. hvor jeg skal gøre af den?)

- Jeg dropper ALLE ambitioner om, at få det indvendige af huset til at være bare lidt indbydende, så der bliver kun gjort rent. Ingen maling af noget som helst. Det gør mig ked af, at det må være sådan for der ER virkelig ikke så pænt dernede, men jeg magter det bare ikke.

-  Alle hvad jeg har af hylder og den slags, som skal bores op må jeg også lade ligge. Det betyder at en masse af mine ting må forblive i poser og kasser, and so be it.

-  Med andre ord…

 

Jeg skal bare UD af det her hus, og IND i det næste uden at havne på hospitalet.

 

Jeg skal kunne bruge køkkenet. Jeg skal kunne komme til mit garn. Skal kunne tænde levende lys i vinduet, og jeg skal kunne se tv. Jeg skal kunne bevæge mig rundt uden at kravle over møbler og kasser og poser, som stresser. Så ALT hvad jeg flytter bliver simpelthen sat på lager på første i det lille rum, så er ekstra ud over soveværelset. Krisecenteret lærte mig om ikke andet så dog, at det er uendeligt lidt og meget basalt hvad der skal til, for at jeg kan bevare mig selv og min forstand.

 

Skide være med, hvad jeg drømmer om at ku. Både i og med huset og haven. Skide være med, hvad jeg håber på at kunne senere. Lige nu er det lige meget. Det handler om, at jeg skal have tid og forkus tilbage til det jeg overlever på. Det mentale overskud, jeg langsomt var ved at få opbygget igennem sommeren her ved markerne, var skrøbeligt og slet ikke solidt nok til de sidste måneders hejs. Slet slet ikke. Og ved I hvad.. det der gør mig allermest fortvivlet er det faktum, at uanset hvor mange muligheder og glæder jeg kan få i den nye have, så er og bliver det en byhave og dermed en have, hvor jeg ikke har de vilde dyr at fryde mig over. DET er jeg umådeligt ked af. Så jeg skal bare have en form for kæledyr igen, så snart jeg har overskuddet til det. Praktisk, mentalt og økonomisk.

 

 

Summa summarum:

 

Hyggen skal tilbage. Både i og hos mig selv, og her på bloggen. Det er snart vinter og vi har brug for det.

28 kommentarer:

  1. Jeg forstår nogenlunde dine frustrationer ,og dog.
    . Rigtig mange mennesker har ikke den mulighed for overhovedet ! at få et lille jordlod lige udenfor døren, men det har du trods alt. :)
    Desværre er det store samfund ikke gearet til at give lige præcis dig ,en større-bedre-mere frit -sted at bo, så ja, du må tage det du kan få under de præmisser der nu engang er mulige.
    Jeg synes du har en tendens til at tage sorgerne på forskud, og nogle gange bliver de "sorger "aldrig til noget, så hvorfor tage dem 2 gange !
    Håber bare du ikke tager flere husdyr ind, da dit overskud veksler meget mht at pasning -allergi-råd til, osv. og så må de lade livet. Det er ikke okay .
    Ønsker dig det bedste for din fremtid .
    Jonna--uden jordlod :)

    SvarSlet
  2. Du har ret Jonna, og jeg skal heller ikke have dyr, jeg ville bare gerne.. Du har også ret i at jeg tager sorgerne på forskud, igen.. det er jo netop en side af mig jeg virkelig kæmper med hver eneste dag, og netop derfor jeg altid prøver at fokusere på de positive ting, jeg KAN bare ikke når overskuddet er væk. Når det at være positiv ikke ligger en i blodet som noget naturligt, kræver det energi og målrettethed at insistere på, overfor sig selv, at man VIL være positive. Det er sådan det er.. Jeg har gentaget om og om igen Jonna, at jeg jo netop godt er klar over at jeg INGEN krav kan stille i min situation. Jeg ER glad for at der er have hvor jeg skal hen, jeg er bare slidt nu.
    Tror ikke jeg kan sige tingene tydeligere, og er det stadig svært at forstå hvordan jeg har det, så husk at jeg OGSÅ har blogget om, at man ikke skal forsøge at forstå. Det kan man ikke hvis man ikke er mig. Man kan bare prøve at acceptere og måske blive lidt klogere.

