06 april 2014

Topsikring, livrem og seler, og.. sikkerhedsudstyr

 

 

 

Omkring middagstid var jeg så sløv at, jeg bare måtte ud. Støvregn ingen hindring. Ejheller en opereret hånd … 

IMG_4409

Bevæbnet med en funktionsdygtig venstre hånd, og en højre iført megaplaster, to styks plastikhandsker OG en havehandske, gik jeg igang med at samle frø til byttehandlen. Som jeg var blevet fortalt er det utroligt, hvad man kan med kun en duelig arm/hånd, det må jeg sgu indrømme. Således fik jeg lidt arbejde fra hånden ( HA!), og da dagen var omme stod jeg tilbage med sådan en:

IMG_4429IMG_4431

Ved gud om jeg begriber hvordan det er sket?? Jeg har som sagt kun haft venstre arm i aktion, og ifølge den har jeg ikke mange kræfter at gøre godt med der, men alligevel er det altså lykkedes mig at bøje!!!!! en af tænderne??

Skulle bare lige have vendt jorden i et bed, som jeg inden så længe skal have klar til brug, og da jeg allerede har været igang der inden operationen, var det nærmest bare lidt ekstra trimning, fordi der ER mange rødder af enhver art at fjerne. Og det gjorde jeg så. Med et styks greb i udu til følge.

IMG_4423IMG_4424

Nu ligger rødderne blottet, lige klar til at hive op i morgen, når lyset igen bryder frem. Iøvrigt må det se rimeligt besynderligt ud, om nogen skulle have været i nærheden, at se mig stå der med sved på panden, imens jeg forsøger at styre en rive med den forkerte arm. Lidt i retning af noget cirkusartisteri tænker jeg. Det er IKKE let, og det tager en helvedes tid at styre redskaberne i den retning jeg vil, men det går.

IMG_4422

Et rødt bed tager stille og roligt form. Jeg grunder meget over, hvordan jeg vil gribe gårdhaven an, især med tanke på mine begrænsede midler. Jeg har masser af potter og kummer at plante i, især efter en ukendt person i går efterlod det her i min indkørsel:

IMG_4411

Jeg har absolut ingen anelse om, hvor tingene kommer fra. Ejheller nogen ide om, hvorfor det bare er sat der uden, at vedkommende har følt trang til lige at hilse på??  Jeg var hjemme. Stod i mit skur. Køkkendøren var pivåben. Kaffekoppen stod på bordet udenfor. Pelsen var smidt på bænken. Summa summarum: alle tegn på at jeg VAR hjemme, var tilstede. En lumsk mistanke om at det er udlejer, som er den skyldige lurer, for han har fået en vane med IKKE, at ha tid til at tale med mig længere. Sagt på en anden måde.. Så ORKER han ikke, at blive mindet om igenigenigen at der er ting, som stadig mangler at blive repareret. Nyeste trend er bare at efterlade de lovede ting i indkørslen. Potterne er ikke første leverance. Der er blevet afleveret låger til indkørslen. Men de er ikke blevet sat op, ejheller er det lovede hegn lavet, som jeg endte med selv at grave ned, i form af pallerne fra sød nabo fra Aløsvej. For nogle mdr siden vågnede jeg en dag op til en sammerullet bunke hegn incl pæle, der lå lige bag min bil!  Som om jeg har kræfter til at banke pæle, hvor der allerede er filtret hønsenet ind i, ned i hård jord..  Mit afløb i badeværelset stinker forresten stadig som en ond kålgryde fra østtyskland i 61’erne. Der er ikke nogen vandlås i nemlig.

Nå, men jeg er uanset smadder glad for tingene og den fine gestus, problemet lige nu er kun, at jeg ikke engang har penge til pottemuld, at putte i. Af samme grund render jeg og henter jord i haven, renser så godt jeg kan, og genbruger i nye bede andre steder, men der skal godt nok meget til at fylde alle de herlige krukker her,op.  Så jeg tænker kreative tanker. Lægger til og trækker fra. Og ender jo nok med at der kommer til at se hæderligt ud alligevel. MED eller uden krukker.

