15 januar 2014

Når man er fatsvag OG korttidshukommelsen er verschvunden..

 

 

 

Så sidder man her og kan være sur på sig selv, i stedet for at blive opereret. JEPS! den er god nok. Tiden er rykket til d. 31 januar og det er helt min egen skyld.

 

Mandag aften får jeg den tanke at jeg da vist nok fik nogle brochurer med hjem derinde fra, da jeg var til forudersøgelse. Kigge rode lede. Jeg finder dem endeligt blandt andre papirer, som har været i brug i december, og iblandt dem ligger en, som handler om hygiejne før indgrebet. Nu er det sådan, at jeg overhovedet ikke husker, hvad der blev sagt til mig på dagen, ejheller om jeg har læst de små hæfter, så derfor kom det som en stor overraskelse for mig, at man ikke må have rifter eller sår på huden. Det har jeg, for jeg kradser mine hænder om natten uden at vide det, og render stadig rundt med småeksem både der og i ansigtet. Et levn der heldigvis er for aftagende efter Alsøvej, men altså ikke er væk. Man må heller ikke have lange negle, og det øhh.. har jeg jo også. De er ikke sådan lige at fjerne helt.

 

Nå, men så sov jeg selvfølgelig ikke hele natten til i går af bare frygt for, at jeg skulle glemme at ringe til hospitalet for at tale med dem om det. Halvdød og ligbleg fik jeg ringet tidlig morgen, og der er ingen slinger i valsen. Så længe jeg har åben hud er det no go. En ny tid er fundet, og nu skal jeg være meget omhyggelig med cortizonen, så jeg har fine hænder d. 31 januar. Til den tid kan jeg også nå at få sørget for neglene, men NOJ hvor er jeg irriteret på mig selv altså. Kommunen havde sørget for transport frem og tilbage, og min bostøtte var klar til at komme her for at hjælpe mig i morgen, så alt var sådan set klar. Bare ikke min hukommelse. Den er grumset, som en stillestående sø en varm sommerdag i august. Intet trænger op til overfladen..

 

Om det er derfor, eller om det bare er tilfældigt skal jeg ikke kunne sige, men i nat blev jeg så ramt af et anfald migræne. Af den værste slags.  Langsomt og med rystende krop klatrede jeg baglæns ned af trappen, gled ned på alle fire og endte med at ligge på gulvet ude i det lille badeværelse. Jeg kaster op og må ned at ligge igen. Sådan går noget tid, indtil jeg føler mig sikker på, at jeg kan komme videre og ud i køkkenet, hvor de virkeligt stærke midler står på køkkenbordet. Det tager lidt tid, inden jeg får rejst mig op og med lukkede øjne får følt mig frem til den rette pakning. Ind og sidde med tæpper og sjaler i lænestolen. Tør ikke tage turen op ad trappen igen før jeg er sikker på, at kvalmen er fordampet helt. Nogle timer senere ligger jeg igen i min seng, og nu er ca 12 timer jeg er endeligt ved at komme til mig selv igen. Smadret og langsom, men ved bevidsthed om man så må sige.

 

Det kan skyldes mange ting. Det kan skyldes ingenting. En hemmelighed har det været, men nu kan jeg ligeså godt åbne for posen.. Alle de difuse og uforklarlige smerter er tilbage i mit liv igen. Mere eller mindre dagligt. De forsvandt jo da jeg kom til huset på marken, og jeg mærkede intet lige indtil det gik op for mig at jeg måtte derfra igen. Siden er det gået stille og roligt baglæns, og nu er de igen en del af min hverdag. Smerterne. Jeg ved, at det skyldes hele balladen, og at jeg ikke helt er glad for at være hvor jeg er. Jeg arbejder på det, men er ikke nået til begejstringen endnu.

 

IMG_2882

I dag tager jeg den helt med ro. Kigger på mine strikkerier, og takker en eller anden skaber for, at jeg trods alt KAN strikke og hækle. De smerter kan jeg leve med lidt endnu, og jeg kan endda ignorere dem så jeg kan nørkle lidt hver dag. Det ER og BLIVER min redning når alt andet kikser.