    Med venlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig med Jonna omkring det med dyr - jeg elsker ligesom du dyr af hele mit hjerte, og netop derfor er det ikke OK at anskaffe dem, hvis man ikke kan tåle dem eller ikke har overskud/råd til dem.

    Omkring det med at tage sorgerne på forskud vil jeg sige, at jeg er rigtig god til at gøre netop det. Og ved du hvad; næsten hver eneste gang viser det sig, at det enten ikke bliver nær så slemt, som jeg havde forestillet mig, eller at det bliver rigtig godt! Så du skal se - det kan også meget vel ske i dit tilfælde.

    Hyggen skal du nok finde. Stabler af garn på en hylde, levende lys og tykke tæpper - der skal ikke så meget til. Nu kender jeg jo ikke størrelsen på din nye stue (kan ikke bedømme det ud fra billedet), men jeg har altid ønsket mig en "day bed" - altså en rigtig god seng uden sengetøj, men med et væld af puder, hvor man kan slænge sig. Kunne man gøre noget lignende?? Eller vil sengen fylde hele stuen??

    Koncentrer du dig om huset indvendigt; du kan alligevel ikke rigtig noget i haven foreløbig. Den tid kommer... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er jo også selv enig Mia. Ku ikke drømme om det, men jeg håber at nå et punkt, hvor jeg igen kan ha dyr, og så bliver det måske marsvin, da jeg jo ved at dem kan jeg tåle :)
      Jeg har heldigvis både tæpper og puder, så jeg vil gøre hvad jeg kan for at få det hyggeligt så hurtigt som muligt.

      Slet
  4. Kære Henriette!
    Mon ikke du godt kan lokke fugle til udenfor vinduerne- det håber jeg ihvertfald på hjemme ved mig :-) For det er bare så hyggeligt at have dem og kigge på- Og forstår godt at du er udmattet og ikke magter en flytning igen- det tærer altså bare på kræfterne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fuglene ja, nå ja dem kan jeg da lokke til med mad :)

      Slet
  5. Henriette,
    noget af det jeg altid går rundt og siger er: Der er ingen grund til at bekymre sig, før der er grund til bekymring. Med det mener jeg, at angsten for den potentielle bekymring kan vokse sig meget større, end det viser sig at være, når man reelt står med problemet. Som regel får man det løst. Det er i hvertfald min egen erfaring. Jeg synes i øvrigt, at du er en realist og at du har rykket dig med syvmile-skridt. Det kan du godt være stolt af! Du får sgu nok også julehygget i dit nye bo. Jeg tror slet ikke, at du kan lade være.
    Kh. Susanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne, jeg prøver. Det er svært at stoppe tankerne, men jeg prøver :)

      Slet
  6. åh, hvor bliver jeg nogen gange forarget over hvor langt der er mellem os! jeg kunne så nemt få samlet en flok piger og tage ud og pakke ned og op på et par dage, så ville du i hvert fald være fri for det. men jeg må vist nöjes med at önske dig det bedste, og pröve at forsikre dig om at ting har det med at ordne sig til sidst. jeg har næsten aldrig bekymringer, de fleste ting löser sig ikke nemmere ved det, og som sagt, alting flasker sig til sidst på den ene eller den anden måde.
    knus
    Frida, Island

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt nok ærgeligt at du ikke er her lige ved siden af Frida :) Det ville også være hyggeligt at se dig forresten. Med strikketøjet fremme og lidt garnsnak måske

      Tak for tankerne
      Henriette

      Slet
  7. Nu håber jeg ikke, at jeg sårer dig, Henriette, når jeg nu fremturer med en af mine tidligere bemærkninger: Har du taget din medicin?
    For en uges tid siden eller deromkring skrev du, at der ikke var penge til det lige da, og når jeg læser tilbage i dine indlæg, synes jeg, at der måske er noget, der tyder på, at tingene går i hårdknude for dig, når medicinen mangler. Det er jo sådan, psykofarmaka somme tider arter sig, når man ikke er konsekvent omkring dem..
    Kh Jytte Due

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør du slet ikke Jytte, for det er da godt set. Der ER et mønster og det slider, men nu er det den første og så kan jeg igen få medicinen.