 

IMG_4427

16 kommentarer:

  1. Jeg kan godt hjælpe dig med planter til din have. Har nogle selvsåede stauder, sommerfuglebusk, gul potentil og en paraply (hvis du ikke har fået endnu). Skriv til mig hvis du er interesseret så kan vi aftale afhentning. Jeg skal nemlig til Rødby på lørdag!!!
    ewa@123dk.dk
    God bedring hilsner Ewa

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Ewa, hvor er det smadder dejligt at du vil dele med mig. Sender dig en mail.. :-)

      Slet
  2. Hvor der er vilje er der en vej- ha ha :) Sådan ser min greb også ud !

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig Miri :-) Vi er vist et par kraftfulde damer hva hihi..

      Slet
  3. Du skal igen med at kompostere så har du altid jord :-) det føles som guld når du første gang kan bruge af det formuldede kompost. Et hjørne i haven eller en kompost fra kommunen ligesom Miri har. Iøvrigt får du helt sikkert en fin have med hjælp eller ej. Du er en sej kvinde :-)
    Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro jeg allerede er ved at samle en kæmpe bunke, men lige nu ER det bare en bunke. Den skal nok blive fin, og tak tak Margith :-))
      Knus

      Slet
  4. Omtal nu din husejer lidt pænere, han lyder til at være et meget venligt mennesker, som har meget lidt tid. Vandlåsen må være prioritet nr 1. Jeg er sikker på, han vil får det ordnet, med mindre, det ender med, han bliver sur på dig, hvis du fortsætter med at hænge ham ud på nettet. Dejlig gave at opdage i sin indkørsel. Du har fortalt om flere ting, du nyder glæde af, som ikke hører med til lejekontrakten men bare er venlighed, som du og Holger bruger hver dag. Hvis folk herinde igen begynder at skrive om rædsom udlejer, vil det være meget trist for dit nye hjem.Lad ikke historien gentage sig. Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Har skrevet en lille ting om mit brok... :-)

      Slet
  5. Hej Henriette. Du er simpelthen så god til at arrangere blomster og planter, så det er en fryd også på billeder. Og sikke en gave at få af sin udlejer hvori der ligger mange gode muligheder for at skabe en hyggelig gård hele året rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihh mange tak Frieda :-) Går jo bare og sætter lidt forskelligt sammen sån efter humør du ve..
      Jeg har i dag kigget nærmere på krukkerne, og de fleste er simpelthen SÅ fine altså.

      Slet
  6. Åhh... hvor ER du gæv :)
    Pottejord - jeg har hentet jord fra muldvappeskud. Det siges der er ekstra god energi i den jord som de små dyr skubber op. Så nu prøves det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi Annie. Mange tak for det. Og DEN har jeg så aldrig hørt før, men jeg husker fra den gamle have, at jorden ER meget bedre, fordi den er løs og bearbejdet. Karmaen ved jeg så ikke liiige om er der HAHA :-))

      Slet
  7. Jeg fatter ikke at du går ud i haven og graver kun et par dage efter operationen?
    Selv om du bruger venstre hånd kan du ikke lade være med at bruge den anden.
    Tag det nu med ro indtil de sting er taget!

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Bare rolig Lisbeth. Jeg bruger virkelig ikke højre hånd. ER meget påpasselig, men det går utroligt godt og hurtigt fremad med den. Alle fire fingre er helt smertefri, og jeg kan en masse allerede indenfor i huset. Det giver helt sig selv, at jeg holder når det bliver for meget. Det hele ser fint ud, såret heler og er tørt og rent, og jeg kan allerede nu lukke hånden sammen igen. Jeg lover at jeg ER forsigtig :-)

      Slet
  8. På trods af en lusket udlejer så må jeg nok indrømme at jeg er pænt misundelig.. Hold nu om hvor kan jeg snart ikke vente mere.. Vi leder efter noget andet at bo i netop fordi jeg ønsker mig lidt have.. Din ser bare så hyggelig ud.. <3

    Husk nu at pas på din hånd..

    Krammer <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg passer meget på kan du tro, og du skulle trods al min brok haha, tage at flytte herned :-) Her er alt andet lige, huse at leje til en fornuftig pris og hvad der er mere vigtig for mennesker som du og jeg...et rigtigt godt underlag fra psykiatri og væsen, til at hjælpe os..

      Knus og sov godt :-)

      Slet