18 marts 2014

Jeg driver den af, og foråret drives frem

 

 

 

 

IMG_8185

Jeg har siden lørdag haft hussarrest. Det er lidt af en udfordring for mig, IKKE at gå ud og knokle, men blæsten gør da sit til at fristelsen ikke er så stor. I mellemtiden har jeg så rykket rundt i stuerne, og med alle tilrådighedværende midler forsøgt, at bringe mere lys ind i de små rum. Det er lykkedes ret godt, og med mine sommertæpper/puder, samt de sædvanlige ting og sager jeg altid ender med at have liggende og flyde, er her blevet meget rarere at være. DOG… det begynder at tære på min hjerne, at jeg ikke kan strikke og hækle. Om aftenen når jeg sidder og ser tv, kører hovedet derudad med alt muligt, og i går knækkede filmen da helt. Først begyndte jeg at hyle over, at mine forældre en dag ikke længere er her. SÅ fik den på alle tangenter fordi jeg blev så rørt over et program i tv! Da jeg igen var tør på kinderne, fik jeg den tanke at jeg måske ku brodere så. For det her er da for åndssvagt altså.

 

Men nej, heller ikke det går godt. Nu er broderiet lagt til side igen, blikket vendt mod de duftende tulipaner i vinduet, og al tankevirksomhed styres i retning af andre alternativer. For noget er jeg nødt til at foretage mig når jeg er indenfor. Godt jeg har min opslagstavle på Pinterest med alt det man kan lave, hvis man IKKE lige strikker. Der MÅ være inspiration til et eller andet, som ikke belaster fingrene så meget. NÅ!

IMG_8186IMG_8187IMG_8188

Betrækket til stolen er smidt til vask, men resultatet med stolen lige her i hjørnet er blevet godt. Den er stadig kæmpe i sådan et lille rum, men ok.. den er god at sidde i.

IMG_8189IMG_8191

Og her er det så jeg driver foråret frem. Blandt andet. Her er grene, som har stået siden januar, og som har været i selskab med flere hold af de gule forsythia. For tiden er det rød kornel, og nogle jeg ikke ved hvad er, men som har de sødeste små hvide blomster. Grenene fra januar er endeligt begyndt at vise tegn på liv:

IMG_8179IMG_8180

De her er jeg rigtig begejstret for, og om alt går vel har de skudt med rødder, så jeg kan sætte dem til en blivende busk ude i haven senere.  Jeg ville elske at have den lille piphans til, at sidde på grenene og kigge på mig.

IMG_8148

15 kommentarer:

  1. Hvor er der bare blevet fint hos dig, Henriette. Så hyggeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak Marianne. Det hjælper efterhånden på det :-)

      Slet
  2. Hold op hvor er det hyggeligt. Måske du bliver nødt til at flytte brændeovnen ind på skorstenssiden på den anden side, i den anden stue. Det er ikke større arbejde med nyt skorstenshul og tilmuring af det gamle, hvis du kan få lidt hjælp. Nogle gange er der allerede aftryk af, at der har været hul tidligere, prøv at kigge væggen i den anden stue efter, det er nogen gange nemmere at hakkke gamle huller fri. Prøv at snakke med den flinke husejer. Hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej tusind tak Mette :-) Nu hvor man virkelig mærker de lysere dage, er det nemmere at finde lysten til at gøre noget ved huset.

      Slet
  3. Øh, nu kan jeg jo ikke huske, om det lige netop er der, du har din reol med garn.... Hilsen Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Og.. hehe. Du er nu ikke helt uden skarpe øjne Mette, for jo.. det er lige netop sagen. Reolerne står lige på den anden side, men jeg er nu også mest tilbøjelig til at lade ovnen være, for alt andet lige, er det her i stuen at jeg mest har gavn af dens varme :-)))

      Slet
  4. Sikke nogle skønne farver ;-) Det er sommerligt og meget indbydende - hold da op Henriette, hvor er det hyggeligt! En god tudetur er nu ikke så tosset en gang imellen - du har god kontakt til ALLE dine følelser, også de svære og det går du ikke i stykker af. I den anden ende af skalaen er du i stand til at føle fryd og lykke f.eks over et landskab eller en blomst. Det er ikke alle beskåret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh mange tak Helle. Tæpper og puder gør meget synes jeg, for stemningen og lyset i stuerne. Og følelserne ja.. DEM har jeg ret godt styr på HA! Mange tak for de flotte ord :-))

      Slet
  5. Kan du mon sy? Det er også en skøn adspredelse .... mvh en læser som er imponeret over din styrke men sjældent kommenterer. ..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Matilde. Tusind tak for at du lige fik lyst til at give dig til kende, det varmer at høre fra dig. Jeg kan faktisk godt sy, men det er såååå længe siden at jeg har haft maskinen fremme, så jeg kan nærmest ikke huske hvordan det nu er man gør, men du har ret.. det ku være et godt alternativ.

      Rigtig god dag :-))

      Slet
  6. Henriette, du er simpelthen så fænomenal dygtig til at skabe det mest personlige, hyggelige og varme hjem! Små oaser alle vegne, hvor man bare får lyst til at slå sig ned. Og så med midler, der ikke koster ret meget, er det jo en sjælden evne du har! Du kan få det hele til at ligne en million :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Eiii Altså Helle, hvor er det pænt sagt :-) Jeg er jo lidt af en hyggefis, så det er ikke noget jeg tænker så meget over. Indretningen kommer nærmest af sig selv, men det tager tid. Først nu, efter tre mdr i huset, ku jeg se hvordan her ville være mest rart at være. Mange tæpper og puder er blevet flyttet med fra sted til sted, men det er en af de ting jeg ikke kan leve uden :-)

      Det ER virkelig dejligt at vide at andre synes jeg bor hyggeligt.

      Slet
  7. Du har det bar så hyggeligt, og som jeg har nævnt før, en gåtur med kameraet skader ikke armen og du får alligevel frisk luft.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Også tak til dig. Du har jo kun oplevet det som en bunke flytterod sidste år, men ja.. jeg gør hvad jeg kan for at kunne holde ud af være her. Det kræver lige lidt mere end de andre steder jeg har boet synes jeg, men jeg er tilfreds nu.

      Kh

      Slet
  8. Oh, som jeg synes der ser hyggeligt ud Henriette :)

    SvarSlet