      Kh Henriette

      Slet
  8. Allerførst - jeg er helt enig med Jytte - du SKAL altså lære at købe medicin hjem, så du ikke hele tiden løber tør. Det er en ærgerlig, men nødvendig udgift, når man slås med kronisk sygdom.

    Du savner hyggen i dit liv, men samtidig har du vedtaget, at hvad dit nye hjem end skal være, så skal det i hvert fald ikke være hyggeligt.

    Bevares, det er ikke dit drømmehus - men hvor mange af os tror du egentlig bor, præcis som vi drømmer om? Det handler, som du selv er inde på, om at få det bedste ud af de muligheder, man nu engang har. Jeg synes, du har været heldig med "dukkehuset". Nemt til indkøb og have lige udenfor døren. Uden vilde dyr ganske vist, men dem kan du jo altid køre i skoven og kigge på.

    Fair nok, at du ikke har energi til at male lige nu, men tag endelig imod den maling, udlejer har tilbudt - det kan jo være, kræfterne kommer.

    Og så synes jeg, du skal prøve, om du inden i dit hoved kan få det vendt til, at huset ikke er noget midlertidigt, hvor du knapt gider pakke ud. Hvis din seng ikke kan være der, så sælg den og køb en, der kan. Hvis du ikke selv kan svinge en boremaskine og sætte hylder op, så kan f.eks. ham her: http://www.dinomultiservice.dk/

    Huset er kun et hus - det er kun dig selv, der kan gøre det til et hjem :-)

    SvarSlet
  9. Tak Fr. Møller. Jeg har brug for at blive bakket op, MEN også banket lidt oveni hovedet, for jeg er gået lidt i sort nu. Medicinen bliver nu topprioritet og så må et par regninger bare ligge fremover. Sådan er det bare. Der ER mange gode ting ved huset.. også at distrikspsyk ligger i huset jeg er nabo med! Det glemte jeg lige et sekund. Lige nu sidder jeg og lader alt om flytning være for en stund, og nyder lidt musik på DRK: Det hjælper på meget :)

    Kh og knus til dig :)

    SvarSlet
  10. hej Henriette, hvor er det godt, at du kan NYDE musik, og sikkert også slappe af mens?
    Een af de "ting" der talte FOR denne nye bolig, var det ikke lige netop det faktum, at du ville få bedre økonomi, og dermed få råd til ay købe din medicin, HVER måned? Eller har jeg helt misforstået det?
    Håber du rigtig hurtig igen bliver lidt mere positiv i dine tanker, omkring dette nødvendige boligskift, der jo også gør, at dine ting slipper for at lugte mærkeligt, og at du selv får det bedre!!!
    Kramz Gitte E

    SvarSlet
    Svar
    1. Det eneste sted hvor jeg ville kunne få råd til mad og medicin var på Samsø. Dette hus er dog billigere end de andre jeg har været omkring, men jeg må alligevel droppe nogle regninger. Det faktum har jeg ikke lyst til at tale så meget om, for det er en svær grænse at overskride for mig. Og ja.. jeg kommer væk fra svampen :) Musik er en god ting, og jeg skal være meget meget dårligere før selv musik er for meget, så heldigvis jo.. jeg kan nemlig godt nyde musik.

      Knus

      Slet
    2. Kan godt forstå det med " svær grænse at overskride" og det var heller ikke for at stikke snuden i dine priv. økonomiske sager, men blot et forslag om noget jeg så desværre huskede/opfattede forkert. Sorry. Håbede på at kunne opmuntre dig, med at "huske dig på det" -endnu mere sorry. Ked af jeg misforstod det.
      Kramzzzz

      Slet
  11. Når du nu bor så langt væk at vi ikke kan nå dig fysisk så må vi jo prøve at "peppe" dig lidt op her bag skærmen.
    Man kan sagtens bo småt men godt..det gør jeg selv..:-)
    Faktisk mindre end dit nye dukkehjem på 65 m2...:-)
    Men jeg har jo den fordel at jeg kan benytte hele huset som er stort, dyr, stor grund og på landet.
    Og det aller bedste bor jeg jo i hus med min yngste datter og svigersøn..:-)
    Jeg har jo selv boet meget stort og flyttet mange gange til hver gang noget mindre eftersom børnene er flyttet hjemme fra. .og nu er det mig der har flyttet hjem til dem..hihi..;-)

    De 2 sidste gange jeg har flyttet lavet jeg en skitse af lejligheden og indrettet den på papiret.
    Ikke med masser af mål men bare en skitse.
    Det hjalp utrolig godt med at finde ud af hvor de forskellige møbler og flyttekasser skulle stilles så de var lige at gå til.
    Hygge er vigtig for alle mennesker men nok ekstra for os med en sart psyke.
    Og med hensyn til gæster så kan du jo lave spiseafdelingen (eks: rummet mod gaden) til et rigtig hyggeligt rum hvor I kan sidde og strikke, drikke kaffe og snakke mens I samtidigt følger med i hvem der går forbi vinduerne..;-)
    Her er jo også plads til Billyreolerne, de vil jo også kamuflere de vægge som trænger til maling.
    Som Mia sagde lidt længere oppe tænkte jeg også at din seng kunne da blive alle tiders sofa flyder med skønne hjemmelavede tæpper og puder. Du har det jo faktisk på samme måde nu med sovesofaen som er udslået i stuen.
    Også godt hvis du skulle have de omgange hvor det er bedst at være tæt på køkken og badeværelse.
    Hæng du dine hylder op i køkkenet selv om det ikke bliver malet...de huller kan du jo bare bruge igen.
    Masser af lamper og levende lys...musik når du orker det og tv..:-)
    Godt med mad i køleskabet og medisin nu hvor økonomien bliver bedre.
    Og havebøger Henriette er en stor glæde i vinterperioden hvor du kan planlægge sommeren.
    Din have er jo pænt stor og hvis du ønsker mere udsyn er jeg sikker på at du godt må få lov at studse den store Tuja der tager noget af udsigten i haven.
    Tujagrene er super fine som julepynt, til at lave dørkranse og kastanjer har du jo også i den nye have.
    Måske det første du skal gøre en dag hvor regnen er stilnet af er at flytte dine planter...måske det vil hjælpe at grave lidt i den nye have?

    Ja jeg ved det godt det er så nemt at sidde og sige ting og sager...men tror du trænger til opmuntring...du ved jo selv bedst...;-)

    Den overdækkede carport ville jeg ønske jeg havde til havestue...lol

    Stort kram fra Lisbeth

    SvarSlet
  12. Ps:
    Sikke en roman det blev...sorry...Lisbeth...:-)

    SvarSlet
  13. HOLD DA OP Lisbeth! Hvor er det bare nogle fede forslag du kommer med, og bare kom med mange flere :-) Jeg er helt glad nu, og det betyder virkelig meget for mig med opmuntring. Nojj jeg kan godt se det for mig, og jeg har fået lov at fælde hele haven hvis jeg vil... I første omgang er det netop tujaen som ryger. Og det bliver da klart inden december :-)

    Åhh det er dejligt at du skriver sådan som du gør. Du og også alle de andre som kommer med støtte.

