På rundtur i junglen AKA haven i juni

 

 

 

Haven eksploderer for tiden. Det gør alle haver jo lige nu, men jeg er godt nok overvældet over, hvordan her ser ud efterhånden. Det allermeste er til stor fornøjelse, men en enkelt detalje vil jeg dog aldrig mere afprøve..

 

Jeg havde et par breve med blomstereng-frø og det synes jeg jo er sååå smukt at se på. Ude på engen. Og i grøftekanterne.

 

Med rund hånd har jeg strøet frøene rundt omkring, og blandt andet i et par af mine bede, og ærligt talt er jeg møg irriteret over resulatet. Det ligner jo jeg ved ikke hvad!  Og arten af planterne ligner mere ukrudt end skønhed. I mine øjne. Det rene roderi og jeg overvejer at flå det hele op igen. Måske. Ind i mellem georginer, akelejer, stauder og sommerblomster, vokser et vildnis frem af jorden, men ok.. brumbasserne elsker det. Selvom jeg ikke gør

 

 

En anden ting jeg nu bare må leve med denne sommer, er det manglende lys’ effekt på bedet her:

De planter som står her vokser bare langsommere. Måske endda jorden er syg?  Her står også georginer, men de ser sgu sløje ud i forhold til dem jeg har sat andre steder. Små og forkrøblede og mange af dem er også fodringsplads for biller, som har guffet lystigt af de lysegrønne skud. Forleden tog jeg en på fersk gerning!  En limegrøn lille stor satan. Den røg lige durk i baljen med gæret gøding gjorde den.

 

Positive overraskelser er her heldigvis masser af også. Feks kommer der rå mængder af valmuer. Frøene blev jo først strøet i februar, men de kommer søreme alligevel. Nogle er alm røde og med sarte stængler, andre er enorme og med store saftige knopper som den her:

Rundt omkring i haven er der om lidt både hvide, røde og vistnok også laksefarvede af slagsen.

Også steder jeg ikke har strøet kommer de frem. De små frø er blæst med vinden i foråret og har lagt sig til rette, som en overraskelse til mig nu.

 

 

Ganske som i junglen slynger planterne sig lystigt omkring snorene. De dækker husmuren og plankeværket. Og jorden. Og hegnet. Snart må jeg hugge mig frem med le..

Det vildste glæder jeg mig over hver dag. Det er MIG der har skabt min have. Jeg har fået mange skønne planter forærende, men det er mig som har gravet hvert et lille hul i den hårde grusbelægning i gården, og det er mig der har fyldt op med jord, sat det hele forsigtigt hvor jeg nu synes det skulle være. Ikke alt skal blive hvor det er i år, men for nu er der ikke meget andet at gøre for mig, end at passe hvad jeg har. Nusse, klippe, nippe, kradse og skuffe. Og ellers bare fornøjes. Det er lige hvad jeg orker har jeg bestemt mig for.