Se DET er jo ganske interessant, eller.. Jeg er udråbt til at være en “succesrig person” med “magt” !

 

 

 

 

( endnu en fremmed kat, som har valgt at slå sig ned i min kompost, uden at jeg har inviteret..)

 

 

Ville egentlig have droppet yderligere skriv omkring beslutninger og valg/konsekvenser, MEN.. jeg kan bare ikke dy mig.

 

Ser I, siden jeg var barn har det været kotyme at fortælle mig, at jeg konsekvent tager forkerte valg. Ligeledes har det altid været magtpåliggende for andre mennesker, at fortælle mig, hvordan jeg løser en given opgave forkert, og på en bøvlet måde.  Lige fra, at de voksne jo er klogere, til at jeg kunne have gjort dette og hint SÅ meget mere effektivt, hvis altså at jeg lige havde gjort det, som andre ville have gået til sagen på.. Eksemplerne er mange og i dag ved jeg, at i de fleste tilfælde er det sagte sagt i bedste mening, men dengang var det yderst smertefuldt for mig, aldrig at kunne få ros for bare at være mig.

 

Resultatet har været, at jeg er bygget op af tvivl . Og af en fornemmelse af at være forkert. OG med en undren over, hvor på min ryg der hænger et skilt med besked om, at jeg skal laves om på. At jeg har hårdt brug for hjælp. Bare gå til den, så at sige.

 

 

Nå, men tilbage til nuet.

 

 

Lidt fedt er det derfor for mig, når der ind i mellem kommenteres på netop dette. Det er sket flere gange i løbet af min blogkarriere. Derude i verden sidder der altså andre mennesker, som kan spotte at selvom jeg blot skriver og er en fortæller, så er jeg uden at ville det åbenbart en person, som animerer andre til, at de bare MÅ fortælle mig at jeg tager.. ja forkerte valg. Uden at jeg har har gjort andet end at berette. Der er nemlig en forskel. Eet er at have et ønske om at formidle et liv, et andet er at spørge om råd. DET har jeg faktisk nogle gange benyttet mig af i mine skriv, og i de tilfælde har jeg ALTID været glad for respons, kritik, andre metoder, nye veje at gå, friske øjnes syn, og vejledning. Jeg har faktisk altid takket og taget imod med interesse og åbent sind. Gentaget mange gange, at det har hjulpet og været godt med input.

 

 

 

I som læser med, og enten slet ikke siger noget, eller som støtter op om mig, er nu blevet udråbt til at være mine rygklappere. Og jeg er blevet udråbt til at være en, som ikke tåler modsigelse eller kritik. Sandt er det at jeg i visse situationer kan tænde helt af, både fordi jeg virkelig ikke mener jeg kører en jegalenevide politik her, men nok især fordi jeg går rundt med ovenstående livserfaring. OG så selvfølgelig fordi de valg jeg har taget OG, som har været velovervejede, virkelig ER taget med sindsro. Noget lign og i meget større skala, hændte i efteråret da jeg fortalte… at jeg havde valgt, at fraflytte det syge hus.  HILLEmænd, sikke en ballade det udviklede sig til!  Og jeg fik min hidtil vildeste rekord i kommetarfeltet.

 

****************

For sjovs skyld kan I, kære læsere og altså rygklappere så se her, hvad det dækker over:

CITAT fra den danske ordbog:

 

“  rygklapper substantiv, fælleskøn

BØJNING -en, -e, -ne

UDTALE [-ˌklɑbʌ]

Betydninger

person som støtter og hylder et menneske der har magt eller succes, men forsvinder når det ikke længere går godt for vedkommende

SE OGSÅ spytslikker

BESLÆGTEDE ORDBETA ...vis

Systemets rygklappere og jasigere bliver jo behandlet pænt i selv det værste diktatur  “

 

Interessant ik..

 

 

Jeg er altså hermed udråbt til at være en person med succes og magt. Og dermed indflydelse! 

 

Og I er udråbt til at være mine spytslikkende følgere, som vil forsvinde den dag jeg ikke længere er så magtfuld og succesrig. HA!  Den er faneme go’.  Især fordi jeg ikke på nogen måde selv, kan se hvordan jeg er succesrig. Ejheller ved jeg lige,, hvor det er jeg har min magt.

 

 

Jeg er jo for pokker bare en average og mediuminteressant blogger, med et totalt bøvlet liv, som sniksnakker om, hvad der rører sig fra dag til dag i min hjerne.

 

 

 

 

Man skal passe på med, de ord man kaster om sig med. Synes jeg..  Lidt i stil med, at kalde enhver afviger for psykopat feks. Men det er en helt anden historie..