15 februar 2014

Crotchetmoodblanket2014.. et herligt projekt

 

 

 

 

IMG_3689

Jeg har sovet dårligt i nat, så derfor har jeg haft en stille tidlig morgen i sofaen. Har siddet og nørdet med farver og garn. Og nydt stilheden i verden omkring mig.

 

 

Mine hæklerier griber om sig efterhånden, selvom jeg nu igen har problemer med hænderne, efter jeg har været så ivrig i haven. Det ER altså besynderligt, at lige netop havearbejde med redskaber gør problemet værre, synes jeg. Igen er det ikke kun sovende fingre og kolde arme, men smerter helt op til skulderen der generer, men jeg er stædig er jeg. Jeg hækler videre, nu bare i et lidt langsommere tempo.

 

Grunden til min iver er et projekt jeg har kastet mig over. For første gang, har jeg meldt mig til noget, som en masse andre også deltager i, og det er susende sjovt. Et billede på Instagram blev startskuddet, og nu er jeg så altså i gang med et årstæppe.

 

Crotchetmoodblanket2014  hedder det. Gruppen kan findes på Ravelry også, og her kan man følge med i alle de udgaver, som der hækles på verden rundt.

 

Ideen er, at man hækler een lap eller række til et tæppe om dagen. Dagens humør afgør tilfældigt, hvordan lappen/rækken skal se ud, hvilken farve man bruger, og om der evt er skiftende mønstre. For mit eget vedkommende kom jeg lidt sent fra start. Midt i januar.. Så jeg har jo hæklet løs for at komme up to speed med mine lapper, problemet er bare at jeg nu slet ikke kan holde mig til een om dagen. HA! 

 

Alle de farver jeg leger med kalder på mere. Jeg har også hele tiden tanker om, hvordan det i sidste ende skal monteres, og OM jeg mon kan begynde at montere efterhånden som jeg arbejder. Det kan jeg selvfølgelig godt, men det kræver at jeg så ved præcist, hvordan det skal ende med at se ud, og deeeet gør jeg så ikke helt endnu. Men jeg leger med muligheder og afprøver ideer, for tanken om minimum 365 lapper som sidst på året skal hækles sammen, giver mig lettere hedeture.

 

Forløbet har været sådan her:

 

IMG_3107Jeg fik samlet mig en kasse med alle de farver jeg har på lager.

 

IMG_3131

Dernæst fik jeg knækket en begyndmedencirkel kode. Godt hjulpet på vej af PurlSoho, som har en virkelig skøn hjemmeside, med en masse inspiration. Det er der, jeg har fundet den firkant jeg ville bruge.

 

Derefter er det bare gået slag i slag. Jeg er gået systematisk frem, med en firkant i hver farve. Først de grønne, så de blå, alle frugtfarverne og til sidste blomsterfarverne i lyserøde og lilla nuancer.

IMG_3189IMG_3218IMG_3236

IMG_3271

 

 

Undervejs har jeg også leget med blomster, og det gik op for mig at jeg kunne inkludere de AfricanFlowers, jeg har øvet mig på i begyndelsen af januar. DER er jeg så bare kommet til kort, for jeg har problemer med logik og matematik, hvilket betyder at jeg bare ikke sådan lige kan hitte ud af, at få en sekskant til at blive en firkant. NOJ hvor jeg koncentrerer mig.Og jeg stirrer og stirrer på de sekskanter jeg har i hånden. Jeg glor og glor lige lidt mere på de billeder jeg kan finde på nettet, af løsningen på den gåde, MEN.. det tager en krig, og jeg må også bruge markører for hele tiden, at kunne fokusere på de fire hjørner. Indtil videre er jeg endt op med tre fuldstændigt forskellige udgaver, og det gør mig vanvittig, at se på den sidste jeg har lavet, da den er vind og skæv. Jeg HADER når der ikke er lige kanter, og hvis der er bølger på. Uhh, jeg har givet mig selv en trættende udfordring, men det SKAL bare lykkedes, og jeg har da heldigvis et helt år til, at få de fordømte blomster til at ende i firkanter. NÅ!

