Shit det er koldt nu, og lidt om naboer og haver

 

 

 

 

Her er godt nok ikke noget sne, men til formiddag har jeg været ude for at banke (et tykt lag!) is af fuglenes vandskål. Og Holgers selvfølgelig. Selvom jeg var forberedt på frost, er det alligevel totaaaalt mærkeligt, at opleve sådan en kulde nærmest fra den ene uge til den anden. Min vandtank har jeg hele tiden haft halvt fyldt med vand, fordi det er fedt at have vand i haven, når man går derude og roder og griser sig til, men nu er den blevet tømt.

 

 

 

Lørdag blev mit humør og min følelse af tryghed og glæde ved min lille verden her sydpå skubbet til.  Her har igen været uvelkomne på matriklen, og denne gang var flere nye bede med tulipaner trampet i, og et sommerfugletræ havde fået toppen knækket af og var blevet revet op med rode. Ingen haveejer vil synes om den slags, men min følelse af tryghed og årene med konstant rykken rundt uden at vide mig sikker på fremtiden, har betydet at jeg slet slet ikke kan håndtere nogen form for uro. At mine fysiske grænser bliver invaderet er simpelthen for meget for mig, så ja.. jeg gik helt ned med flaget. Nogen vil måske sige at det kun er en busk og ingen større skade er sket, men for mig er det selve tanken om, at fremmede dingler/vader/vælter/ rundt i mørket om natten i min have, der hvor JEG har mit liv, imens JEG er inde i huset, som er SÅ ubehageligt. I aftes sad jeg sådan set bare og tudede. I mørke. Fordi jeg ikke kunne andet.

 

Rødby er en lille by. Alle kender alle, og udefrakommende skal være forsigtige med at stikke næsen frem så at sige, hvis ikke de vil risikere problemer. Jeg skal ikke have klinket noget eller ballade med nogen, så jeg afholder mig fra at være mere konkret her på bloggen. Mit held er, at jeg er som jeg er, en privat person, der lever stille og anonymt. Jeg passer mig selv, går rundt i min have, hilser pænt på folk jeg genkender, er smilende og åben når jeg taler med de handlende, og dem som kommenterer haven og dens forandring. Alligevel er noget ændret og jeg selv tænker at det handler om at jeg er old news så at sige, for når det kommer til udlejer og mit hus er der ikke længere interesse for at udbedre eller hjælpe. Faktisk er det sådan, at jeg slet ikke har lyst til at ringe op mere når der opstår ting, som udlejer står for at holde ved lige. En får bare i bedste fald en sludder for en sladder og lovninger der aldrig bliver fulgt op på, i værste fald et afvisende svar. I morgen er jeg dog nødt til at tage tyren ved hornene endnu engang.

 

 

Et par uger inden efterårsferien rendte jeg ind i ham tilfældigt, og der fik jeg besked om at husets vindskede ville blive lavet mandag efter efterårsferien..

Nogle uger senere kom han forbi med en krukke til mig, og besked om at en murer ville komme to uger senere for at mure vinduet på første sal færdigt…

Sidste vinter fik jeg besked om at husets hoveddør ville blive skiftet ud inden vinter..

I foråret lovede han at lukke det store hul en storm fik lavet på skurets tag. ..

I sommer gentog han, at ingen længere må bruge min have som gennemgang til naboens bagdør/terasse.

 

 

Alt dette nytter det slet slet ikke at insistere på at han skal se at få ordnet, men især det sidste punkt og så hoveddøren MÅ der tales om nu. Det ligger nemlig sådan, at naboens huslejekontrakt giver ham lov til at benytte min gårdhave som udgang, hvis der er større ting som skal ud af hans lille hus. Det har i årevis ikke været noget problem, da mit hus har været udlejet til den ene mere ligeglade beboer efter den anden. Huset er blevet brugt som varmestue for div typer, og ingen har nogensinde brugt endsige betrådt, hverken gård eller have i årevis. Derfor har naboens familie, venner og skiftende kærester alle været forvænt med at de bare kunne gå gennem det, der nu er min matrikel, når de ikke kunne komme ind ad hans hoveddør. Enten fordi han har ligget i en kæmpebrandert, eller også fordi nøglerne er glemt eller tabt eller hvad ved jeg.

 

SÅ altså .. jeg kan godt se, at det er svært at vænne små indavlede hjerner til nye forbud, men nu bor JEG her. Og derfor MÅ og skal udlejer altså, hvis han stadig mener at jeg har ret til privatliv i min indkørsel og i min nu pænt passede gårdhave, udfærdige en ny kontakt til naboen. Det har nemlig ikke været nok, at udlejer gentagne gange har slået fast at der ikke længere er fri passage via mig. Det skider de så at sige højt og flot på. I ædru tilstand bliver der undskyldt og lovet bod og bedring, men når sprutten ryger ind, ryger hjernen ud. Og jeg er møgtræt af det. OG det giver mig nervøse trækninger, ondt i maven og ikke mindst frustrationer. Hvad nytter det i det hele taget? At jeg går og knokler derude. Og tingene så bliver smadret.

 

At jeg har plantet til i hullet ind til naboen er kun et forsøg på at få noget til at dække for vildnisset derinde. Jeg ville være så meget mere tilfreds med et hegn med en låge i. Så kunne den låses, og i tilfælde af at der skulle noget igennem, kunne man så aftale det på forhånd. Noget vel at mærke i form af møbler eller deslige. Vil han ikke sætte låge op, så må jeg tage andre metoder i brug, og vi er ude i noget med strømførende pigtråd feks.

 

Jeg er også nødt til at ringe til udlejer fordi min hoveddør absolut ikke fungerer længere. Sidste vinter var der ikke problemer, men det er der i allerhøjeste grad nu:

 

Fredag aften var der så koldt, at trods tæppet for åbningen ind til stuen, sad jeg og storfrøs i sofaen. Faktisk var jeg så stresset over en fremtidig varmeregning, at jeg nærmest ikke sov om natten, men lad det nu ligge. Jeg tog sagen i egen hånd for dog at gøre et eller andet, så nu er alle utætheder stoppet ud med lommetørklæder og tætnet med tape. Det har hjulpet, men er jo vanvittigt kikset og uholdbart i længden, så ja.. mandag morgen er jeg bare nødt til at gribe knoglen. SUK.

 

 

Disse små historier om en weekend i Rødby, har for en stund helt ødelagt mit humør. Advent, jul og hyggehejs kan rende mig noget så grusomt. Skulle jeg gøre hvad  der ligger mig mest lige for, gik jeg under dynen og slukkede for problemerne med en sovepille, men den løsning er har jeg jo brugt år på at droppe. Nogen påstår at det er en dårlig ide.. bum bum.  Så når nu jeg ikke kan bruge den metode længere, kan jeg som det næstbedste tihvertifald sidde og surmule i min lille skidekolde mørke stue. Og JO, jeg har da selvfølgelig varme på radiatoren, men står den på 2, varmer den ikke særlig meget, og skruer jeg op på 3 går kører den på med at koge uden ophold, og DET har jeg bare ikke råd til i længden. Det er enten eller her. En halvkold hytte, eller en varmeregning der sender mig på tiggergården.

 

Gudsketakoglov for Holger. Intet hjælper så meget, som en varm kat der holder i hånd :