I dag er der afgang til Sjælland. Jeg har bare ikke lyst. Desværre. Elsker ellers at køre langt. Elsker at besøge mit gamle hood, og har normalt ikke problemer med at komme ud af røret. Jeg mener… jeg har lissom været på farten frem og tilbage rimeligt mange gange sidste sommer og efterår, men nu ORKER jeg det bare ikke.
Hele ugen har jeg fået det en lille bitte smule værre hver dag, ved tanken om pakning af tøj og fravær fra min have. Jeg har stadig ikke styr på, hvad jeg skal have med, for jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig om det. Men jeg skal. Så det gør jeg. Om nogle timer.
Lige nu sidder jeg og tager dybe indåndinger for, at få styr på vejrtrækning og svimmelhed. Sipper til min kaffe. Og kigger ligefrem. Trangen til at gå lige under dynerne igen skal holdes i ave, for det nytter ikke noget. Jeg SKAL afsted. Og det kommer jeg. Om nogle timer.
Jeg plejer jo at aflyse for et godt ord når noget er svært, men denne gang er der ingen vej ud om, og jeg må prøve at ignorere de protester, der fylder hver en fiber i min krop. På kurset jeg er tilmeldt, skal vi bla træne i at udholde følelser, og den træning ku jeg virkelig godt have brugt nu, for det er netop en følelse jeg kæmper med og, som får mig til at flippe helt ud. Følelsen som hedder “jeg vil ikke”. Selv forstår jeg ikke en bønne!
Hvorfor pokker er lige netop denne udflugt så svær at håndtere? Hvorfor har jeg denne gang så ulidelige kvaler over at skulle afsted hjemmefra, når jeg ellers altid synes det er skønt at komme ud og opleve? Jeg aner det simpelthen ikke, men måske det handler om at jeg SKAL afsted, og ikke selv kan vælge til eller fra. Måske det er fordi jeg endnu ikke har så meget overskud, at jeg orker turen og det sociale der følger med. Og måske det er fordi jeg ikke denne gang kan sige fra, og udskyde det til et tidspunkt hvor jeg er ok med at forlade min hule.
Heldigvis er der mange timer at tage af, og jeg skal bare sørge for at tage afsted i så god tid, at jeg når frem inden det bliver mørkt, for i mørke får jeg problemer med at koncentrere mig, når jeg har det sådan, og det er nok ikke det smarteste når man kører bil. At være ukoncentreret og småforvirret.
Under alle omstændigheder er jeg fraværende de næste dage, og om jeg dukker op og får skrevet lidt her, må tiden vise. Jeg har da planer om at få udnyttet, at jeg trods alt er i nærheden af velkendte steder, og det ender såmænd nok med at blive en rigtig dejlig oplevelse at komme afsted. Lige nu har jeg bare ikke lyst..
Jeg håber du er kommet godt af sted.
SvarSletJeg kan få det lige som du beskriver når jeg skal noget, der dels kræver noget af mig psykisk og som jeg dels ikke rigtigt ved hvad er. Jeg hader når jeg skal møde op et sted uden at få at vide hvad jeg skal. Og jeg kan blive nærmest syg og få dårlig mave inden jeg skal af sted.
Men som du også skriver, ender det som regel rigtig godt.
God fornøjelse og knus :)
Nu er du forhåbentlig nået godt frem. Jeg håber at kurset er lige det du har brug for, selv om det ikke var det du havde lyst til - i morges.
SvarSletLykke til :-)
Ja øv, kender det godt. Når man SKAL så kan det godt være lidt hårdt at komme afsted :-)
SvarSlet