16 maj 2014

Jordbærkagen, akelejerne, bedene og træet med trapperne

 

 

 

 

IMG_5181

Som lovet tog jeg et billede af jordbærkagen i går hihi. Måske ikke den allerbedste jeg i mit liv har smagt, meeen den blev nydt med glæde. Forinden fik jeg taget lidt billeder af den samling akelejer jeg nu har i haven. De kommer fra Alsøvej, nabohaven, Esther, Ewa og Spar supermarked. Foruden dem har jeg i år også spiret frø af flere andre, men de bliver jo først klar til beundring næste forår.

 

IMG_5099IMG_5100IMG_5101IMG_5103IMG_5105IMG_5106IMG_5111IMG_5114IMG_5121IMG_5123IMG_5192

Beklager at billedkvaliteten ikke er helt i top, men jeg kan simpelthen ikke se en dyt af, hvad jeg laver når jeg går derude med kameraet ( i mobilen ). Lyset er så skarpt, at jeg nærmest skyder i blinde.

 

Alt vokser med lynets hast nu. Både blomster og ukrudt. I en ( u)skøn forening. Det får være, for i år har mit overordnede mål været, at få mine kvm til at ligne en have. Fyldt med forskellige planter, som jeg kan nyde hver dag, og som der kan plukkes af fra start til slut af sæsonen. Jeg kunne godt have grebet tingene an efter bogen, og systematisk have renset jorden fra det ene hjørne til det andet hele vejen fra A –Z, men det ville have givet mig en sommer uden farver. Dertil er der simpelthen for meget skvalderkål, for mange nælder, tidsler og mælkebøtter. Så jeg har lavet min gårdhave med små oaser af udskiftet jord, og så to større bede. Der står nu alt muligt i en vældig blanding. Stauder, sommerblomster og ja .. ukrudt. Som fjernes efter behov.

IMG_5133IMG_5145

Alt imens jeg nu bare kan gå og nyde, vente og vedligeholde her er planen, at jeg så kan bruge mine kræfter på at forbedre jorden hele vejen langs det, der skal være en rigtig plæne engang. Jeg ER begyndt på projektet. Først fjerner jeg det jeg har kræfter til, af rødder, sten og hvad har vi. Så lægger jeg et lag aviser ud over jorden, og til sidst fyldes på med et tykt lag flis, som jeg jo var så (synes jeg selv..) kvik, at sige ja til dengang i vinter, da der blev fældet træer ved naboen. En kæmpe bunke blev det til, men jeg tror faktisk ikke engang at der er nok til, at jeg kan få klargjorte bede hele vejen rundt. Nå, men når flisen så er lagt ud, er der ikke mere arbejde for mig at gøre der. Tiden gør resten. Om et år vil jorden være fin og klar til brug, hvis alt da går som det skal. Ærligt talt er jeg ikke vild med flis i haven. Synes det er noget rod at se på, og jeg ville aldrig bruge det i mine blomsterbede. Så hellere plante tæt og luge lidt, men som jeg gør det nu, har det et fornuftigt formål, og jeg håber bestemt at få mulighed for at få mere af det, så jeg kan komme hele vejen rundt i haven.

IMG_4972IMG_4973

 

Ind i mellem alt det fornuftige, skal der også være lidt sjov og finurlighed i min have, synes jeg. Det gamle og alt for store træ lige ved skurene skal fældes til vinter, men ikke helt ned til jorden. Lynet slog engang ned i det, og jeg synes det har så sjov og fint et udseende, at jeg vil udnytte de muligheder der er i det.

IMG_2829

Jeg ER begyndt. Måske det ikke bliver ved at se ud som, jeg har lavet det i år, men der er plads til forandring:

IMG_5137IMG_5139IMG_5140IMG_5142IMG_5143

Alt muligt har jeg smidt der. Først fliser og lidt potteskår. Så fyldte jeg op med jord. Og dernæst blev lidt forskellige blomster sat. Tallerkensmækker, en solsikke øverst oppe, en bønneplante, der skal hænge ned ad som en ranke, og så masser af karse. Forneden er det ikke til at grave pga rødder, så jeg har lagt et lag af jord. I det er sat morgenfruer og andre sommerblomster. Langs siden står en halv tipi og der skal der vokse ærter op ad. Marksten skal lægges hele vejen rundt, men lige nu har jeg kun samlet en fjerdel. På den anden siden har jeg havens skændsel. Den kæmpe bunke med affald der skal på lossepladsen, og før det på en eller anden facon er flyttet, kan jeg alligevel ikke blive færdig med mit lille bjerg projekt rundt om træet.

IMG_5144

 

Hele tiden sker her da noget, selvom jeg lige har haft en hel uge uden at røre en finger derude. Ikke af det store i hvertfald. Men den er fin min have. Med både blomster og ukrudt. Hegn og siddepladser. Bede og potter. Og en lille urtehave.

IMG_5124IMG_5131IMG_5132IMG_5136IMG_5147IMG_5174IMG_5187

 

 

 

 

Det næste jeg nu går og er på udkig efter er masser af mursten og gamle lerpotter. Jeg har en plan nemlig..

5 kommentarer:

  1. Tak for havevandring i en rigtig dejlig levende have med plads til at være og at drømme.
    Jordbær kage er bare godt- jeg må vist snart have tænderne i en :) Gamle mursten- ja tak, kunne godt bruge et læs :)

    SvarSlet
  2. Du er altså så fantastisk til Det Med Have, jeg bli'r vildt inspireret. Nyd dagen !!! Hilsen Helen

    SvarSlet
  3. Du kan altså noget med at indrette dig! I løbet af nul komma nul, er der hygge overalt omkring dig:) inde og ude, det hele emmer af hygge og varme.
    Dejlig dag.

    SvarSlet
  4. Hvorfor fælde træet - jeg hader når folk fælder træer - sorry!

    SvarSlet
  5. Sådan et gammelt træ, som lynet har skamferet, har jeg også. Det er et kirsebærtræ, som jeg holder meget af for dets skæve udseende og dets livskraft. Det meste af sommeren løber safterne tykt som flydende rav ned ad arret, og alligevel giver det en del kirsebær den ene sommer efter den anden. En del kun, for det er jo hæmmet i sin vækst, men det er nødvendig for bestøvningen af søstertræet ved siden af, som altid bugner af bær.
    Som du nok kan forstå, skal mit træ under ingen omstændigheder fældes, før det selv giver op; men jeg kan godt forstå, at man nogle gange bliver nødt til at fælde et træ, som er blevet for stort. Er du imidlertid helt sikker på, at det er for stort? Højde i haven, som naturen selv rigger til, synes jeg er uvurderlig, og for øvrigt kunne du komme til at savne skygge, når det er varmt ...... hvis altså træet har en krone? Det gode gamle haveråd om ikke at gå for drastisk til værks før man har boet mindst ét år på stedet, er slet ikke så tosset.
    I øvrigt er jeg fuld af beundring for dit gå-på-mod og for din kreativitet. Der ser rigtig hyggeligt og spændende ud hos dig.
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet