Oversize er bekvemt jojo, dog .. alt med måde

 

 

 

 

Jeg er færdig med det første stykke strik efter operationen,  og som vi ved var det jo med stor hjælp fra Holger haha. Han er selv sikker på at jeg ikke kan klare noget uden ham, og ja.. lige nu ligger han nærmest ovenpå tastaturet, og tjekker at jeg staver ordentligt.

Jeg nænner ikke at forklare ham, at det nok ville være nemmere, hvis han lige rykkede en smule. Man er vel diplomat.. ING!

 

 

Min nye cardigan er i sidste ende blevet rigtig dejlig, men godt nok ikke som jeg først forestillede mig. Den skulle have været sprød orange

Jeg fandt bare hurtigt ud af, at jeg slet ikke havde garn nok, så jeg skiftede til grøn. Grøn er altid godt, men jeg tror nu nok jeg gemmer resultatet til efteråret, for den er meeeget mørk og passer bedre til en vintergarderobe synes jeg.

Nå, men jeg ville have mig en oversize, dejlig og bekvem trøje. I ve… sådan a la høstjakken eller skappeljakken, men de opskrifter har jeg ikke, så jeg flikkede selv en sammen. Og oversize blev den. Faktisk så oversize, at det var liiige vel rigeligt. Jeg mener.. godt nok er jeg rund i’et, men med mine korte ben i et teltlignene kostume, så jeg totalt håbløs ud. Derfor har jeg givet den endnu en tur i maskinen, ved en varmere temperatur, og nu passer den perfekt. Striberne er rykket op, hvor de hører til og halsen er knapt så meget for åben. Eneste sådan en vask gør som sideeffekt er jo, at det strikkede mønster bliver mere utydeligt pga af filt effekten, men i hegnet med det. Jeg er tilfreds.

 

Endnu har jeg ikke fået taget et billede af den som den er blevet nu, men her kan I se hvordan den så ud inden nummer to vask:

Ærligt talt ved jeg ikke hvad jeg ligner altså!  Godt nok skiftede jeg ikke mit hjemmetøj ud med noget andet inden Annelise tog billederne, men alligevel. Iøvrigt er den sådan indrettet, at knapper jeg alle knapperne, kan den bruges som en vinterkjole. Smart ik..

 

 

Med den færdig skynder jeg mig videre, for der er SÅ mange ting jeg gerne vil lave, og SÅ mange måneder jeg er bagud på strik. Med Holgers accept er jeg nu igang med et sjal. I de citrusfarver jeg har haft sådan lyst til at strikke i.

De to billeder ovenfor gav mig lyst til at lave et eller andet, der er lige så skarpt og strålende så jeg fandt alt det frem jeg ku finde på hylden

 

 

Man bliver helt tørstig ikk..

 

Nu bliver garnet brugt sådan her:

Et ligeudeaflandevejen sjal, hvor det er farverne som gør forskellen. Jeg slutter af med en skarp grøn blondekant. Som sagt er det et rutinesjal. Af den slags som jeg kan uden at bruge hovedet. Det er jo genialt at man kan lave smukke ting, uden at det kræver så meget snilde, MEN…  jeg er godt nok ved at være træt af, at jeg har så svært ved at samle mig om et strikkemønster. Trods alt ER der mange ting jeg har lyst til at strikke, og hvor det er nødvendigt at kunne følge et opskrift, så nu har jeg kastet mig ud i det. Med en cardigan, som jeg har haft liggende i årevis når sandt skal siges.

 

Generelt er det et mønster der er ligetil, men jesus jeg skal holde tungen lige i munden, og allerede nu har jeg måttet efterlyse hjælp på IG. Udtagninger og drejede masker.. Jeg kan simpelthen ikke se det for mig. Der er nemlig omslag, som SKAL være der for at lave et hul, og så er der de omslag der skal forøge og det er dem som skal drejes, men jeg kan bare ikke overskue hvilke der er hvor!

 

Første forsøg :

Det går sådan set fint her, men.. med det garn jeg strikker i er det utroligt svært at se hvad jeg laver, så jeg har besluttet at begynde forfra i en anden farve.  I aftes forsøgte jeg i første omgang at skifte, men det bliver ikke godt, og allerede nu har jeg opdaget en fejl, så hullerne ikke ligger lige under hinanden. Ved ikke hvorfor jeg har så forbandet svært ved det her, jeg kan jo godt strikke mønsterstrik, når det er over mange pinde, men når det er korte repetitioner og lige rækker så går det bare helt galt. Jeg forsøgte for år tilbage at strikke february lady cardigan, og der måtte Pernille redde gu ved hvor mange tråde ud for mig. Også det mønster er med mange gentagelser og ret enkelt i sin konstruktion. DEN cardigan blev aldrig strikket til ende..

 

Hvis Holger ellers gider rykke sig, er lørdag perfekt til at forsøge igen. Det gråt, halvkoldt og jeg er småtræt, efter alt for få timers søvn. Ku nemlig ikke ligge sjalet fra mig hihi

Det KAN da ikke være bekvemt at ligge sådan!