12 kommentarer:

  1. Kram til dig og god bedring!!

    SvarSlet
  2. Kære Henriette
    Jeg synes ikke, at du skal affinde dig med tilsyneladende uforklarlige og diffuse smerter, såkaldte psykosomatiske af slagsen. Muligvis er der en helt reel grund som fx stofskifteproblemer og eller (trigeminus)gigt. Jeg tillader mig at henlede din opmærksomhed på det, fordi sådanne smerteproblemer kan forværres ikke blot i forbindelse med stress, men fx også med kulde - så måske er grunden til, at du ikke havde de store problemer i den retning i din forrige bolig, at du ikke boede der om vinteren ???
    Du tager jo også stærk medicin for stress og ifm migræne og din borderline, så måske fungerer dit stofskifte ikke længere optimalt. Det er da værd at få undersøgt, synes jeg; men du skal nok regne med, at det bliver op ad bakke hos lægerne. Mange foretrækker den psykosomatiske diagnose. Om det skyldes manglende ressourcer i hospitasvæsenet eller viden, ved jeg ikke, men det er min erfaring, at de har en tilbøjelighed til ikke at tage stofskifteproblemer alvorligt nok.
    God bedring
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil tage dit råd med mig næste gang jeg skal til læge. Jeg har endnu ikke mødt den min nye læge, hidtil har det været vikarer i læsehuset som har modtaget mig.. Det irrriterer mig grumme skal jeg være ærlig at sige. Jeg føler dog selv at jeg IKKE fejler en hylende fis og at det bare er psykosomatiske smerter fordi jeg med skam må melde ikke trivedes særligt godt i nyt mørkt lavloftet hus. Men det er jo en helt anden sag. Jeg skal nok få det undersøgt, det lover jeg. På et tidspunkt.. når jeg får samlet mig sammen til at gå ud af min dør.. og kan overskue det.. bum bum undskyldninger er der nok af :-)))

      Tak for din hilsen og knus
      Henriette

      Slet
  3. Øv Øv! Rigtig god bedring, og held og lykke med operationen. Kram fra Vibeke. (-:

    SvarSlet
  4. Det er rigtig som Jytte siger, få dit stofskifte undersøgt.
    Jeg lider jo selv af for lavt stofskifte efter at jeg da jeg var 22 år blev opereret for noget man kaldte giftig struma. Jeg havde også alt for højt stofskifte den gang. Men efter operationen hvor de fjernet det meste af min skjoldbrugskirtel "glemte" de at følge op på mig.
    Først 10 år senere fik jeg medicin som jeg skal tage resten af livet.
    Det følger rigtig mange muskelsmerter, depression, angst osv..med stofskiftesygdomme.
    Også dårlig hukommelse er meget alm. følge ved denne sygdom.
    Så det er da en god ting at få det undersøgt.:-)
    Forstår godt du er ærgerlig over at få operationen overstået og du nu skal lave aftaler på ny.
    Det er da klart at du ikke kan føle rigtig begejstring endnu efter alt du har været igennem med alt flytteriet.
    Men jeg tror og håber for dig at når du kan begynde ude i din nye have, at du kan se der sker gode ting der ude så vil du finde en tryghed og glæde.

    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg lover også dig Lisbeth, at jeg nok skal få kigget på det. I dag har jeg virkelig været påvirket af mørket og det er bare så svært at komme igennem dagene, men min sofa kom i eftermiddags :) DET var dejligt

      Mange knus
      Henriette

      Slet
  5. Æv og øv og hvor var det godt, du trods alt nåede at få reageret inden du stod på hospitalet og ville være blevet sendt hjem. DET ville have været ren røvtur, kan jeg forstille mig!
    Jeg håber og tror (som Lisbeth) at din glæde ved din bolig kommer mere frem, når det begynder at blive lyst og varmt udenfor igen. Du er jo den rene indretnings/hyggenørd, og det bliver godt, er jeg sikker på.
    Kh. Ellen

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ka du se det for dig.. Det havde været virkelig belastende så jeg er også glad for at jeg nåede at ringe kan du tro :)
      Mange tak for at du kommer med opmuntring, det er guld værd lige nu.
      Kh Henriette :)

      Slet
  6. Puha da. Jeg krydser fingre for at det ordner sig. Det lyder ikke helt tosset det med stofskiftet. Vaerd at faa undersoegt.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lin, jeg lover at få det undersøgt :))
      kh og knus

      Slet