For sjælen ude og inde, eller jeg svælger i lyde i disse dage

 

 

 

 

 

 

Foruden fuglepip, gavner det også min sjæl at lytte til havet. Det ved de fleste, har en god virkning på sindet tænker jeg, og da jeg ved tilfældet er havnet kun fem minutters kørsel fra en strand, ja så har jeg nu endnu en gave, jeg vil til at gøre brug af.

Faktisk filmede jeg en lille sekvens, så I kunne høre lyden af bølgerne, men af en eller anden uforklarlig grund, kan jeg ikke få lov at lægge den på her!  Men så kan jeg i stedet berette, at trods det ellers stille forårsvejr, så var der bølgebrus at høre derude. Ved Kramnitze. Helt og aldeles mutters alene var jeg. Ikke en levende sjæl andre end mig og mågerne synes at dagen var til en tur ved vandet. Dejligt for mig, men egentligt lidt underligt.

Mine børn og min eksmand kan nok bekræfte, at når jeg rammer sandet rettes alle mine sanser mod vand og sten. Det er som om jeg bare MÅ bøje nakken, og kigge ned eller ud. Jeg kan blive ved så længe, at selv børnene bare ikke giiiiiider være der mere, og jeg vil vove at påstå, at om så en hel hær af truttende cirkuselefanter, eller selveste Peter Baier iført trækvogn med friske fyldte chokolader kom forbi, ja så ville jeg ikke ænse det.  Det er alle de interessante former for sten, og lyden af vandet som fylder mig.

 

Der gik da også halvanden time, inden jeg vendte snuden hjemad, og af mystiske årsager vejede bilen noget mere på hjemturen, end da jeg kørte fra huset..

UPS!

 

Måske vægten ikke alene skyldtes strandfund. Det kunne også være fordi jeg tilfældigvis liiige kom til at stoppe op ved en vejkant:

Hovsa!   Der lå lige, hvad jeg skal bruge til det stengære jeg vil ha i gårdhaven. Masser af marksten i en kæmpe bunke ude i grøftekanten. En.. to.. snupti sagde det. Jeg gentager.. jeg ER bare sindssygt taknemmelig for min bil. Den kan bringe mig rundt, og den kan fyldes med alverdens ting og sager.

 

Foruden udflugten, fik jeg både vasket og handlet ind i går. OG smidt maling på det slidte spisebord. I dag har det fået anden omgang, og når det er tørt er det klar til at hygge ved. Det er en hurtig løsning og bliver ikke noget kunststykke udi maleri, men bare bordpladen er brugbar er det fint med mig.

Det hele handler om, at jeg super gerne vil have sorteret og ordnet mit strikkegarn på en pæn og rigtig måde. Og dertil skal bruges et bord at lægge fra på. Gider heller ikke have dug på hele tiden iøvrigt. Når nu trunte her ikke må lege med jord eller spade, så har det vel for pokker ingen skade til at nusse garn. Vel?   det ER da en blød hobby.

 

Og til den går jeg så i dag, og lytter til en anden form for roisjælen lyd:

 

En virkelig fin samling af rolige og lytbare klassiske numre.