Fredag, lørdag og søndag var min nattesøvn mere end tvivlsom, og natten til mandag var den slet ikke. Derfor ku man se en københavner dingle tåget omkring i sin lollandske have, allerede da lyset kom frem ved firetiden. Hvem er det også lige der har sagt, at man kun kan passe have mellem 08 og 22 hva? Et eller andet sted er det da også totalt fredfyldt ( når man ser bort fra fuglelivet, som i den grad er en mega S T ØJ E N D E affære ), at gå rundt derude på den tid. Det er også dejligt at sidde helt stille og strikke lidt, med en snorksovende hankat ved siden af sig. Iøvrigt en hankat, der i alt sit væsen viser, at det hersens menneske må være helt fra snøvsen. Et løftet hoved. Et par ører der lige bliver bevæget lidt i hver sin retning. Et par halvlukkede øjne der sløvt kigger ud bag øjnelåg. Og så en krop, der ikke bliver rykket en meter på det tæppe der ligges på. Det er alt hvad man tildeles af opmærksomhed når klokken kun er vanvid, og damen vandrer rundt med sin vandkande i natbukser.
Billedet er fra sidste uge, men kunne ligeså godt være fra i går. Eller i dag for den sags skyld. Han ligger nemlig derude igen. Dog uden tæppet hihi. Det er jo mig der har puttet ham på billedet, og det har jeg så ikke lige gjort i nat.
Mandag var foruden Bilkaposehævede øjne også Henriettenuudentelefonforbindelse! Praktisk dame fra kommunen har nemlig ikke betalt mit abb! Post har udover det vist, at det samme gælder mine forsikringer, min Refa OG mit internet ( som i dag af uvisse grunde virker?? ). Jo jo, her er der styr på tingene.. Onsdag i sidste uge lå der rykkere, som jeg straks fik ringet til de forskellige instanser omkring. De ku dog ikke gøre andet, end at registrere mine beskeder. Flink dame fra kommune ku jeg nemlig ikke træffe telefonisk. Torsdag og fredag var kommunen lukket. Mandag var dame ikke at træffe. Og nu er det tirsdag. Der er hun på sin pind i eftermiddag, og HVIS hun husker at reagere på mine og Annelises lagte beskeder, kan jeg måske få rede på, hvad der foregår. Hvis ikke.. så er det onsdag i morgen, og kommunen har lukket torsdag, fredag OG mandag… Med andre ord, bliver regning på telefon IKKE registreret betalt enten i dag eller i morgen, ja så er jeg uden linie ihvertfald indtil midten af næste ude. Mit internet er det også uvist med. Det virkede ikke i går feks.
Uanset, så har jeg et møde med hende tirsdag formiddag i næste uge, og så håber jeg at blive klogere på, hvordan hun fordeler mine penge. Meget er jeg nødt til at undvære, men mobilen er ikke en af dem, og med det in mente at det skal aflaste mig, at hun tager sig af min økonomi, så er det altså forholdsvis IKKEaflastende, at jeg aldrig kan få fat i hende og at disse ting ikke er i orden. Nå, men der er sikkert et forklaring. Der er bare lang tid til, at jeg kan få den. Og det stresser mig. Måske det er derfor jeg ikke sover.
Nu sidder jeg så her. Skynder mig at få skriblet lidt, for uden internet heller er jeg afskåret fra mange ting. Også at lade jer vide, at jeg er i live feks. Kan ikke rigtig forstå, hvorfor det virkede søndag, ikke mandag og så nu igen. Og at det ikke virker på mobilen, for begge dele kommer samme sted fra, og har samme forfaldsdato. Måske min fatteevne er inhabil fordi jeg er så bimsetræt. Den kører sgu lidt langsomt deroppe på øverste etage for tiden. Og så nok om det.
Solen skinner. Det er sommer. Lyst. Og trods mine økonomiske besværligheder, er jeg jo et rigt menneske. Og jeg er i stand til at påskønne det på overskudsdagene. Jeg har mine to øgleunger, som er voksne og rigtig gode mennesker. Jeg bor i hus. Jeg har en have. En masse søde mennesker har bidraget med planter til, at den i dag er så smuk så smuk. En masse andre mennesker rundt omkring fra space, som følger med og tænker på mig. Jeg har en bil. Er adopteret af en kat. En kreativ åre og evner for at genbrug. Og strikkegarn. Og en højre hånd der er ved at fungere helt godt igen. (Den venstre taler vi ikke højt om, for den betaler nu prisen for at højre har været sat ud saf spillet. Og det er en helt anden historie ). Jeg skal ikke kæmpe mod giganter, for jeg HAR været igennem møllen, og i dag er jeg pensionist med, hvad der følger af fred fra stress i den forbindelse. Jeg har også en seng at sove i, og en vaskemaskine. Så jo.. jeg er i sandhed rig. Og jeg sætter stor pris på det. Alle drømmene om det jeg IKKE har og IKKE kan, lurer hver dag i baggrunden, men på denne årstid er det svært at være fortvivlet hele tiden.
Gud ske tak og lov
Jeg kan godt forstå du ikke sover ! Der er et menneske fra kommunen, der skal aflaste dig ved at sørge for dine regninger bliver betalt og du opdager så på den hårde måde, at det gør hun så ikke...
SvarSletMen øj, hvor du bor dejligt :)
Mange tak Miri. Mon ikke det er på høje tid, at du skal bese matriklen .. ;-)
SletIh som jeg håber der kommer styr. Det holder jo ikke, når meningen er aflastning :)
SvarSletKnus
Tak og lissom ik nej.. Knus og saaaaaavn ;-)
SletHvor er det altså godt at du kan få øje på det gode i livet :-)
SvarSletJeg gør jo mit bedste når jeg kan Tante :-) Kh og solknus
SletDu er så kreativ både i din have og med selvkomponeret strik. Kan du ikke sælge noget af dit strik til lidt ekstra forsødelse i livet.
SvarSletSelvfølgelig er det ikke ok, at din kontaktperson ikke styre økonomien. Så er der jo ingen aflastning i det.
Men så godt at du har din have, som du nyder :-)
kh
Mayer
Det ville jo være fedt hvis jeg ku, og jeg går og overvejer det lidt. Har bare svært ved at strikke på bestilling feks.
SletTak for din hilsen :-))
Du behøver da ikke strikke på bestilling, men sælge nogle af de fantastiske kreationer der løber gennem dine fingre. På Amino f.eks.
SletOm 3 uger går vi igen "den anden vej", og dagene bliver igen kortere. Henriette du har brugt de lyse nætters overgang i morgen. Hvis jeg orkede det, ville jeg ikke sove de lyse nætter og tidlige morgener væk men i stedet nyde det, så længe det varer.Det får du da gjort Henriette. Jeg vil se, om jeg ikke kan starte i haven tidligt eller strikketøj, og så ligge i hængekøje i skygge midt på dagen.
SvarSletVirkelig pinligt for din kontaktperson, det der sker nu, også indkaldeldelse til inkasso for nogle dage siden. Kh Mette..
Du skulle se om du ku. Bare nogle gange inden efteråret. Det ER faktisk dejligt at høre stilheden og mærke lyset i de tidlige morgentimer. Om det så er selvvalgt eller ej.. hihi. Jeg skal til møde med hende i næste uge, og så ser vi på det...
SletKh henriette :-))
HOV! Det skulle være Amio ;-) http://www.amioamio.com/da/
SvarSlet