    Mange varme knus
    Henriette

    SvarSlet
  14. Ved du hvad Henriette? Det er dælme opslidende at skulle flytte to gange på mindre end et år. Jeg forstår dig SÅ godt. Du er udmattet både fysisk og psykisk og så skal du altså ikke slå dig selv i hovedet med, at du ikke formår at være positiv og omgive dig med hygge. Du har ret til at være led og ked af det hele. Efter de sidste par måneders strabadser havde du nok haft mest brug for at grave dig ned under dynen i novembermørket, men nu står du så og er tvunget til at flytte. Jeg synes faktisk, at du sætter dig nogle realistiske mål her og nu. Skulle lysten og energien komme tilbage, så kan du bare gå igang - huset løber ingen steder. Når vi kommer over julen kan du begynde at sætte dig nye mål for 2014 og så går vi mod foråret.
    Det er da en god ide med et marsvin, når du er flyttet. En lille glad fyr, der fløjter, når du kommer hjem med grønt og godbidder. Det kunne måske give dig lidt at se frem til og glæde dig over.

    Mvh Helle

    ps thujaen kan også opstammes og pyntes med en clematis.


    SvarSlet
    Svar
    1. Det ku faktisk se helt interessant ud.. jeg må se om den er til at lave om så der kun er en bar stamme et par meter op inden det grønne begynder. Så får jeg stadig udsigt og lys ind i køkkenet. Har jo haft marsvin før, med børnene og eks'en og dem har jeg fortalt en masse om her på bloggen. har du lyst så søg på marsvin, der er nogle sjove billeder fra dengang :) Også tak til dig Helle, for ordene.

      Kh og knnus

      Slet
  15. Hej Henriette

    Hvor ville jeg dog gerne hjælpe dig, hvis vi var nogle stykker, så kunne vi male/gøre rent på ingen tid. Er der andre der har mod på det?

    Hilsen
    Susanne

    SvarSlet
  16. Hvor er det bare en super god ide med fælles maling og rengøring Susanne! Ingen tid ville det tage, hvis der var flere om det, hyggeligt kunne det også blive. Henriette kan holde pauser på Alsøvej, hvis det bliver for meget. Bare malingen er klar,
    Hvem melder sig?
    Hilsen fra Mette.

    SvarSlet
  17. Jeg er med, synes det er en god ide. Hvad med næste week end? Henriette skal selvfølge lige godkende ideen.

    Hilsen Helle.

    SvarSlet
  18. Jamen jeg er helt overvældet og næste weekend er jeg da helt klar :) Jeg synes at de af jer som virkelig gerne vil hjælpe mig, skulle skrive til mig på en mail, så jeg feks torsdag i næste uge, kan sende jer en samlet mail, med adr og andre praktiske detaljer. Sidder bare her og ved ikke om jeg snotter fordi jeg er forkælet eller fordi jeg er super rørt.. Har netop lige pakket endnu to kasser, de sidste jeg har, og nu er det så bare om netop at få ordnet huset, så jeg kan få kørt tingene afsted. Det skal bare kunne lade sig gøre på de resterende uger derefter. Hvis huset virkelig kan blive rent og pænt i næste weekend, så vil jeg se om jeg kan få kørt reoler og møbler inden jeg kommer med alle de løse ting. Det vil være lettere at jeg bare kan sætte direkte på plads jo. Jeg vil også lige høre Jannie, som kommer fra Kbh, om det vil passe hende i næste weekend.

    I er nogle knag'er :)
    Mange knus
    Henriette

    SvarSlet
  19. ej, hvor er det dog dejligt at I tilbyder praktisk flyttehjælp! som jeg skrev för så ville jeg så meget gerne göre noget af den slags, men har desværre for langt at rejse. sådan Henriette, hvad sagde jeg? - tingene har det med at flaske sig på den ene eller den anden måde, ikke?
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  20. Jeg sender en mail Henriette. Jeg bor mellem Sakskøbing og Nykøbing, så hvis nogle kommer med toget, kan jeg hente i Nykøbing. Jeg håber virkelig at det bliver til noget.

    Hilsen Helle

    SvarSlet