IMG_3292

 

I mellemtiden leger jeg med mulighederne for sammensætning. Alle farverne skal have hvide kanter bla.

IMG_3338IMG_3349IMG_3463IMG_3468

 

Her nåede jeg til i går. Og så er det forfra igen med en ny omgang af hver farve. Jeg gør det sådan fordi jeg ellers går død i tingene. At hækle løs i een farve indtil nøglet er brugt, er for kedeligt for mig, så jeg vil hellere veksle og have lidt leg ud af det.

IMG_3645IMG_3646IMG_3667IMG_3670IMG_3672

 

Heldigt der er et helt år at tage af, for jeg regner med at nå et mætningspunkt, og igen få trang til at lade strikkepindende overtage lidt. Jeg skal også lige have opereret hånden, hvilket betyder en lidt længere pause. Så jeg hækler. Og hækler. Og laver lektier på forhånd, som man næste kan kalde det. De kulørte bunker vokser, og bliver smukkere og smukkere hver eneste dag. Og jeg bliver glad i låget af det. Foruden at det er herligt, at følge alle de andre deltageres fremgang. Både på IG og via Ravelry. En stor vid verden samlet om en fælles last.

IMG_3700

3 kommentarer:

  1. Det ser så spændende ud. Måske du en dag vil lære mig de firkanter......

    SvarSlet
  2. Hej Henriette.

    Ja de der African Flowers er smukke :)
    Måske du kan få glæde af dette her link, når du nu gerne vil lave dem firkantet http://made-in-k-town.blogspot.dk/2013/02/african-flower-square-tutorial.html

    God lørdag :)
    Annie

    SvarSlet
  3. Hvor er de fine dine hæklerier, Henriette! Og hvor er du dygtig til at stille farver sammen. Jeg har ikke besøgt Ravelry i lang tid, så dette tæppeprojekt har jeg slet ikke opdaget. Nu har du imidlertid skubbet til mig.
    Da jeg var fem år, var prisen for at min grandtante Jane ville lære mig at strikke, at jeg overtog det trælse job med at trævle et par af familiens gamle, fine hvide, hæklede sengetæpper op. Jeg hadede det, og syntes, at det var så synd for de fine tæpper, men det var altså prisen dengang under Krigen, da der var mangel på alting, og det optrævlede garn skulle bruges til at hækle livstykker til familiens børn. Derfor lovede jeg migselv, at når jeg blev stor, ville jeg hækle nogle nye. Det har jeg imidlertid aldrig fået gjort, for et sådant tæppe er jo en større økonomisk udskrivning, men også et virkeligt tålmodighedskrævende arbejde. Nu skal det imidlertid være. Jeg melder mig bare ikke under etårsfanen, for jeg kan bestemt ikke nå at blive færdig, inden fristen udløber. Til gengæld får jeg så gang i noget overskueligt som en firkant eller to at hygge mig med i ny og næ imellem al strikkeriet.

    Man kan vel invende, at eftersom jeg er en gammel dame, får jeg måske ikke megen glæde af det færdige resultat, men man planter jo også træer ikke bare for sigselv men også for kommende generation(er), og jeg har heldigvis både en datter og en svigerdattet, som forstår at værdsætte fint håndarbejde.

    Jeg glæder mig til at se dit færdige tæppe skødesløst slængt hen over din nye sofe :) og ønsker dig
    held og lykke med projektet
    Jytte

    P.S. Måske har du lyst til at læse mit første indlæg på min datters og min hjemmeside, www.danishknitdesign.com. Det handler om strikkeri og hækleri og livets gang under Første og Anden Verdenskrigi min familie i Sønderjylland.

    SvarSlet